Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhr, Johannes Theodorus - Suhr, Ole Bernt - Suhravardierne - Suhrlandt, Rudolph Friedrich Karl - Suidas - Suidæ - Suifon - sui juris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ledende og den, hvis store Forretningstalent
gav Firmaet sit Præg. Tiderne var dengang
meget slette, og Forretningen havde lidt og led
store Tab, men med utrættelig Energi arbejdede
S. den op, og da han ved Moderens Død 1842
iflg. testamentarisk Bestemmelse overtog
Firmaet inod en fastsat Udbetaling til sine
Søskende, var Formuen særdeles stor. Husets
Hovedforretning var Handel med Jern og navnlig med
Kul, men i øvrigt beskæftigede man sig ogsaa
med al mulig anden Vareomsætning og med
Bankierforretning. Ogsaa til forsk. industriel
Virksomhed tog S. Initiativet. 1827—55
forpagtede han af Staten Valseværket ved
Frederiksværk, og fra 1831 til 1854 ejede han
Kobbermøllen ved Brede. En Del af sin Formue
anlagde han i Jordegods, og bl. a. ejede han fra
1840 Ejendommen Sølyst ved Klampenborg,
hvor J. L. Heiberg og Hustru i flere Somre var
hans Gæster. Forretningen levnede som Regel
ikke S. synderlig Tid til at dyrke andre
Interesser; dog tog han nogen Del i den politiske
Bevægelse og var 1835 Medindbyder til
Trykkefrihedsadressen. 1822—34 var han en af
Stadens 32 Mænd. 1822 blev han Repræsentant i
Nationalbanken. Fra 1855 overdrog han p. Gr. a.
tiltagende Svaghed Forretningen til sin
Brodersøn O. B. S. (s. d.). Efter hans Død tilfaldt hans
meget betydelige Formue en Familiestiftelse og
forsk. velgørende Legater. (Litt.: C. Nyrop,
»Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn« [Kbhvn 1899]).
(E. M.). J. Th.
Suhr, Ole Bernt, dansk Forretningsmand,
f. i Nyborg 3. Maj 1813, d. i Klampenborg 6.
Oktbr 1875. S. blev 1832 Student og 1834
teologisk Kandidat. S., der var en Brodersøn af
ovenn. J. Th. S., kom efter endt Eksamen paa
dennes Kontor og overtog fra 1855 Firmaet J. P.
Suhr & Søn. Foruden med Ledelsen af denne
Forretning beskæftigede S. sig med flere store
Foretagender. 1864 var han Medstifter af og
Hovedparthaver i Kryolit-Mine- og
Handelsselskabet, af hvilket han blev Meddirektør. 1857
deltog han i Stiftelsen af Privatbanken, i hvis
Bestyrelse han var Næstformand til sin Død.
Ligeledes deltog han i Dannelsen af det store
nordiske Telegrafselskab og det forenede
Dampskibsselskab og i Købet af den kgl.
Porcelænsfabrik. 1861—67 var han Medlem af Sø- og
Handelsretten. Efter hans Død fortsattes
Forretningen af hans Svigersøn Julius Holmblad og
Firmaets mangeaarige Medarbejder S. W.
Isberg, men 1896 overdroges Hovedvirksomheden,
Kulforretningen, til det danske Kulkompagni,
og da Holmblad omtr. samtidig døde, hævedes
Firmaet 1899. Bl. andre testamentariske
Bestemmelser havde S. efterladt et Beløb til
Oprettelsen af en Bygning med Friboliger for
trængende Grosserere og Grossererenker. (Litt.:
Nyrop, »Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn«
[Kbhvn 1899]).
(E. M.). J. Th.
Suhravardierne, se Sufisme.
Suhrlandt [’zu.rlant], Rudolph Friedrich
Karl, tysk Maler, f. 19. Decbr 1781 i
Ludwigslust, d. 2. Febr 1862 i Schwerin. Han var Søn og
Elev af den ansete mecklenburgske Maler og
Billedhugger Johann Heinr. S. (1742—1827.
Værker af ham i Schwerins Gal.), i Dresden af
Grassi m. fl., dernæst bl. a. under Füger og
videre uddannet fra 1808 i Rom; efter et
10-aarigt Ophold i Italien (1812-15 i Neapel)
blev han mecklenburgsk Prof. i Schwerin, hvis
Gal. ejer bl. a. »Pige i Grotten«, Portrætter
af Faderen o. a. Med særlig Iver dyrkede han
Portrætfaget og afmalede paa udstrakte Rejser
berømte Mænd. Han malede saaledes ogsaa
Thorvaldsen (1810 og senere); et
Thorvaldsen-Billede i Thorvaldsen’s Mus. — Sønnen Karl
S., uddannet som Historiemaler særlig under
Aug. Scheffer i Paris, blev ogsaa, efter et
Ruslandsophold, Prof. i Mecklenburg og virkede
dér.
A. Hk.
Suidas [’svi.-], byzantinsk Leksikograf, levede
i 10. Aarh. Han har efterladt os et omfangsrigt
gr. Leksikon, hvori der dels gives en sproglig
Forklaring af talrige Ord, dels alle Haande
antikvariske, historiske og litterærhistoriske
Oplysninger. Uagtet S. væsentlig synes at have
benyttet sene Kilder og benyttet dem uden
Kritik, har dog mange af hans Noticer deres
Oprindelse fra Oldtidens leksikografiske Arbejder
og kan i Mangel af bedre Efterretninger være
af stor Værdi for os. De vigtigste Udgaver
skyldes Gaisford (3 Bd, Oxford 1834), Bernhardy
(2 Bd, Halle 1852-53) og Bekker (Berlin 1854).
H. H. R.
Suidæ, se Svin.
Suifon, Suifun, Flod i Østasien,
udspringer i Mantshuriet og gennemstrømmer
derefter med østlig Retning den østsibiriske
Kystprovins, indtil den gennem en Klippespalte
baner sig Vej til Havet og munder i Peter den
Stores Bugt ved Vladivostok. I Mundingen har
S. en Dybde af 1 1/2 m, men for øvrigt er den
sejlbar paa en Strækning af 90 km.
(H. P. S.). M. V.
sui juris (lat.), ell. som man kan oversætte
det »sin egen Herre«, kaldtes i Romerretten
den rom. Borger, der ikke var undergivet
noget mandligt Overhoveds Familiemagt. Saa
længe dette Familiebaand bestod, ɔ:
regelmæssig saa længe Faderen ell. Bedstefaderen
levede, var nemlig selv den myndige rom. Borger
paa mange Punkter privatretlig og
familieretlig afhængig af det mandlige
Familieoverhovedes Vilje og kunde saaledes ikke gifte sig uden
dennes Samtykke, ligesom opr. alt, hvad han
erhvervede, tilfaldt denne (se patria
potestas). Heri gjorde det ingen Forandring,
selv om Sønnen som Konsul ell. Prætor ell.
Hærfører indtog nok saa høje Embedsstillinger.
Sin egen Herre fuldt ud — og derved Pater
familias, Familieoverhoved i retlig Forstand
over sit Afkom — blev Sønnen først ved
Faderens (ell. Bedstefaderns) Død ell. ved
Emancipation, hvorved han traadte ud af sin
Familie. Et lgn. ejendommeligt Familiebaand kendes
ogsaa hos adskillige andre Oldtidsfolk, f. Eks.
Jøderne, og genfindes endnu lige til den nyeste
Tid i vore Dages Japan, ligesom ogsaa stærke
Spor deraf findes endnu i moderne Fyrsteret.
Efter den danske Kongelovs ikke ophævede
Art. 21 maa saaledes f. Eks. ingen Prins af
Blodet, som opholder sig her i Riget, gifte sig
ell. rejse ud af Landet ell. begive sig i fremmed
Tjeneste uden Kongens Samtykke. Helt s. j. er
derfor kun Kongehusets Chef ɔ: Kongen.
K. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
