- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
547

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sudanmission - Sudanrødt - Sudarcana - Sudatorium - Sudbury - Sudeikin - Suder - Suderavl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der i mange Aar var Sekretær for den eng.
Gren af S. U. M. (til 1915) og derefter Sekretær
for den amer. Gren, rejste selv ud paa
Missionsmarken igen 1924. S. U. M.’s samlede
Missionær stab omfatter 1925 81 Missionærer.
Der er gjort et betydeligt Arbejde for
Dannelsen af Skriftsprog og Oversættelser — fremfor
alt af Biblen.

Den danske S. (»Dansk forenet S.«) blev
stiftet under Paavirkning af den store
Verdenskonference i Edinburgh 1910, hvor der Gang paa
Gang blev slaaet til Lyd for Mission i S., før
Muhammedanismen havde erobret alle
Negerstammerne. Da »Det danske Missionsselskab«
ikke turde optage et Arbejde paa et nyt
Omraade, blev D. F. S. stiftet ved et Møde i
Aalborg 22. Novbr 1911. 1912 traadte Selskabet
i Forbindelse med S. U. M., uden at dets
Selvstændighed og Særpræg som
evangelisk-luthersk Mission derved undergik nogen
Forandring. Pastor Anton Pedersen fungerede som
Formand indtil 1925, da han blev efterfulgt af
Pastor Johs. Olsen. 1913 udsendtes de første
Missionærer: Læge N. H. Brønnum, der nu er
Selskabets Sekretær, tillige med sin Hustru, der
døde kort efter Ankomsten til Afrika, og
Sygeplejerske Frk. Rose. Danmark fik
Yola-Provinsen i Nord-Nigeria som Arbejdsmark, og den
første Missionsstation blev grundlagt i Numan
som Udgangspunkt for Arbejdet i Bachama-
og Battastammen, der endnu er Hedninger,
medens Hausa- og Fulani-Folkene repræsenterer
det muhammedanske Element paa
Missionsmarken. 1918 begyndte man et Arbejde i
Kanakurustammen med Byen Shellem som
Udgangspunkt under Ledelse af Missionslæge
Uhrenholt (d. 1919) og Hustru (d. 1920). De første
Kristne — to Bachamaer — blev døbt 1919.
1921 oprettedes en tredie Hovedstation i
Lamurde af Pastor A. Thompson, og s. A.
grundlagdes den indfødte kristne Kirke (26. Maj),
bestaaende af 22 Medlemmer. 1925 var de
Kristnes Antal 35, Missionærernes Antal 19.
Endelig er en fjerde Station blevet oprettet 1922
i Kilbastammen med Byen Pella som
Udgangspunkt. I Beg. var det i meget høj Grad
Lægemissionen, som var en Faktor af afgørende Bet.
for Missionsarbejdet. Snart kom Skolemissionen
til. Der er oprettet baade Drenge- og
Pigekostskole. D. F. S. U. har haft en hurtig
Vækst. Budgettet er paa c. 230000 Kr. S. har
eget Forlag og udgiver et Maanedsblad, »S.«
(Litt.: Anton Pedersen, »Dansk forenet
S.’s Grundlæggelse og første Arbejdsaar« [1916];
Samme, »Under Herrens Naade« [1920]; N.
H. Brønnum
, »Folkeliv i Sudan« [1923];
Samme, »Under Dæmoners Aag« [1926]).
H. C.

Sudanrødt, se Naftalinrødt.

Sudarcana, i den indiske Mytologi 1) Navn
paa Vishnu’s Diskus. — 2) Navn paa flere
Sagnkonger, bl. a. en Søn af efternævnte. — 3)
Sudarcana, Datter af Duryodhana. Ildguden
Agni (s. d.) forelskede sig i hende, og i
Skikkelse af en Brahman forlangte han hende til
Ægte af Faderen, men blev afvist, hvorfor han
som Offerilden forsvandt fra Faderens Offersted.
Da denne senere af Præsterne blev oplyst om
Grunden til denne Ulykke, overgav han
Datteren mod en betydelig Købesum til Agni, som
ikke mere forlod han Ofringer; hun fødte sin
Husbond Sønnen S.
D. A.

Sudatorium (lat.), Svedebad.

Sudbury (’sadbəri], By i det sydøstlige
England, Suffolk County, paa Grænsen af Essex,
ved venstre Bred af øvre Stour, har Latinskole
(1491), Fabrikation af Kokosmaatter, Silke- og
Fløjlsvæverier, Teglværker, Malttørrerier,
Handel med Landbrugsprodukter og (1921) 7046
Indb. Paa Torvet findes en Statue af Maleren
Th. Gainsborough, som fødtes her 1727. S.
antages at være Originalen til »Eatanswill« i
»Pickwick-Klubben«.
(M. Kr.). M. H-n.

Sudeikin [-’djej-], moderne russ. Maler. S.
har — i Olie, Tempera, Vandfarve og Kridt
(Pastel) — malet Balletscener, Pastoraler,
Landskaber (med Kineserier), Nature-morter etc.
af ypperlig Farvevirkning. Han er ogsaa en af
Kræfterne i det moderne, scenefornyende
russiske Teatermaleri og anses for en af den
yngste russiske Kunsts bedste Navne.
A. Hk.

Suder, se Karpefisk, S. 629.

Suderavl drives efter lgn. Principper som
Karpeavl (Bd XIII, S. 627). Der er dog den
Forskel, at Formaalet med Suderavlen er at
producere Portionsfisk, d. v. s. Suder af 1/10—1/6 kg’s
Vægt, idet det ikke betaler sig at opdrætte
større Fisk. Suderen er langsomt voksende,
selv om der synes at være ikke ringe Forskel
paa de forsk. Stammers Evne til at lade sig
drive frem; under heldige Forhold lader det
sig gøre at naa Portionsfiskstørrelsen ved
Udgangen af Fiskens anden Sommer, men
konstant lader dette Resultat sig vist ingen Steder
naa, og hos os maa man regne med tre Somre.
Uheldigvis yngler Suderen sent paa Aaret;
Yngelen bliver derfor ikke ret stor første
Sommer, og da den nødig (bedst om Natten) følger
med Vandet ud, naar Dammen tømmes, men
er tilbøjelig til at skjule sig i Dyndet, lader det
sig ikke gøre at overflytte Yngelen fra
Yngledammen til en Yngelstrækdam (saaledes som
Karpeyngelen bliver det); Suderyngelen maa blive i
Yngledammen til om Efteraaret eller til næste
Foraar. Sættefiskene overføres eventuelt til en
Overvintringsdam, men da Suderen er saa
modstandsdygtig mod Iltmangel, behøves dette
langtfra alle Steder. Om Foraaret kommer
Sudersættefiskene derpaa i Strækdam; skal de
være Portionsfisk s. A., kommer de straks i
Fededam, ellers venter det til næste Foraar.
— Hyppigt anvendes en blandet Besætning af
Karper og Suder. — Den rationelle S. er af
forholdsvis ny Dato (se Fiskeavl, Bd VIII, S.
144) og har ikke vundet stor Udbredelse hos
os; der er dog nogen Sandsynlighed for, at den
vil faa større Betydning hos os end Karpeavl,
da Suderens Tillæg lykkes bedre i vort Klima
end Karpens. ((Litt.: Emil Walter, »Die
Schleienzucht« [Neudamm 1906]; Paulus
Schiemenz
, »Die Schleie, ihr
wirtschaftlicher Wert und ihre Zucht« [Stettin 1913]; C.
V. Otterstrøm
, »Fisk«, II,
»Blødfinnefisk« [Danmarks Fauna, Nr. 15] 1914; Kurt
Smolian
, »Merkbuch der Binnenfischerei«
[Berlin 1920]).
C. V. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free