- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
549

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sudeterne - Sudhoff, Karl - Sudogda - Sudor - Sudorifera - Sudra - Sudraka - Sudsha - Sudshuk Kale - Sue, Eugène

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligger parallelt med Habelschwerdter Gebirge den
indtil 1114 m høje Böhmischer Kamm eller
Adler gebirge (tschek. Hory Orlické).
Lavningens Indre dækkes af Kvadersandsten, der
ogsaa danner Heuscheuer-Plateauet, og paa
Randen optræder produktive Karbonaflejringer,
medens de omgivende Bjerge hovedsagelig
bestaar af archæiske Dannelser. Det sydøstligste
Afsnit af S. er Gesenke, nordvestligst Hohes
Gesenke (Hrubý Jesenik) med Alt vater (1490 m)
og SØ. derfor Niederes Gesenke (Nizký
Jesenik), den første bestaaende af archæiske
krystallinske Bjergarter, den sidste af palæozoiske
Sandsten og Skifere. S. er ikke synderligt rige
paa Metaller, men der forekommer baade Jern,
Bly, Sølv, Guld o. a.
O. K.

Sudhoff [’zu.thåf], Karl, tysk
Medicinalhistoriker, født 26. November 1853 i
Hochdahl ved Düsseldorf. S. studerede i Erlangen
og Tübingen og promoverede 1875. Senere
praktiserede han i Bergen ved Frankfurt 1878
og fra 1883 i Hochdahl, men kaldtes 1905 til
Professor i Medicinens Historie ved Leipzig
Universitet, hvor han tillige blev Direktør for
det af ham oprettede med.-hist. Institut, som af
Prof. Th. Puschmann’s Enke fik et Tilskud paa
500000 Mark. S.’s Studier begyndte med
Paracelsus og blev paa dette Omraade
grundlæggende, men senere foretog han en meget
nøjagtig Gennemgang af saa godt som alle de
medicinske Haandskrifter, der var bevarede i de
europæiske Biblioteker, og paa Basis af disse
udfoldede han en litterær Virksomhed af uhyre
Dimensioner, idet han dels udgav en Mængde
hidtil ukendte medicinske Tekster, dog langtfra
altid i filologisk uangribelige Udgaver, dels
udsendte større og mindre, samlende Afhandlinger
om dem. Han skrev saaledes om
Iatromatematikerne (1902), om de medicinske Illustrationer
i det 15. Aarh. (1907), om de anatomiske
Illustrationers tidlige Historie (1908), om de tyske
medicinske Incunabler (1908), om græske
Papyri fra den alexandrinske Periode (1909), om
antik Balneologi (1910) og om Syfilis’ ældste
Historie (1912). Sine Studier over Middelalderens
Kirurgi offentliggjorde han 1914. En anden Side
af S.’s store Virksomhed er som Udgiver, dels
af »Archiv für Geschichte der Medizin« (fra
1908), dels af »Klassiker der Medizin«, en Serie
berømte Afhandlinger af Medicinens Stormænd
i kommenteret Udgave, og endelig af »Studien
zur Geschichte der Medizin«, der omfatter store
Monografier. Det er givet, at S. paa særdeles
mange Omraader har udvidet vore Kundskaber,
og for Eksempel hans Udgave afsluttet 1926
af Pestskrifterne efter den sorte Død vil altid
være et Kildeskrift, ligesom hans Paavisning af
Fembilledserien som Middelalderens medicinske
Haandbog og hans dybtgaaende Studier af
Aareladekunsten. S. trak sig tilbage fra sit
Professorat 1923 og fejredes da af den internationale
Verden.
J. S. J.

Sudogda [’sudågda], By i storrussisk Guv.
Vladimir, ligger 33 km SØ. f. Vladimir paa
venstre Bred af Floden S., der falder i
Kljasma. 4000 Indbyggere. S. har Garverier samt
Tilvirkning af Vokslys og Mursten.
(H. P. S.). N. H. J.

Sudor (lat.), Sved.

Sudorifera, sveddrivende Midler; se
Diaforese.

Sudra, d. s. s. Cudra.

Sudraka er kun en forkert Stavemaade for
Cudraka (se Mricchakatika).

Sudsha [’sudзa], Sudža, By i storruss. Guv.
Kursk, ligger 90 km SV. f. Kursk paa højre
Bred af Floden S. (1920) 2941 Indb. S.
tilvirker Brændevin, Lys og Fajance og driver
Handel med Korn, Honning, Fisk og Jernvarer.
Det er opr. en tatarisk Plads, der i 17. Aarh.
fik russiske Indbyggere. Købstadrettigheder fik
S. 1664.
(H. P. S.). N. H. J.

Sudshuk Kale, se Novorossijsk.

Sue [sy], Eugène, fr. Romanforfatter, f. 10.
Decbr 1804 i Paris, d. i Annecy 3. Aug. 1857.
S. var Søn af en Læge og studerede selv nogen
Tid Medicin, deltog som Underlæge i Marinen
i Søslaget ved
Navarino 1827,
arvede snart
efter sin
Faders store
Formue og levede
fra nu af i
Paris’
eleganteste Kredse. Paa
sine
Erindringer fra
Marinelivet skrev han
først en Række
Søromaner og
Pirathistorier,
der ved deres
spændende
Eventyrlighed
straks fandt
mange Læsere;
siden begyndte han at skildre det fornemme
Verdensliv, og da han havde sat sin Formue
over Styr og forraadtes af sin Elskerinde, slog
han sig ned i Sologne og begyndte at skrive
sine sociale Romaner, der snart slugtes af
sensationslystne Læsere ikke blot i Frankrig, men
ogsaa i Udlandet, hvor Bladfeuilletonerne
kappedes om at oversætte ham. De sociale
Tendenser i hans Romaner udarter til alle Haande
pessimistiske og socialistiske Deklamationer,
men disse indkapsles i raffinerede og grusomme
Skildringer, der melodramatisk skifter Scene fra
de laveste Samfundslag til de højeste og mest
bedærvede Sfærer. S. frembragte med
fabelagtig Hurtighed en lang Række Fabriksromaner,
der forener satanisk Romantik med social
Omvæltningstrang; deres vilde, sorte, hvide og
blodrøde Farvevoldsomhed skar i Øjnene;
Paris’ Mysterier, Dødssynderne, den evige Jøde,
en Proletarfamilies Historie gennem de
skiftende Tider — saaledes anslaas straks i Titelen
Uhyggen og Spændingen i disse
Rædselsromaner, hvortil hører: Mathilde, ou les mémoires
d’une jeune femme
(1841), Le morne au diable
(1842), Les mystères de Paris (10 Bd, 1842—43),
Le juif errant (10 Bd, 1844—45), Les sept
péchés capitaux
(16 Bd, 1847—49), Les mystères
du peuple et les mystères du monde
(16 Bd,
1849—56, forbudt i Frankrig som oprørsk og
usædelig), Gilbert et Gilberte (7 Bd, 1853) o. s. v.
Mange blev dramatiserede og gik over

E. Sue.
E. Sue.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free