Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 563 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

regelmæssige, terningformede ell. flade Stykker,
Pilé, uregelmæssige Stykker o. fl. Kandis
er et hvidgult ell. brunt, undertiden med
Sukkerkølur, Kønrøg ell. Lakridssaft farvet S., der
fremstilles i Form af store Krystaller, idet man
lader den indkogte Sukkeropløsning ganske
langsomt udkrystallisere i keglestubformede
Træforme, i hvilke der er udspændt Sejlgarn,
hvorpaa Krystallerne afsætter sig. Farin er enten
et Mellemprodukt fra Raffineringen ell.
fremstilles i selve Fabrikkerne (se ovf.); den helt
hvide ell. svagt gullige, tørre Farin, der
fremviser glinsende Krystalflader, kaldes sædvanlig
Krystalsukker. Puddersukker
bruges baade som Betegnelse for Farin og for det
til Konsum bestemte Kolonialraasukker.

Naar man i daglig Tale skelner mellem
»Rørsukker« og »Roesukker«, tænker man kun paa
det anvendte Raastof, idet det er den samme
Sukkerart, der vindes af Rør og Roer. Naar
det ofte menes, at Rørsukker er sødere end
Roesukker, beror dette paa en Fejltagelse, idet
de bedre Sorter af begge Slags i raffineret
Tilstand overhovedet ikke kan skelnes fra
hinanden. Noget andet er, at de stærkt
sirupholdige Kolonialpuddersukkere ofte i det Øjeblik,
man tager dem i Munden, har en sødere Smag
end mange Roefariner, men Grunden hertil er
den, at den i de førstnævnte indeholdte Sirup
hurtigere opløses i Spyttet og derfor hurtigere
paavirker Smagsnerverne end de sirupsfri
Krystaller i sidstnævnte, der behøver længere Tid
for at opløses. Den forskellige Evne til hurtig
at give sød Smag paa Tungen staar imidlertid
ikke i Sammenhæng med den virkelige
Sødeevne, ɔ: den Grad af Sødme, som een og
samme Vægtmængde af forsk. S. kan frembringe,
naar de anvendes paa samme Maade. Det


Roesukkerproduktionen fordelt paa Lande i 1000 Tons

Aar	Tyskland	Frankkrig	Rusland	Østerrig	Belgien	Holland	Danmark	Sverige	Tschekkoslov.	Polen	Ungarn	Andre Lande	I alt
1852—53		84	51	25	30	9	3—	—	—	—	—	—	202
1864—65	170	169	48	110	27	3	—	—	—	—	—	2	529
1889—90	1260	783	444	740	203	69	23	15	—	—	—	32	3536
1901—02	2302	1109	1076	1291	325	203	38	125	—	—	—	346	6800
1904—05	1564	597	947	900	171	134	45	83	—	—	—	382	4823
1912—13	2700	960	1380	1900	300	320	150	130	—	—	—	1080	8900
1922—23	1455	493	193	24	269	256	88	72	735	302	82	1231	5200
1924—25	1576	827	458	75	400	329	140	135	1410	495	202	2043	8090
1925—26	1630	750	1000	85	350	315	175	192	1560	550	180	1503	8290

Sukkerproduktionen for Verdensmarkedet i 1000 Tons

Produktionsaaret	Produktion af		Samlet Sukkerproduktion	Roesukkerets Procentandel i Totalproduktionen.
	Roesukker	Rørsukker
1852—53	202	1260	1463	14.0
1859—60	451	1540	1792	25.7
1864—65	529	1466	1996	26.5
1869—70	846	1740	2586	32.7
1871—72	1051	1868	2920	36.0
1872—73	1285	1953	3239	39.7
1873—74	1316	1849	3165	41.6
1874—75	1302	1903	3206	40.6
1875—76	1532	1901	3434	44.6
1876—77	1255	1974	3829	32.6
1877—78	1541	1900	3442	44.8
1878—79	1659	2126	3785	43.8
1879—80	1539	1988	3528	43.6
1880—81	1820	2027	3847	47.3
1881—82	1897	2205	4102	46.2
1882—83	2255	2246	4501	50.1
1883—84	2500	2420	4920	50.8
1884—85	2697	2594	5291	51.0
1885—86	2173	2590	4763	45.6
1886—87	2725	2630	5356	50.9
1887—88	2382	2625	5008	47.6
1888—89	2437	2453	4891	49.8
1889—90	3523	2507	6000	58.2
1890—91	3666	2860	6526	50.2
1891—92	3437	3160	6597	52.1
1892—93	3372	2950	6322	53.3
1893—94	3795	3561	7356	51.5
1894—95	4699	3570	8269	56.8
1895—96	4281	2945	7226	59.2
1896—97	4837	2477	7314	66.1
1897—98	4755	2864	7619	62.3
1898—99	4827	2995	7822	61.7
1899—00	5456	2867	8323	65.5
1900—01	6040	3435	9475	63.7
1901—02	6800	4118	10918	62.3
1902—03	5656	4125	9781	57.8
1903—04	5950	4389	10339	57.6
1904—05	4823	c. 4500	9323	51.7
1912—13	8900	c. 8900	17800	50.0
1922—23	c. 5200	c. 12950	18200	28.6
1923—24	c. 5860	c. 14250	20110	29.1
1924—25	c. 8090	c. 15520	23610	34.3
1925—26	c. 8290	c. 16110	24400	34.0

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>