Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frugtsukker, og disse gaar derefter direkte i
Gæring.
(O. C.). S. P.
Den fabriksmæssige Fremstilling af S.
omfatter Saftens Indvinding af Raastofferne, dens
Rensning og Indkogning til Krystallisation.
Dersom Raastoffet er Sukkerrør, sker
Saftindvindingen ved Udpresning af Rørene mellem
riflede Valser, undertiden gentagen efter
Befugtning af Resterne med Vand, hvorved man faar
en tyndere og urenere Saft. Omtr. 1/3 af S.
bliver herefter tilbage i de knuste Rør, der under
Navn af Bagasse ell. Begasse benyttes
som Brændsel i Fabrikkerne, nogle Steder
ogsaa som Raastof i Papirfabrikationen. Enkelte
Steder arbejder man ogsaa efter lgn. Metoder
som i Roesukkerfabrikkerne (se ndf.), men
uden dog at opnaa et synderlig større Udbytte.
I de mindre Fabrikker renses den udpressede
Saft ved Tilsætning af en ringe Mængde Kalk
og Kogning, hvorved en stor Del af
Urenhederne samler sig paa Overfladen og skummes af,
hvorefter man henstiller den indkogte Saft til
Klaring, trækker den klare Saft af og
yderligere inddamper den saa stærkt, at den
begynder at krystallisere. Krystallisationen
fuldendes ved Henstand, hvorefter Siruppen,
Melassen, faar Lov til at dryppe fra ell.
udskilles ved Centrifugering. I de større
Fabrikker, Centralfaktorierne, der oparbejder Rør fra
mange forsk. Plantager, ligner Saftens
Behandling den ndf. beskrevne, der benyttes ved
Oparbejdning af Roer. Paa denne Maade faas som
saakaldt første Produkt: Raasukker,
der særlig kaldes Moskovade ell.
Muscuvado, naar Saften er bleven indkogt i aabne
Pander, hvorved S. har faaet en noget branket
Bismag. Ved yderligere Indkogning og
Krystallisation af Siruppen faas et andet og
tredie, undertiden ogsaa et fjerde Produkt.
Det paa disse Maader af Rør fremstillede
»Kolonialsukker« kommer i Handelen i mange
forsk. Sorter, lige fra saadanne, der er
fuldstændig farveløse og rene, indtil ganske mørke,
der indeholder en Mængde Melasse.
Kolonialsukkert indeholder ofte flere % Invertsukker og
har ofte en ejendommelig aromatisk Smag og
Lugt, der dels hidrører fra Karamel, dannet
ved Indkogningen, dels fra Alkylsalte, dannede
af Plantesyre og Alkohol, fremkommen ved
Gæring af Saften. Raasukkeret bliver
undertiden paa Produktionsstedet renset paa den
Maade, at Saften bringes til at krystallisere i
Forme, der ved den nedre, spidse Ende har et
Hul, som til sidst aabnes, for at Melassen kan
flyde bort, hvorefter S. dækkes med et Lag
vaadt Ler, hvis Vand siver ned gennem S. og
fortrænger den resterende Melasse. S. bliver
herved ganske lyst og gaar i Handelen under
Navn af Cassonade. Melassen har en
væsentlig anden Sammensætning end
Roesukkermelasse og har navnlig ikke dennes
ubehagelige Smag, saaledes at den kan spises (»Sirup«)
og benyttes til Kager, Konditorvarer o. a. Den
indeholder c. 50 % Rørsukker og en Del
Invertsukker og benyttes i stor Maalestok til
Fremstilling af Rom.
Af Roerne indvindes Saften dels paa selve
Fabrikkerne, dels, for at spare Transport, paa
fjernere liggende Saftstationer, fra hvilke den
da gennem lange Rørledninger, nedlagte i
Jorden, pumpes ind til Fabrikken. Fremstillingen
af Saften kan ske paa forsk. Maade, idet man
enten river Roerne til en Grød og derpaa
fjerner Saften ved Udslyngning i Centrifuger og
Udvadskning af Resten med Vand, eller man
anvender, hvad der nu er det almindeligste,
den saakaldte Diffusionsmetode. Ved
denne skæres Roerne itu i Form af tynde
Snitter, der behandles med varmt Vand, hvorved
den koncentrerede, i Cellerne indesluttede
Sukkeropløsning diffunderer ud gennem
Cellevæggene, medens samtidig rent Vand trænger ind
gennem disse saa længe, indtil Vandet i og
uden for Cellerne indeholder lige meget S.
Naar man derefter atter bringer Snitterne i
Berøring med Vand, vil igen en vis Mængde S.
kunne diffundere ud i dette, og man kan blive
saaledes ved, indtil man har udvundet næsten
alt S. Under alle Omstændigheder skal Roerne,
der ved Optagningen er blevne befriede for
Toppene, først vaskes rene, hvilket kan ske ved,
at man lader dem løbe sammen med Vand ned
gennem en lang, skraanende Rende, hvorved
den største Del af Sten og Jord fjernes,
hvorefter de bringes til de egl. Vaskemaskiner,
Tromler e. l., der vasker dem helt rene. Fra
Vaskemaskinerne, antydet ved A paa Fig. 1,
løftes derpaa de vaskede Roer ved Hjælp af
Elevatoren B til Vognen D, der fører dem hen
til en Fyldetragt E, anbragt over
Skæremaskinen F. Dennes Bund har en Aabning, hen
under hvilken siksakformede Knive hurtig
bevæger sig, saaledes at Roerne falder ud derfra i
Form af tynde Strimler, som ved Hjælp af den
drejelige Rende G kan føres til en af de i en
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
