Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sugefødder - Sugegas - Sugehaar - Sugemund - Sugeorgan - Sugepumpe - Suger - Sugerod - Sugeskaale - Sugetragt - suggerere - Suggestibilitet - Suggestiv - Suggestion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dannelser fortjener for saa vidt egl. slet ikke Navnet
S., ihvorvel de ogsaa i saa Fald, f. Eks. hos
Slangestjernerne, kan tjene som
Hæfteredskaber. S. er Pighudenes vigtigste
Bevægelsesorganer, ved hvis Hjælp de er i Stand til med ikke
saa helt ringe Hastighed at bevæge sig hen
over Havbunden, ja endog formaar at klatre
op i Tangbuske ell. holde sig fast paa stejle
Klippevægge. I visse Tilfælde, f. Eks. hos de
irregulære Søpindsvin, kan S. være omdannede
til andre Formaal, f. Eks. til Gæller og til
saakaldte Mundfødder; Fangarmene ell.
Tentaklerne hos Søpølserne synes ogsaa at turde
opfattes som stærkt forandrede S.
R. H. S.
Sugegas, se Kraftgas, S. 590 og flg.
Sugehaar, se Haar, Planternes, S. 599.
Sugemund, se Insekter.
Sugeorgan, se Haustorie.
Sugepumpe, se Pumpe.
Suger [sy’зe], fr. Abbed og Statsmand, f.
1081 i St-Omer, d. 12. Jan. 1151. S. var af
ringe Stand, blev Munk i St Denis 1106, 1122
blev han dets Abbed og var som saadan den
egl. Statsstyrer under Kongerne Ludvig VI og
Ludvig VII, og medens den sidste var paa
Korstog 1147—49, var han Rigsstyrer. S.
forbedrede Retsvæsenet, fremmede Agerbrug, Handel
og Industri og ophjalp Stæderne; han vilde
have en kraftig Kongemagt. Han var imod det
2. Korstog; men da det mislykkedes, vilde han
have et nyt i Stand, under Forberedelserne
hertil døde han. S. har skrevet Vita Ludovici
VI (udg. af Molinier, Paris 1887) og De rebus
in sua administratione gestis (udg. af Duchesne
i Scriptores, V). (Litt.: Combes, L’abbé S.
[Paris 1853]; Huguenin, S. et la monarchie
française au 12. siècle [Paris 1857]).
L. M.
Sugerod, se Rod.
Sugeskaale er en Art
Fasthæftningsredskaber, som har en vid Udbredelse inden for
Dyreriget. Det er særegent udviklede, muskuløse
Hudpartier, som mere ell. mindre tydelig
fremtræder i Skikkelse af en Fordybning, omgivet
af en fremstaaende Rand. Skal S. virke,
trykkes Randen fast mod den Genstand, til hvilken
Dyret vil fæste sig; dernæst træder de Muskler,
som omgiver Skaalen, i Virksomhed og stræber
at forstørre det Rum, som er indesluttet
mellem den fremmede Genstand og S.’s Væg. Den
derved fremkomne Trykforskel vil fastholde S.,
saa lang Tid, som Musklerne virker. S. kan
træffes inden for de forskelligste Dyregrupper
og er allerede tydelig udviklede hos adskillige
snyltende Infusionsdyr; de findes dernæst hos
mange Pighude i Spidsen af Sugefødderne.
Hyppigst og i smukkest Uddannelse er de
maaske dog at se hos de snyltende Fladorme; hos
Ikterne og Bændelormene, hvor de desuden ofte
har ombyttet deres simple Skaalform med en
langt mere indviklet Skikkelse. S. findes
fremdeles hos Iglerne samt Blæksprutterne, hos
hvilke de kan have et noget forsk. Udseende,
idet de enten er af den normale Type
(Ottearmene) ell. stilkede og forsynede med en i
Kanten fint takket Chitinring (Tiarmene).
Mindre kendt turde det derimod være, at blandt
Pattedyrene visse Flagermus (Thyroptera)
besidder en S. paa Indersiden af Tommelen samt
en lignende paa Fodsaalen. Hos enkelte Fisk
optræder ligeledes S.; de er her noget afvigende
byggede og fremkommer ved Omdannelse af
Finner (hos Sugefisken af Rygfinnen, hos
Stenbideren derimod af Bugfinnen). Endelig maa
nævnes, at end ikke hos Insekterne er S. helt
ukendte; ganske vist bestaar her (f. Eks. paa
Vandkalvenes Forben) deres Overflade helt
af Chitin, men i Hovedsagen virker de i øvrigt
fuldstændig paa sædvanlig Vis.
R. H. S.
Sugetragt, se Staalstøbning (3).
suggerere (lat.), fremkalde en Suggestion
(s. d.).
Edg. R.
Suggestibilitet, Modtagelighed for
Suggestion (s. d.).
Edg. R.
Suggestiv, virkende til at fremkalde
Suggestion (s. d.).
Suggestion. Ordet S. bruges temmelig løst
og ubestemt til at betegne den Indflydelse, som
meget forskelligartede Faktorer paa meget
forskelligartede Maader kan have paa Følelses-,
Hanke- og Handlingslivet, samt paa Individets
sjælelige og legemlige Tilstand. Da Ordet ikke
betegner et enkelt og velafgrænset Sagforhold,
er Beskrivelser eller Forklaringer ved Hjælp af
Ordet S. i det store og hele videnskabeligt, lidet
værdifulde. Hvor forskellig de forskellige
Forfatteres Brug af Ordet er fremgaar af, at nogle
betragter det, de forstaar ved S. som et normalt
Fænomen, og Bernheim hævder, at saa at sige
alle Mennesker er tilgængelige for S., medens
P. Janet nærmest anser det, han forstaar
ved S. for noget, der kun gør sig gældende
i visse ret sjældne Sygdomstilfælde. Nogle
hævder, at Militærpersoner, andre — der
aabenbart tænker paa helt andre Sagforhold — at
Børn, og atter andre at hysteriske Kvinder er
særligt tilgængelige for S. Ofte er der ved
Ordet S. den Bibetydning til Stede, at det drejer
sig om en mere eller mindre forunderlig, en
kuriøs, en paa Forhaand uventet, en
uforklarlig Indflydelse, samt at der gør sig en
Modsætning gældende til det, der hviler paa
Indsigt, det er klart og sagligt, selvstændigt og
kritisk overvejet.
Naar de Faktorer, hvis Indflydelse det synes
at dreje sig om, hører til indenfor Individets
eget Bevidsthedsliv, tales der om
Autosuggestion. Naar de Faktorer, det drejer
sig om, er Ord, eller rettere det, der meddeles
gennem Ord (Befalinger, Raad Anskuelser etc.),
tales der om Verbalsuggestion. De
virkende Faktorer siges at virke suggestivt
eller suggererende. En Reklame, der er
velegnet til at faa Folk til at købe en Vare, kan
betegnes som suggestiv eller suggerende.
Modtageligheden for Indflydelse kaldes
Suggestibilitet; den, der er modtagelig, kaldes
suggestibel. Suggestilibitet er ofte kun en
Betegnelse for Letpaavirkelighed, f. Eks. kan
den, der paa tilsyneladende smaa
Foranledninger kan skifte Følelses- eller Stemningstilstand,
siges at være meget suggestibel. Ligeledes kan
Ordet benyttes om dem, der let lader sig
paavirke af andres Meninger, Raad og Væremaade.
Ordet betegner ofte omtrent det samme som
Lettroenhed og Godtroenhed. Børn siges
saaledes at have stor Suggestibilitet. Med Henblik
paa denne Betydning kan det bemærkes, at
overvældende meget af det, der berettes under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
