- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
565

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukkerroe - Sukkerrør - Sukkersirup - Sukkerskat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af ikke ringe Lighed med Nutidens S.) var
den, der egnede sig bedst til fabrikmæssig
Sukkerudvinding. Paa Grundlag heraf anlagde
Achard den første Roesukkerfabrik. Det var
dog først under Napoleon’s
Fastlandsspærring, da Indførsel af Sukker fra oversøiske
Lande var hindret, at Sukkerroedyrkning og
Roesukkerfabrikation fik Betydning. Med den foran
nævnte hvide Schlesiske Roe som Grundlag
skabtes ved et meget omfattende Forædlingsarbejde,
særlig i Tyskland og Frankrig, efterhaanden
Nutidens højtudviklede Sukkerroesorter.
Bestræbelserne har selvfølgelig først og fremmest
taget Sigte paa at højne Roernes procentiske
Indhold af krystallisabelt Sukker.
Sukkerprocenten er herved steget fra c. 6 til indtil c. 20.
Næppe nogen anden Gren af planmæssigt
Planteforædlingsarbejde kan i økonomisk og
samfundsmæssig Henseende sidestilles med
Sukkerroeforædlingen. Omkr. 1850 udgjorde
Roesukkeret c. 14 % af Verdensproduktionen af
Sukker, medens det nu udgør over 50 %.
Samtidig er den samlede Sukkerproduktion steget
fra c. 1,5 Mill. til henved 20 Mill. t. 1923
(Danmark 1924) indtog S. følgende Arealer i de
Lande, hvor Sukkerroedyrkningen har nogen
Betydning:
Tyskland384000ha
Forenede Stater264000
Tschekkoslovakiet233000
Frankrig148000
Polen136000
Italien85000
Belgien72000
Holland67000
Spanien62000
Ungarn55000
Sverige43000
Danmark39000
Rumænien37000
Serbien20000
Østerrig13000
Bulgarien12000
Kanada9000


I Danmark fordeler Sukkerroedyrkningen sig
(1924) omtr. saaledes:
Laaland-Falster22360ha
Præstø Amt (med Møn)4190
Odense4114
Holbæk2712
Sorø2119
Svendborg864
Haderslev670
Vejle593
Kjøbenhavn429
Sønderborg210
Ribe176


De øvrige Amter har kun ubetydelige
Arealer. — Indtil for faa Aar siden indførtes alt det
Sukkerroefrø, der saaedes her i Landet,
hovedsagelig tyske og fr. Sorter. I de seneste Aar er
der ved Forædling fremstillet danske Sorter,
der giver lige saa stort Sukkerudbytte pr
Areal-Enhed som de bedste udenlandske.
K. H-n.

Sukkerrør, se Saccharum.

Sukkersirup, se Sirup og Sukker.

Sukkerskat. Saa længe Sukker kun
produceredes i de varme Lande som Rørsukker,
beskattedes det kun ved Told. Men da
Fabrikationen af Roesukker begyndte at tage Opsving i de
store Fastlandsstater i 1830’erne og 1840’erne
saa disse Stater sig af finansielle Grunde
nødsagede til at indføre Skat ogsaa paa det i
Indlandet producerede Sukker, og efterhaanden
har næsten alle andre Stater fulgt deres
Eksempel. Det anføres i Almindelighed til Fordel
for en S., at Sukkerets Forbrug stiger med
Velstanden. Dette var navnlig Tilfældet tidligere,
da Sukker var meget dyrt, men gælder dog
delvis endnu. Skønt Sukker i flere Henseender ikke
er et videre godt Beskatningsobjekt, da det har
betydelig Næringsværdi og dets Forbrug stiger
med Familiens Størrelse, er det derfor under
Nutidens Skattenød forsvarligt at paalægge det
en maadeholden Skat.

Den indenlandske Skat paa Roesukker er
opkrævet under meget forsk. Former, der kan
henføres til flg. Grupper:

1) Skat paa Raastoffet ɔ: Roerne efter Vægt.
Til Fordel for denne Skatteform kan anføres,
at den begunstiger et Kvalitetsvalg af særlig
sukkerholdige Roer og derved fremskynder
Produktionen. Men som blivende Foranstaltning har
den meget betydelige Ulemper. Den hviler
saaledes ulige paa de enkelte Producenter som
Følge af Roernes forsk. Sukkerholdighed og
Maskinernes mindre ell. større Evne til at
uddrage Sukkerstoffet. Og for Staten er den
finansielt ugunstig, fordi Producenterne har forstaaet
at udbringe en stadig større Sukkerproduktion
af Roerne, hvilket formindsker Skattens
Udbytte og desuden har givet Stødet til kunstige
Udførselspræmier.

2) Skat paa Produktionsredskaberne virker
omtrent paa samme Maade som Skat paa
Raastoffet.

3) Om Skat paa Halvfabrikatet (Sukkersaften
efter dens Tæthed) gælder noget lignende.

4) Skat paa det færdige Produkt, der
opkræves i Fabrikkerne ell. naar Produktet gaar over
i Handelen. Dette er den heldigste Form for
Beskatning, da Sukkerets Kvantitet i
skattemæssig Henseende er given og den muliggør en
Hensyntagen til Kvaliteten og er gunstig for
Staten, der mindst udsættes for at lide Tab,
bl. a. ved kunstige Udførselspræmier.

I Slutn. af forrige Aarh. var en Række europ.
Stater (bl. a. Tyskland, Østerrig og Frankrig)
kommet ind paa til Støtte for den indenlandske
Sukkerindustri, samtidig med høje
indenlandske Forbrugsafgifter af Sukker, at yde store
Udførselspræmier, dels kunstige (se foran), dels
tilsigtede, hvilket paaførte Staterne store Tab
og bevirkede, at Sukkeret blev dyrt inden for
deres eget Omraade, men meget billigt paa
Verdensmarkedet, hvoraf bl. a. Storbritannien drog
Fordel, fordi det ikke selv havde nogen
Produktion af Sukker, men benyttede dette til
vigtige Produktionsgrene, Chokolade, syltede
Frugter, Biskuits m. m. For at afskaffe hele
dette kunstige System enedes en Række
Stater (blandt andet Tyskland, Frankrig,
Østerrig, Italien, England) 1902 om den
saakaldte Bryssel-Konvention. Denne forpligtede
Deltagerne til at ophæve alle, saavel direkte
som indirekte Præmier paa Produktion og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free