Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støvinhalationssygdomme - Støvknap - Støvkorn - Støvkølle (se Støvkorn) - Støvkølle (Svamp)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Støvinhalationssygdomme, se
Pneumonokonioser.
Støvknap, se Støvdrager.
Støvkorn (Pollenkorn eller Pollen)
kaldes hos Blomsterplanterne de i Støvknappen
udviklede, frigjorte Celler, som indeholder den
generative, hanlige Celle ell. Cellekerne. De
svarer til de højere Karsporeplanters saakaldte
Mikrosporer og ligner disse i høj Grad i
Bygning og Udvikling. Hos de Dækfrøede er S. i
Reglen æg- ell. kugleformede; de, der skal føres
om af Vinden, er smaa og glatte;
Insektbestøvningsplanternes er ofte forsynede med
ophøjede Lister, Pigge ell. Vorter ell. besatte med
smaa Oliedraaber ell. (hos Natlysfamilien)
Slim-traade, hvorved de bliver i Stand til lettere at
sætte sig fast paa Insekterne. S. er beklædte
med en dobbelt Hinde, en indre af Cellulose
ell. Pektin og en ydre, som er stærkt
kutikulariseret og udstyret med regelmæssig anbragte,
kreds- ell. spalteformede Aabninger
(Spiresporer); hos Græskarplanterne er disse
Aabninger lukkede med et lille Laag. Form,
Skulptur og andet Udstyr er forsk. for de forsk.
Familier og i enkelte endog for de forsk.
Slægter, saa at S.’s Udseende her altsaa faar
systematisk Betydning. Hos Lyngfamilien,
Dunhammer, Alperose, Fliglæbe, Fuglerede, Anona o. a.
er S. samlede 4 og 4 i saakaldte Tetrader, idet
alle af een Modercelle ved dennes endelige
Tetradedeling frembragte Døtreceller, S., bliver
hængende sammen, medens de ellers isoleres.
Hos mange af Mimosernes Familie danner S.
endnu større Aggregater paa 8, 16, 32 ell. 64
enkelte Korn, og hos Svalerodfamilien og de
fleste Gøgeurter er hele Støvsækkens Indhold
af S. sammenhængende og danner de saakaldte
Støvkøller ell. Pollinier, der
nødvendigvis maa borttages af insekter og i den
Anledning er ganske særlig udstyrede med Stilke
og »Klæbeskiver«. S.’s Indre bestaar af en
større, saakaldt vegetativ Celle med Oliedraaber
ell. Stivelsekorn og en meget mindre, kun ved
et plasmatisk Hudlag derfra adskilt, generativ
Celle, hvis Kerne ofte er langstrakt eller
s-formet krummet; denne lille Celle, spec. dens
Kerne, er Plantens hanlige, befrugtende
Element, og dens Opgave er at finde Vej til den
tilsvarende hunlige Cellekerne i Ægget. Om S.’s
Spiring se Befrugtning. — Hos de
Nøgenfrøede findes der ingen særlige Spirehuller
i S.’s Yderhinde, men denne afkastes ved
Støvrørets Dannelse; inden i S. dannes der før
Modningen et lille Cellekompleks, der til Dels
kan opfattes som en yderst rudimentær
Forkim; den generative Celle deler sig i
tvende, nøgne Celler, der hos Koglepalmerne og
hos Gingko uddanner sig til selvbevægelige, med
talrige Cilier besatte Sædlegemer, hvori vi ser
en stærk Mindelse om disse de laveststaaende
Blomsterplanters kryptogame Forfædre;
Naaletræernes tvende Spermakerner føres derimod
passivt i det (for øvrigt meget korte,
sækformede) Støvrør, der her er udviklet i selve
Ægmunden, hen paa det for Befrugtningen
passende Sted. Alle Nøgenfrøede er
Vindbestøvningsplanter; deres lette og glatte S. er
undertiden (hos Fyr) forsynede med to
ballonformede Udposninger af Yderhinden, hvorved de faar
større Vindfang. — Allerede Plinius har anset
Støvet for et befrugtende Stof; men først
Camerarius beviste 1691 eksperimentelt, at
Planterne havde de to Køn, og at Støvet var det
befrugtende Stof. Og langt senere, da man ved
Mikroskopets Hjælp studerede
Befrugtningsproblemet nøjere, blev det klarlagt i Detaillerne
(se Befrugtning). I den nyere Tid er S.’s
Bygning, Udvikling og de derved stedfindende
Kernedelingsdetailler blevne overmaade ivrig
studerede; et af de betydningsfuldeste Led ved
S.’s Tilblivelse er den saakaldte
Reduktionsdeling, hvorved man forstaar det Faktum, at
de generative Kerner kun indeholder halvt saa
mange saakaldte Kromosomer (se Celle) som
de vegetative Celler, hvorfra de nedstammer,
idet den umiddelbart foran Delingen
indtrædende Længdespaltning af Kromosomerne
udebliver.
(V. A. P.). A. M.
 |
| Fig. 1. Støvkorn af en Katost. |
 |
| Fig. 2. Støvkorn af Lærk (til venstre) og Fyr (til højre). Lærk: a Yderhinde, b Inderhinde, x Generativcelle. Fyr: b Yderhindens Blærer, e Yderhinde, y Generativcelle, q Forkim-Rest, i Inderhinde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
