Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 531 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støvbold - Støvbrand - Støvdrager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derimod dannet af et goldt, kamret, svampet
Parti, en Fod, der efter Sporespredningen
bliver staaende tilbage; hos Kæmpe-S. eller
Kæmpebovisten (L. giganteum Batsch)
mangler dette golde Parti dog næsten ganske;
Kæmpe-S.’s
Frugtlegeme er kugleformet,
10—30 cm i Tværmaal,
undertiden endnu
større; træffes hist og her
paa Enge og Overdrev
eller i Busketter om
Sommeren og
Efteraaret. Hos de følgende
Arter danner den golde
Del af Frugtlegemet en
mere eller mindre
tydelig Fod. Pære-S. (L.
pyriforme Schaeff.) har
pæreformede, 2—7 cm
høje Frugtlegemer, der
aabner sig ved et lille
Hul i Spidsen; vokser
hobevis paa Træstubbe
og ved Foden af Træer
i Skove.
Krystal-S. (L. gemmatum Batsch) og
Pindsvin-S. (L. echinatum Pers.) vokser ligeledes i
Skove og aabner sig ligesom Pære-S. ved
en lille Aabning i Spidsen; den første har et
5—12 cm højt Frugtlegeme, hvis frugtbare Del
er omtr. kugleformet, besat med
pyramideformede Pigge, der ved Berøring meget let falder
af; mellem Piggene findes talrige Gryn og
Vorter; den nederste golde, smallere Del af
Frugtlegemet danner en kortere ell. længere
valseformet Fod. Pindsvin-S. er
ægformet-linseformet, beklædt med kortere ell. længere, bløde,
brunlige Pigge. Skællet S. (L. cælatum
Bull.), der vokser paa Heder, Marker, Enge og
Overdrev, har omvendt ægformede, 5—12 cm
brede Frugtlegemer; ved Sporemodningen
forsvinder hele den øverste Del af Frugtlegemets
Væg, Sporerne føres bort af Vinden, og kun den
bægerformede-skaalformede Fod bliver tilbage;
Arter med Frugtlegemer af denne Type
henføres ofte til en egen Slægt, Calvatia.
(C. R.). C. F.

Krystal-Støvbold (Lycoperdon gemmatum).

Støvbrand (Ustilago Pers.), norsk Sod,
Slægt af Brandsvampene (s. d.) med talrige
Arter, hvis Sporer stedse er kugleformede, enkelte,
glatte ell. med forsk. Skulptur, mørktfarvede
(brune ell. violette); de udvikles som
støvformede Masser oftest af sort Farve. Sporerne
føres i Reglen omkr. med Frøet, og Infektionen
finder Sted under Værtplantens Blomstring ell.
Modning eller i de første Stadier af dens
Spiring. Flere Arter optræder epidemisk hos forsk.
Kulturplanter, især Kornarter o. a. Græsser;
de kan anrette stor Skade, idet
Kornudviklingen hindres hos de angrebne Individer, og
disse kan være til Stede i stort Tal (20—25 %
ell. flere); Angrebene kan forebygges ved
Bejdsning (se Afsvampning) af Udsæden, da
Smitte ad anden Vej praktisk talt aldrig
finder Sted.

Arterne af S. kan deles i to Grupper. Hos den
første af disse udvikles Sporerne kun i
Blomsterdelene (Fig.); herhen hører Kornarternes
S.-Arter, hvoraf der kendes 5, som alle kan
have stor praktisk Bet., nemlig: Nøgen
Bygbrand (Ustilago nuda [Sens.] K. et S.), der
allerede før Skridningen forvandler Bygaksene
til en løs sort Sporemasse; Sporerne spredes
allerede lige efter Skridningen, og Infektionen
finder Sted under Byggets Blomstring, hvorfor
denne Svamps Kim vil findes i Frugtknudens
Indre; den er derfor den vanskeligste
Brandform at bekæmpe, og Bejdsningen maa udføres
efter særlige Metoder. Dækket Bygbrand
(Ustilago Nordei [Pers.] K. et S.)
er i flere Henseender forsk. fra den
nøgne Form; de angrebne Aks
skrider senere end de sunde, og
de enkelte brandbefængte
Blomster holder sig hele, idet
Frøgemme og Avner ikke fortæres
af Svampen; Sporerne er derfor
»dækkede« af en Hinde til
Høsten og frigøres først ved
Tærskningen; de findes derfor udvendig
paa de sunde Korn, og denne
Arts Angreb er følgelig lettere at
forebygge. Nøgen og
Dækket Havrebrand (Ustilago
avenæ [Pers.] og levis [K. et S.])
forholder sig til hinanden som
de to Bygformer (se Fig.); hos
den første finder Infektionen Sted
dels i Perioden mellem Havrens
Blomstring og Modning, dels ved
Spiringen, hos den anden kun
paa den sidstnævnte Maade.
Hvedens S. (Ustilago tritici
[Pers.]) er en »nøgen« Brandform,
der forvandler hele Hvedeakset
til et sort Pulver med gulgrønt
Skær, hvorved den let kendes fra
Stinkbrand (s. d.); dens Biologi
modsvarer ganske den nøgne Bygbrands.
Draphavrebrand og Hejrebrand (Ustilago
perennans Bostr. og bromivora [Tul.]) kan
optræde i stor Mængde hos de i Græsmarker
dyrkede Draphavre (Avena elatior) og Agerhejre
(Bromus arvensis); de gør Skade dels ved at
forgifte Foderet, dels ved at ødelægge Frøavlen.
Majsbrand (Ustilago Zeæ [Beckmann])
frembringer store Svulster i Majsplantens Blomster
og Frugtstande.

Hos en anden Gruppe af S. udvikles Sporerne
i Stængler og Blade. Den almindeligste af disse
er Sødgræsbrand (Ustilago filiformis
[Schrank]), der især findes hos høj Sødgræs
(Glyceria spectabilis); de angrebne Planter af
denne gode Fodervækst kan fremkalde
Forgiftningstilfælde hos Kreaturer. (Litt.: E.
Rostrup, »Plantepatologi«, S. 213 ff.; F.
Kølpin Ravn, »Smitsomme Sygdomme hos
Landbrugsplanterne«, 2. omarbejdede Udg. ved C.
Ferdinandsen, 1922, S. 162 ff.).
(F. K. R.). C. F.

Nøgen Havrebrand.

Støvdrager (bot.) kaldes (hos
Blomsterplanterne) de hanlige Kønsblade, Støvbladene,
for saa vidt som de frembringer Blomsterstøvet.
Golde S. kaldes Bistøvdragere ell. Staminodier.
En S. bestaar i Reglen af en nedre smallere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>