Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støvringgaard - Støvringgaard Jomfrukloster - Støvrør - Støvsamler - Støvsuger - Støvsæk - Støvtraad - Støvtæller - Støvvej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1700 ejedes Gaarden af Familien Fuiren og
1735 oprettedes S. Jomfrukloster (s. d.).
Støvringgaard Jomfrukloster, oprettet ved
Testamente af 23. Novbr 1735 af
Geheimeraadinde Christine Harboe, født Baronesse
Fuiren (f. omkr. 1682, d. 24. Novbr 1735 i
Kbhvn) med Hovedgaarden Støvringgaard i
Randers Amt og en Kapital, der nu udgør
c. 1775000 Kr. De Indskrevne maa være Døtre af
Mænd i en af de 5 første Rangklasser og
bekende sig til den evangelisk-lutherske Religion.
Kgl. Fundats af 12. Marts 1745, Tillægsfundats
stadfæstet 20. Oktbr 1920. Hævingen er for
Priorinden 1000 Kr aarlig, for
Konventualinderne 600 Kr foruden Bolig og Underhold i
Klostret. Desuden nyder f. T. de 20 ældste
Ekspektantinder, selv om nogle af dem har
erholdt Bolig paa Klostret, hver 500 Kr aarlig,
de næste 25 hver 400 Kr, de næste 35 hver 300
Kr og de flg. 50 hver 200 Kr.
Ekspektantindernes Antal er fastsat til 195. Kongen bestemmer
paa Justitsministeriets Forestilling efter
Direktionens Forslag, hvem de ledige
Ekspektantindepladser, efter derom indgiven Ansøgning,
skal tilstaas. Priorinden har Rang i 3. Klasse,
Nr 3, Konventualinderne i 4. Klasse, Nr. 3.
Iflg. Reskript af 18. Febr 1757 maa den, der
nyder Hæving fra S. J., ikke samtidig
oppebærer Hæving fra et andet Kloster.
Stiftamtmanden og Biskoppen over Aarhus Stift udgør
Klostrets Direktion.
P. B. G.
Støvrør, se Befrugtning, S. 834.
Støvsamler kaldes en paa en Luftkanal
anbragt Udvidelse, som er bestemt til at
opfange en Del af de af Luftstrømmen medførte
faste Partikler, saasom Støv, Savsmuld, Aske
m. m. Enhver Udvidelse paa en Luftkanal
vil virke som S., fordi den frembringer en
Formindskelse af Luftstrømmens Hastighed og
derved giver medført Støv m. m. Lejlighed til at
afsætte sig. Imidlertid søger man ofte den
støvsamlende Virkning af selve Udvidelsen forøget
ved Anbringelse af fremspringende Ribber ell.
Vægge, som bevirker en yderligere
Formindskelse af Luftens Hastighed, og naturligvis kan
man ogsaa i S. anbringe egl. Luftfiltre (se
Ventilationsanlæg). En noget særegen
Form af S. er den saakaldte Cyklone.
Denne er en kegleformet Beholder, der anbringes
med Spidsen nedad; foroven slutter en kort
cylindrisk Del sig til Keglen, og Luften ledes
ind gennem et horisontalt Rør, anbragt
tangentialt til denne cylindriske Del. Luften
sættes derved i hvirvlende Bevægelse i Cyklonen,
og ved Centrifugalkraften slynges Støv m. m.
ud mod Beholdervæggene og synker ned
gennem Keglen, ved hvis Spids det kan udtages.
Cyklonen er foroven lukket med et Dæksel, der
i Midten har en Aabning, hvorigennem den for
Støv delvis befriede Luft kan strømme videre.
S. anbringes ofte paa Ledninger, gennem hvilke
der udsuges Luft fra Lokaler i Tobaksfabrikker,
Savskærerier o. s. v.; undertiden anbringes de
ogsaa paa Røgkanaler paa et passende Sted
mellem Ildsted og Skorsten.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Støvsuger kaldes ethvert Apparat ell.
Indretning, der er bestemt til at udsuge Støv, f.
Eks. fra Fabrikslokaler. Særlig benyttes
Betegnelsen S. om forsk. transportable ell. faste
Apparater til Udsugning af Støv fra Gulvtæpper,
polstrede Møbler o. l. Et saadant Apparat
bestaar i Hovedsagen af en Pumpe, der drives
af en ell. anden Motor, og som suger Luft
gennem Slanger, der er forsynede med særlig
formede Mundstykker. Naar disse Mundstykker,
medens Luftpumpen er i Gang, føres hen f.
Eks. over et Gulvtæppe, vil dette kunne
renses meget grundigt for Støv. Sugeledningerne
forsynes med Støvsamler (s. d.), hvorfra det
aflejrede Støv med passende Mellemrum kan
udtømmes, f. Eks. ved Udskylning. S. til
Husholdningsbrug kan ogsaa benyttes til at blæse
med, anvendes f. Eks. ved Rensning af
Klaverstrenge.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Støvsæk, se Støvdrager.
Støvtraad, se Støvdrager.
Støvtæller, se Støv.
Støvvej (bot., Pistil) kaldes den Del af
Blomsten, som dannes af Frugtbladene (s. d.)
og efter Befrugtningen bliver til Frugten. En
S. bestaar af Støvfang (ell. Ar, s. d.) og
Frugtknude, meget ofte ogsaa af en herimellem
indskudt, kortere ell. længere, traad- ell.
søjleformet Del, Griffelen; mangler denne (f. Eks.
hos Reseda, Valmue, Tulipan, Hyld), kaldes
Støvfanget siddende. Frugtknuden, S.’s
nederste, tykkeste Del, er hul, kugle-, æg- ell.
cylinderformet; paa de saakaldte Ægstole sidder
Æggene, som senere skal blive til Frø, medens
Frugtknuden, der under Blomstringen
sædvanlig er grøn og assimilerende, ved Modningen
er vokset betydelig og blevet kødfuld og farvet
ell. brun og indtørret og betegnes som Frøhuset.
Den simpleste S. er dannet af 1 Frugtblad. Vi
træffer saadanne hos Bælgplanterne og som
Led af den sammensatte S. hos Ranunkel- og
Rosenfamilien og enkelte andre Steder. Hos
hine og enkelte Afdelinger af disse indeholder
Frugtknuden flere Æg, hos Anemone, Smørblomst,
Rose, Jordbær o. a. kun eet.
Udviklingshistorien viser os, at S. dannes derved, at det ganske
unge, i Beg. noget hule Frugtblad, der i sin
Form kan lignes ved den yderste Trediedel ell.
Halvdel af en Ske, bøjer sine Rande mere og
mere sammen, efter som det forlænges, for til
sidst ganske at lukke dem og lade dem vokse
fast sammen; disse sammenvoksne Rande
kaldes Bugsømmen; den vender altid indad mod
Blomstens Akse (Midte), og fra den udspringer
Æggene omtr. som Takker paa Bladranden,
men bøjede ind i Frugtknudehulheden; denne
dannes af Frugtbladets Grund, medens dets
øverste (yderste) Del danner Griffelen, hvis en
saadan skal dannes, og Støvfanget, hvis
endelige Udvikling falder senere, samtidig med, at
Æggene bliver kønsmodne. Frugtbladets
Midtribbe danner den saakaldte Rygsøm. Bestaar
en S. af flere Frugtblade, kan disse være
indbyrdes fri; den heraf dannede Frugt kaldes en
Flerfoldfrugt (s. d.). De kan ogsaa være
sammenvoksne, enten med deres Rande (Viol,
Korsblomstrede, Ribs, Pil), i hvilket Tilfælde
Ægstolene er vægstillede og Frugtknuden
1-rummet, ell. med Sidedele af deres Rygsider;
Randene er da slaaede ind, Frugtknuden har lige
saa mange Rum, som der er Frugtblade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
