Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suess, Eduard - Suessoner - Suetonius, Gajus S. Tranquillus - Suette - Sueur, E. le - Suez - Sufeter - sufficit - Suffiks - Suffioni - Suffisance - Sufflør - suffocato - Suffokation - Suffolk (By i U. S. A.) - Suffolk (County i England)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schichten« (1854); »Untersuchungen über den
Charakter der österr. Tertiärablagerungen«
(1866); »Die Erdbeben Niederösterreichs« (1873);
»Die Zukunft des Goldes« (1877).
(N. V. U.). J. P. R.
Suessoner [sve-] var paa Cæsar’s Tid et af de
mægtigste Folk i Gallia Belgica. Deres
Hovedstad Noviodunum ell. Augusta Suessonum er det
nuværende Soissons.
H. H. R.
Suetonius [sve-], Gajus S. Tranquillus,
rom. Historieskriver, levede i første Halvdel af
2. Aarh. e. Kr., væsentlig under Kejserne
Trajan og Hadrian. Foruden hist. Arbejder skrev
han ogsaa grammatiske, litteraturhistoriske og
naturvidenskabelige Værker. Et encyklopædisk
Værk af ham, Prata, havde saaledes et meget
broget Indhold. Det er tabt, men af hans
litteraturhistoriske Værk De viris illustribus er fl.
Dele bevarede, saaledes Levnedsbeskrivelser af
Digterne Terents, Horats og Lucanus, af den
ældre Plinius og af talrige Grammatikere og
Retorer. Størst Interesse har hans De vita
Cæsarum, Levnedsbeskrivelser af de rom. Kejsere
fra Cæsar til Domitian. Heri beskrives
væsentlig Kejserens personlige og private Liv, og der
gives Karakterskildringer af dem, hvorimod
politiske Forhold kun i ringe Grad omtales. S.
synes hertil at have benyttet gode Kilder, men
megen Sladder løber ogsaa med. De vigtigste
Udgaver af Kejserbiografierne skyldes
Baumgarten-Crusius (3 Bd, Leipzig 1816—18), Hase
(2 Bd, Paris 1828) og Ihm (Leipzig 1907 og
1908). Dansk Overs. ved Drachmann (Kbhvn
1911—16). Hvad der er bevaret af de øvrige
Skrifter, er udg. af Reifferscheid (Leipzig
1860).
H. H. R.
Suette [fransk syæt], se Frisler.
Sueur [syö.r], E. le, se Lesueur.
Suez, se Sues.
Sufeter, Benævnelse for de øverste
Embedsmænd i Karthago (s. d., S. 644).
H. H. R.
sufficit (lat.), det er tilstrækkeligt.
Suffiks (lat.) (ell. sjældnere Postfiks)
kaldes i Sprogvidenskaben et Endetillæg til et Ord
i Modsætning til et Præfiks (s. d.) og et
Infiks (s. d.). Ofte sættes S. ogsaa i
Modsætning til Bøjningsendelse, saa at man i en
Form som Barndommens kun regner -dom som
S. (Afledningsendelse), medens man dog lige
saa godt kunde regne den efterhængte
Artikel og Genitivmærket -s som S. I vor
Sprogæt spiller de forskellige S. en
ganske overordentlig stor Rolle ved
Orddannelsen, men Oprindelsen til en Mængde af de fra
gl Tid brugte S. taber sig i Urtidens Mørke.
Andre, der er opstaaede senere, kan dog
etymologisk forklares. En Del skyldes opr.
selvstændige Ord, der er smeltede sammen med et
andet Ord i mere ell. mindre svækket Form.
Saaledes var det -hed, som vi har i Godhed,
Kærlighed o. s. v., et Substantiv, der betød
»Beskaffenhed, Natur, Væsen« e. l., og som
findes i gotisk haidus. Menneskelig er
menneske + lig. Ungdom, Barndom, Lærdom o. s. v.
indeholder vort alm. Ord Dom i den gl. vide
Betydning Væsen ell. Beskaffenhed, smlg. ogsaa
Kristendom med Kongedømme, hvor vi har et
andet S. af samme Rod. Endelsen -ske i Handske
er en svækket Form af Sko. Kun tilsyneladende
har vi et og samme S. i Fødsel, Barsel,
Handsel: i det første Ord har vi et gammelt S., hvis
Oprindelse er uopklaret, det andet er oprindelig
Barns-Øl og det tredie sammensat af Hand
(= Haand) og Sal (= Salg). S. bar i frugtbar
hænger sammen med Ordet bære og betyder egl.
bærende, men er siden udvidet til en Mængde
Ord, hvor denne Bet. ikke kan anvendes:
aabenbar, dyrebar, holdbar o. s. v. I Modsætning
til disse Tilfælde, hvor et S. opr. har haft en
selvstændig Bet., staar andre, hvor noget, som
fra først af udgør en intet-betydende Del af et
uopløseligt Ord, i Tidernes Løb er kommet til
at blive opfattet som føjet til kortere Former
af samme Ord, og da ved Udskilning kan sættes
til andre Ord. I eng. mine hører n opr. med
til Ordet ligesom i dansk min, men da den
kortere Form my opstod, føltes mine som my
+ n, og i eng. Vulgærsprog dannes saa analogt
ourn, hern, hisn af our, her, his. I en Del
Tilfælde har vi Suffiksudvidelse, idet et Ord med
et S. bliver leddelt paa en ny Maade: fr. lailier
er dannet af lait + ier, men da t forstummede
i det isolerede lait, føles det som dannet af
lai + tier, og ud derfra føjes saa -tier til
andre Ord, der intet t har haft: bijoutier,
ferblantier o. fl.
O. Jsp.
Suffioni er en Slags varme Kilder, hvoraf
der under stærkt Tryk udpresses Søjler af
105—120° varme Vanddampe til indtil 30 m’s
Højde. Med Vanddampene følger Kulsyre og
Borsyre samt Svovlbrinte og Brint i mindre
Mængder. Vanddampene fortættes i Luften til
Vand, som opsamles i Bassiner, Lagoni (s. d.).
De mest kendte S. findes i Toscana (Monte
Cerboli, Castel Nuovo og Monte rotondo), hvor
man udvinder Boraks ved at lade Vandet
fordampe, hvortil man benytter sig af selve
Vanddampenes Varme. Lignende Dampkilder
forekommer i Kalifornien, Nevada, Oregon og
Arizona.
J. P. R.
Suffisance [-’saŋsə, fransk syfi’zã-s] (fransk),
Selvsikkerhed, selvbehagelig Sikkerhed i
Optræden og Mening; suffisant, selvsikker,
selvtilfreds.
Sufflør, se Souffleur.
suffocato (ital. »kvalt«), mus.
Foredragsbetegnelse: dæmpet.
Suffokation (lat. suffocatio), Kvælning.
Suffolk [’safək], By i U. S. A., Stat Virginia,
ligger 122 km SØ. f. Richmond ved Banen fra
Richmond til Norfolk. (1900) 3827 Indb. S. har
flere højere Skoler.
(H. P. S.). G. Ht.
Suffolk Tsdfak], County i det sydøstlige
England, danner sammen med Norfolk den N. f.
Themsen liggende Halvø East Anglia. S. grænser
til Nordsøen og Norfolk mod Nord, Cambridge
mod Vest og Essex mod Syd. S. bestaar for
største Delen af sandet og bølgeformet Land,
der ud mod Havet gaar over i en lavtliggende
Slette med sumpede Marskegne.
Undergrunden dannes af Kridtformationen, som kommer
for Lyset i de lave Højder i NV. (East anglian
heights). Derover hviler tertiære Ler- og
Sandlag, bl. a. London clay og de pliocæne
Cragdannelser. Mellem London clay og Crag
ligger de berømte S. bone bed, Lag med
talrige Pattedyrknogler og Fosforitknolde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
