- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suffolk (County i England) - Suffolk (Jarle- og Hertugtitel) - Suffragan - Suffragette - Suffragium - Suffren, P. A. - Suffussion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I N. ses Cromer Forest beds, Grus med
Ferskvandsfossiler og Pattedyrknogler.
Overfladen bestaar af Morænedannelser, som i V.
er lerede, i Ø. mere sandede. Mod Ø. strømmer
Floderne Stour, der danner Grænsen mod
Essex, Orwell og Waveney, der er Grænseflod
mod Norfolk — alle med tragtformede
Mundinger. Mod V. strømmer Lark og Little Ouse
til Great Ouse. S. er en af Englands bedste
Landbrugsegne. Omkr. 5/6 af Arealet er dyrket
Jord, hvoraf Halvdelen anvendes til Kornavl
(Byg, Havre, Hvede). Kvægavlen er betydelig.
Der opdrættes mange Heste (S. punches).
Køerne tilhører en mælkerig, kullet Race; saavel
Køer som Tyre er fuldstændig hornløse.
Faarene udmærker sig ved deres korte, men fine Uld.
Industrien er ubetydelig og beskæftiges mest
med Forædling af Landbrugsprodukter,
Fabrikation af Landbrugsmaskiner og Kunstgødning.
Desuden tilvirkes Silke, Bomuld, Lærred,
Uldvarer, Hestehaarsfletning og Kemikalier.
Fiskeri af Sild og Makrel er betydeligt. S. deles
administrativt i East S., 2222 km2 med (1921)
291006 Indb., og West S., 1582 km2 med (1921)
108982 Indb. I West S. er Folkemængden
aftagende, da der ingen Industri findes. Vigtigste
Havnebyer er Lowestoft, Southwold, Aldeburgh,
Woodbridge og Ipswich; sidstnævnte er
Hovedstad.
(M. Kr.). M. H-n.

Suffolk [’safək], eng. Jarle- og Hertugtitel.
Jarletitlen førtes først af Slægten Clifford,
men denne Slægt mistede den noget over Midten
af 14. Aarh., hvorpaa den gik over til den
borgerlige Familie de la Pole, idet Richard II
1385 ophøjede sin Yndling Kansleren
Michael de la Pole til Jarl af S.; han blev
imidlertid styrtet 1388 af en Stormandsrejsning
under Kongens Onkel Hertugen af Gloucester,
maatte flygte til Frankrig og døde der 1389.
Hans Sønnesøn William de la Pole, Jarl
af S., Henrik VI’s Yndling, som havde
udmærket sig i Krigen i Frankrig, fik 1445 bragt
Ægteskabet i Stand mellem Kongen og Margrete af
Anjou og blev s. A. Hertug af S.; da imidlertid
de eng. Foretagender i Frankrig gik uheldig,
blev han anklaget som Landsforræder 1450, og
da han flygtede til Frankrig, blev hans Fartøj
overfaldet af et andet Skib, og han selv dræbt.
Hans Søn, John de la Pole, Hertug af S.,
d. 1491, ægtede Edvard IV’s Søster Elisabeth;
deres Søn John de la Pole, Jarl af
Lincoln, var af Richard III udset til Arving efter
dennes egen Søns Død og kæmpede for ham
ved Bisworth; han støttede senere
Tronkræveren Lambert Simnel’s Forsøg paa at styrte
Henrik VII, men faldt i Slaget ved Stoke 1487.
Af hans to yngre Brødre blev den ældste
Edmund de la Pole, Jarl af S., henrettet af
Henrik VIII 1513, den yngste Sir Richard de la
Pole faldt ved Pavia 1525. — Henrik VIII
ophøjede 1514 sin Yndling Charles
Brandon
til Hertug af S.; Kongens Søster Maria
var heftig forelsket i Brandon, men maatte
ægte Ludvig XII af Frankrig. Saa snart
Ludvig var død, ægtede hun Brandon ovre i
Frankrig; han døde 1547. Han var Stamfader
til S.-Linien, hans Datter Frances ægtede
Henry Grey, Markis af Dorset, hvem Edvard VI
ophøjede til Hertug af S.; dennes Datter var
Jane Grey, og ligesom hun blev han 1554
henrettet, efter at han havde gjort et mislykket
Forsøg paa at støde Marie Tudor fra Tronen
og indsætte Elisabeth. Da Henry Grey’s yngre
Datter Katherina Grey ægtede Jarlen af
Hertford, gik S.-Liniens Arveret over til deres Søn
William Seymour, der imidlertid blev
vraget som Efterfølger af Elisabeth. Thomas
Howard af Walden
, d. 1623, Søn af den
4. Hertug af Norfolk, blev 1603 af Jakob I
udnævnt til Hertug af S.; han var Medlem af
Gehejmeraadet og var virksom ved
Krudtsammensværgelsens Opdagelse. Hans Datter, den
berygtede Frances, skilt fra sin første Mand,
Jarlen af Essex, ægtede Jakob I’s Yndling
Robert Carr, Jarl af Somerset (s. d.). Th.
Howard’s ældste Søns Efterkommere førte Titlen
Jarl af S., til de uddøde 1745; hans anden Søn
var blevet Jarl af Berkshire 1626, og hos
dennes Efterkommer Henry Bowes Howard
forenedes Titlerne Jarl af S. og Berkshire.
(J. L.). H. J-n.

Suffragan (lat.), Betegnelse i den rom.-kat.
Kirke for en Kleriker, især en Biskop, som
understøtter sine Overordnede i deres Gerning.
Undertiden bruges Ordet synonymt med Vikar.
A. Th. J.

Suffragette [’safrədзet] (af Suffragium)
var det Navn, som man i England 1903 og
følgende Aar gav de yderliggaaende
Forkæmpere for Kvindernes politiske Valgret, der
vilde fremtvinge deres Sag ved Voldsomheder, ja
ligefrem Overfald paa politiske Modstandere, i
Modsætning til de mere maadeholdne og
taalmodige Suffragister, som ikke vilde nedlade sig
til saadanne Skridt, og heller ikke troede paa
Nytten deraf. S. henviste derimod til, at
Mændene ikke havde undladt at bruge saadanne
Midler, da de 1831—32 vilde fremme den første
store Valgreform. Flere S. underkastede sig
villig Fængselsstraf, ja ligefrem Sultestrejke af
Iver for deres Sag. Deres vigtigste Ledere var
Enken Mrs. Pankhurst og hendes to Døtre.
E. E.

Suffragium (lat.), Stemmeafgivning; se
se jus suffragii.

Suffren [sy’fræ], P. A., fransk Søofficer,
f. 13. Juli 1726 i Provence, d. 8. Decbr 1788 i
Paris. S. indtraadte i den fr. Flaade 1743 og
deltog i flere Slag mod Englænderne under den
østerr. Arvefølgekrig, bl. a. ved Toulon 1744,
og i Indien. Han gik senere i Malteserordenens
Tjeneste og deltog med Held i dennes
Stridigheder mod Barbareskerne. Efter igen at
være indtraadt i den fr. Flaade kæmpede han
under den nordamerikanske Frihedskrig i
Vestindien og udmærkede sig i Slaget ved Grenata
6. Juli 1779, og som Chef for en fr.-sp. Eskadre
erobrede han 9. Aug. 1780 en eng. Eskadre
paa 12 Skibe ved St Vincent. 1781 undsatte han
Kapkolonien og kæmpede derefter med
afvekslende Held i Indien. For sine store Fortjenester
blev S. udnævnt til Viceadmiral. Han var en
meget modig og dygtig Flaadefører, af hvilke
Frankrig paa den Tid ikke havde mange.
C. B-h.

Suffussion (lat.), Blodudtrædning under
Huden; fremkommer ved, at eet eller flere
Blodkar sønderrives. Den kan opstaa uden kendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free