Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støvvej - Støylen, Bernt Andreas - Suaheli, Wa-Suaheli - Suakin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æggene sidder i Midten af Frugtknuden (Lilje,
Hør, Syring, Appelsin), og da Støvfangene
dannes af Frugtbladenes Spidser, vil deres
Antal angive Frugtbladenes. Dette Tal, som er
forsk. for de forsk. Familier, har meget stor
systematisk Bet.; 2 Frugtblade har f. Eks.
Maskeblomstrede, Læbeblomstrede, Ribs-, Pile- og
Svalerodfamilien, Rubladede, Kurvblomstrede o.
m. a.; 3 er ejendommeligt for de fleste
Enkimbladede, men heraf har f. Eks. Liljer, Palmer
3-rummede, medens Halvgræsser har
1-rummede Frugtknuder; 5 Frugtblade findes hos
Storkenæb, Hør og Surkløver, mange (ɔ: et ret
stort, ubestemt Antal) hos Stokrose, Orange o.
a. Frugtbladenes Stilling i Blomstens Diagram
er ligeledes et Forhold af stor systematisk Bet.;
i en femtallig Blomst med 2 Frugtblade kan
disse staa mediant (f. Eks. hos de fleste
Helkronede, dog ikke hos Natskyggefamilien, hvor
de staar skraat) ell. transversalt (Ribes
alpinum, Vild Vin o. fl. a.); i de totallige Blomster
hos Korsblomstrede og Jordrøgfamilien staar
Frugtbladene transversalt, i de tretallige hos
Liljeblomstrede vender det ene af de tre
Frugtblade udad imod Blomstens Støtteblad; i en
femtallig Blomst med 5 Frugtblade og 1 Kreds
af Støvblade afveksler hine med disse; er der
to Kredse af Støvblade, vil Frugtbladene,
saafremt Blomsten er ligefrem dobbelthannet (se
Støvdrager), afveksle med den inderste
Støvdragerkreds og staa lige for Bægerbladene;
er den derimod omvendt-dobbelthannet, staar
Frugtbladene lige for Kronbladene (f. Eks.
Storkenæb, Surkløver, Klinte) i de typiske
Tilfælde; kun hos enkelte (f. Eks. Pragtstjerner,
Tjærenellike, Hønsetarm, Limnanthes) lige for
Bægerbladene. Den 1-rummede Frugtknude kan
ogsaa have en fri, midtstillet Ægstol; vi finder
saadant hos Kodriver, Blærerod,
Nellikefamilien, og den sammenlignende Morfologi, som
ellers overalt viser os Æggene som
Emergensdannelser (paa Frugt-) Blade, antager her en
særegen, ventral Del af Frugtbladet, som
beklæder Blomstens Midtakse og betegnes som
Saalen. I alle de Ovenstaaende Tilfælde er
underforstaaes at S. sidder frit midt i Blomsten,
at denne altsaa er under- ell. omkringsædig.
I oversædige Blomster er S. ikke fri; dens
Frugtknude er sammenvokset med
Blomsterbunden (se Blomst, S. 463). Nøgenfrøede,
hvis Frugtblade ikke har sammenvoksne
Rande, har selvfølgelig ingen S.
(V. A. P.). A. M.
Støylen, Bernt Andreas, norsk Biskop,
f. 17. Febr 1858 i Sandøy paa Sunnmøre,
Student 1879, cand. theol. 1885. 1895 overtog han
Bestyrerposten ved Notodden private Seminar,
Lærer i praktisk Teologi ved det
praktisk-teologiske Seminar ved Oslo Universitet, fra 1909
med Titel af Prof. Siden 1913 Biskop i
Kristiansand. S. har vist en meget virksom
Interesse saavel paa det kirkelige som paa flere
humanitære Omraader. For Indremissionen har
han saaledes arbejdet paa forsk. Steder; i
Afholdsbevægelsen har han indtaget en fremskudt
Plads som mangeaarigt Medlem af Det norske
Totalafholdsselskabs Landstyre. S. indtraadte
1908 i den kgl. og parlamentariske
Kirkekommission, hvor han med Mindretallet voterede
for en fri Folkekirke, subsidiært for en
Organisation af Statskirken »til Tops«. S. indtager i
teol. Henseende et udpræget konservativt
Standpunkt, men paadrog sig sine nærmeste
Meningsfællers Uvillie, da han 1923 — ud fra sit Ønske
om at virke forsonende i Kirkestriden —
paatog sig Ordinationen af den liberale Domprovst
Dr. J. Gleditsch som Biskop i Trondhjem. Dette
Skridt medførte, at Indremissionens Ledere
afbrød deres Samarbejde med S. og senere endog
har nægtet at optræde ved kirkelige Møder
sammen med ham, et Standpunkt, som dog,
særlig i Forbindelse med det kendte
Helligtrekongersmøde i Kristiansand 1926, har vakt
stærk Kritik. S. har, foruden en Del
selvstændige Publikationer, som »Norske døbenavne«
(1887), »Norske barnerim og leikar« (1899),
»Om evangeliets forkyndelse« (1902),
»Uppdragingi« (1907) m. fl., sammen med N.
Rolfsen udg. »Lesebok paa landsmaal for
folkeskulen« (4 Bd, 1908—10) og et kirkeligt
Lovregister (1923). I Forening med A. Hovden og
P. Hognestad har han udgivet »Nynorsk
salmebok« (1925), indeholdende udelukkende
Landmaalssalmer; denne blev ved kgl. Resol. af 18.
Decbr 1925 autoriseret til Kirkebrug.
Wt. K.
Suaheli, Wa-Suaheli (af arab. sawahil,
Kyster, med Bantu-Præfikset wa, Folk) kaldes
de Indfødte paa Øen Sansibar og Afrikas
Østkyst mellem Somali-Halvøen og Kap Delgado.
Opr. er S. et Bantu-Folk, som efterhaanden er
stærkt opblandet med Arabere, ligesom ogsaa
deres Sprog, Ki-S., er meget arabisk
paavirket. Det er gennem S.’s Handelsvirksomhed
blevet det alm. benyttede Handelssprog ikke blot
paa Kysten, men i hele Tanganyika-Territoriet
(tidligere Tysk Øst-Afrika), hvorfor det ogsaa
i Europa er særlig grundigt studeret og
behandlet i flere Lærebøger, Grammatikker o. s. v.
S. bekender sig til Muhammedanismen.
K. B.-S.
Suakin, Sauâkin, Havneplads paa den
vestlige Kyst af det røde Hav, ligger paa 19°
7′ n. Br. og har c. 8000 Indb. S. ligger paa 2
smaa Øer i det Indre af en Bugt, der dækkes
af et Koralrev, hvorigennem der fører en 4
km lang Kanal. Ved en Dæmning er den
forbundet med Fastlandet, hvor de Indfødtes
Forstad El Kef ligger, omgivet af en høj
Koralvold, bygget 1884 for at modstaa Dervishernes
Angreb. Toldboden og
Guvernementsbygningerne af hvide Koralstene danner et imponerende
Skue ud mod Havet, men i øvrigt er
Bygningerne, selv Moskeerne, uanselige. Klimaet er
usædvanlig varmt og usundt; desuagtet har
Byen fra gl Tid været en vigtig Havneplads,
væsentligst ved sin Beliggenhed paa Øer,
hvorved den var mindre udsat for Overfald af
Fastlandsbeboere. Indtil Dervisch-Opstanden
1881 var den Hovedpladsen for Sudans
Forbindelse med Havet og bl. a. en vigtig
Udførselsplads for Slaver samt Overfartsstedet for
Pilegrimme til Mekka. Under Kampene med
Dervischerne var den Englændernes og
Ægypternes Hovedkvarter og blev heller ikke besat af
Mahdiens Styrker. Efter Mahdi-Rigets
Opløsning 1888 tiltog dens Handel ganske vist igen,
men den har dog ikke kunnet konkurrere med
den nordligere liggende ny Havn Port
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
