Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 567 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukkertoppen - Sukkot - sukkulent - Sukkulenter - Sukkulent-Steppe - sukkumbere - sukkurrere - Sukkurs - Sukta - sul - Sula - Sula Bugt - Sulak - Sulamith - Suldal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samt 4) Udstedet Atangmik. I kriminalretlig
Henseende er de Indfødte underlagt S.
Retsdistrikt. 1924 levede der 1280 Grønlændere i
Distriktet; deraf c. 500 ved Kolonistedet.
G. F. H.

Sukkot (hebr. »Hytter«), By i
Østjordanlandet, der bl. a. forekommer i Jakob’s og i
Gideon’s Historie. Den søges i det nuv. der allah
N. i. Jabboks Udløb i Jordan.
J. P.

sukkulent (lat.), saftig, kraftfuld, nærende;
Sukkuléns, Saftfylde.

Sukkulenter (Saftplanter) kaldes
saadanne som oftest fleraarige Blomsterplanter,
hvis Stængel ell. Blade ell. begge Slags Organer
er tykke og saftfyldte. S. træffes inden for
Plantegrupper, der i systemat. Henseende staar
vidt fjernede fra hverandre, men Sukkulens er
i øvrigt ogsaa et Familiemærke. Saaledes er
alle Arter af Kaktusfamilien og Tykbladedes
Familie S., og inden for Vortemælk- og
Salturtfamilien er Fænomenet ligeledes alm. Ellers
kan der i andre Familier træffes ganske enkelte
sukkulente Slægter, saaledes Agave og Aloë
(Liljefamilien), Strandsennep og Strandkaal
(Korsblomstrede), Stapelia (Svalerodfamilien)
o. s. v. Der kan skelnes mellem to Former for
S.: Stængel-S. og Blad-S.; hos de første er
det især Stængelen, der er tyk og saftfyldt,
tillige grøn og altsaa assimilerende, hvilket er
overordentlig stærkt fremtrædende hos de S.,
hvor Bladene reduceres og omformes, ofte til
Torne (Kaktus, Euphorbia). Blad-S. har
derimod kødfulde Blade, men ofte en kortleddet
Stængel, saaledes at Bladene sidder i Roset
(Agave, Aloë, Husløg o. s. v.); ogsaa Blad-S.
er hyppig tornede, mest fra Bladenes Rande.
Sukkulente Organers indre Bygning er
mærkelig. De saftfyldte Væv bestaar af store
tyndvæggede Celler, der er udspilede af den meget
rigelige Vandmængde (Vandvæv, s. d.);
saadanne vand- og slimfyldte Parenkymvæv
optager gerne Stænglernes eller Bladenes Midte,
medens der udenom findes Grønvæv og et
Hudvæv, der meget ofte er særlig kraftig
beskyttende, hvilket hænger sammen med, at
Korkdannelsen forhales ell. udebliver paa de
længe assimilerende Stængler. Hyppig er S.
blaaduggede (Vokslag). S. har i det hele en
xerofil Bygning i Overensstemmelse med den
Natur, hvori de lever. Mange af dem er
Ørkenplanter ell. vokser paa tørre og varme Fjelde.
M. H. t. Saltplanterne (s. d.), der alle
er mere ell. mindre udprægede S., er
Overensstemmelsen mellem Vokseplads og indre
Bygning dog mindre klar. I fysiologisk
Henseende udmærker S. sig ved et ejendommeligt
Stofskifte; Kulsyreassimilationen er hemmet,
men som Erstatning for det derved fremkomne
Tab dannes ved Aandingen om Natten kun lidt
Kulsyre, derimod rigeligt Æblesyre, som den
flg. Dag oparbejdes til Kulhydrater.
A. M.

Sukkulent-Steppe, se Steppe.

sukkumbere (lat.), bukke under, tabe.

sukkurrere (lat.), ile til Hjælp.

Sukkurs (lat.). Hjælp, Bistand,
Understøttelse; Sukkursale, Filial af et Handelshus,
Hjælpekirke, Annekskirke.

Sukta, det ind. Navn paa en Veda-Hymne
(jfr Veda og Rigveda).

sul (ital., Sammentrækning af su »paa« og
Pronominet il), anvendes ofte i den musikalske
Terminologi, f. Eks. sul G, paa G.-Strengen.
S. L.

Sula, 1) Flod i det nordlige Rusland, Guv.
Archangelsk, udspringer i Nærheden af
Ishavskysten, strømmer mod Ø. gennem
Tundraen, indtil den udmunder i venstre Bred af
nedre Petschora. S. er 107 km lang og afvander
7821 km². 2) Flod i Ukraine, udspringer i den
nordvestlige Del af Guv. Charkov, strømmer
mod SV. gennem Poltava forbi Byerne Romny
og Lubny og udmunder i venstre Bred af
Dnjepr. Egnen om S. er frugtbar og var
tidligere dækket af Løvskove. S. er 413 km lang
og afvander 20416 km.
(H. P. S.). N. H. J.

Sula Bugt (Zula Bugt, Annesley Bugt),
Havbugt ved Kysten af Eritrea (ved det røde Hav),
Syd for Massua. Ved Vestsiden af Bugten ligger
Sula, Oldtidens Adulis (s. d.).
M. V.

Sulak, Flod i Daghestan, Kaukasien, ved
Foreningen af de to Kildefloder
Andiiskaja-Koisu og Avarskaja-Koisu. S. strømmer først i
nordlig Retning, ledsagende Grænsen mellem
Daghestan og Terek, derpaa i østlig og
udmunder i den nordvestlige Del af det kaspiske
Hav. Selve S. er 130 km lang. Medregnes den
længste Kildeflod, bliver den imidlertid 306 km,
og den afvander i alt 18346 km².
(H. P. S.). N. H. J.

Sulamith [-mit] (hebr. Shulammith), Navnet
paa den i Højsangen besungne Kvinde. Navnet
betyder Kvinden fra Shulam, der antagelig er
identisk med Shunem.
J. P.

Suldal, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 1219,4
km² med (1920) 1629 Indb., altsaa c. 1,3 pr km²
Land. S., der tillige udgør S. Præstegæld og
Sogn med Nesflaten Kapel, begrænses af
Herrederne Røldal, Vinje, Valle, Hjelmeland,
Jelsa Sand og Sande. S. er, som Helhed betragtet,
en udstrakt Fjeldmark, der gennemskæres af
den egl. S., efter hvilken Herredet har sit
Navn. Fra Hoveddalføret, der gennemgaaende
er omgivet af høje Fjelde, skærer forsk. trange
Tværdale og Skar sig til begge Sider ind i
Fjeldmassen. Saaledes Bratlandsdalen fra
Suldalsvandets øvre Ende og Hylsskaret fra
Midten af Vandet mod V. over til Hyjsfjorden,
medens Vestrhusdalen og Kvildalen fører i
sydøstlig Retning op fra Vandets østre Bred. Af
Herredets mange betydelige Fjeldtoppe kan
nævnes Vassdalseggen (1657 m). — Næsten hele
S. har sit Vandafløb til Suldalslaagen, der
danner Afløb for Herredets og Fylkets største
Indsø Suldalsvandet, der er kendt for sin
storslagne Natur. Omtr. 5 km oven for Vandets nedre
Ende kniber Bredderne sig sammen til et
meget trangt, af saa godt som lodrette Fjelde
omgivet Pas, den saakaldte Suldalsport, neden
for hvilken Vandet er meget smalt. —
Agerbrug og særlig Fædrift samt Skovbrug er
Herredets vigtigste Næringsveje. Fædriften
begunstiges af de mange gode Fjeldbeiter, som
findes inden for dette Herred. S. er Fylkets
bedste Skovdistrikt. Derimod er dets industrielle
Anlæg indkrænket til nogle mindre Savbrug.
Der er adskillig Turisttrafik og flere Hoteller. Af
Arealet er 6,53 km² Ager og Eng, 8,7 km²

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>