Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 570 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sulfhydrater - Sulfidal - Sulfider - Sulfitcellulose - Sulfitlud - Sulfitsprit - Sulfoantimonsyre - Sulfoantimonsyrling - Sulfoarsensyrling - Sulfoborit - Sulfocyan - Sulfocyanater - Sulfocyansyre - Sulfoform - Sulfoindigosyre - Sulfokarbonater - Sulfon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svovlforbindeiser, Sulfobaser, som indeholder
Gruppen SH, og som med Sulfosyrer danner
Sulfosalte. Eksempler paa S. er KSH,
Kaliumhydrosulfid, NaSH, Natriumhydrosulfid,
og NH₄SH, Ammoniumhydrosulfid, som er
opløselige i Vand. S. sønderdeles af Syrer under
Udvikling af Svovlbrinte.
(O. C.). S. P.

Sulfidal er Svovl i kolloid Form, saa det
danner en mælkeagtig Opløsning med Vand. Det
anvendes som Lægemiddel ved visse
Hudsygdomme.
E. K.

Sulfider, tidligere Sulfureter, er
Svovlforbindelser, der i de fleste Tilfælde kan betragtes
som Salte af Svovlbrinte, og da denne er to
basisk, kan der dannes baade sure Salte, f. Eks.
Sulfhydrater (s. d.), og normale Salte. Efter
Antallet af Svovlatomer benævnes de
undertiden Mono-, Di-, Tri-, Tetra- ell. Pentasulfider.
Metalsulfiderne kan dannes ved Ophedning af
Metallet med Svovl. S. af Alkalimetallerne, af
Baryum, Strontium, Magnium o. fl. er
letopløselige i Vand, hvori de dog hydrolyseres til
Sulfhydrat og Hydroxyd. S. af de fleste tunge
Metaller samt af nogle Metalloider (Arsen o. a.) er
tungtopløselige og kan derfor fremstilles ved
at lede Svovlbrinte til Opløsninger af deres
Salte. Den forsk. Opløselighed saavel i Vand
som i Syrer og Baser danner Grundlaget for
den kvalitative kem. Analyse. Svovlbrintens
sure Alkylsalte kaldes Merkaptaner, de normale
S. ell. Thioætere, f. Eks. Ætylsulfid, (C₂H₅)S,
Allylsulfid ell. Svovlallyl, (C₃H₅)S,
Ætyldisulfid, (C₃H₅)₂S₂. Opløsninger af S. er ofte i Stand
til at opløse Svovl og danne Polysulfider, f. Eks.
Natriumdisulfid, Na₂S₂.
S. P.

Sulfitcellulose, Cellulose, fremstillet under
Anvendelse af en Opløsning af Kalciumbisulfit,
Sulfitlud, af Træ, der herved befries for sit
Indhold af inkrusterende Stoffer under
Frigørelse af Cellulosetaverne. Sulfitluden fremstilles
i Fabrikken selv ved Svovl eller Pyrit, der
brændes i Risteovne, i Reglen af ganske simpel
Konstruktion; Ristegassen træder derpaa ind
forneden i 20—30 m høje Taarne af Træ eller
Jernbeton, der holdes fyldte med Kalksten, som
overrisles med Vand; Svovlsyrlingen angriber
Kalciumkarbonatet, og ved Taarnets Fod vil der
træde ud en Lud indeholdende Kalciumbisulfit
med et Overskud af Svovlsyrling. Træet hakkes
efter Afbarkning i Stykker af Nøddestørrelse af
roterende Knivskiver og fyldes sammen med
Luden i »Kogerne«, store staaende eller
liggende Jernkedler, indvendig overtrukket med
Bly eller udforet med syrefaste Specialsten,
udmuret i Cement og tættet med Vandglaskit. Der
opvarmes med direkte eller indirekte Damp til
Kogning under Udblæsning af Luften, og
Kogerne holdes nu ved op til 4 Atm. Tryk i 16—24
Timer. Naar Opløsningen af Lignin, Pentosan,
Trægummi og de andre inkrusterende Stoffer
er fuldført, blæses Kogerindholdet ud i en
Samletank, hvorfra Luden, saafremt den ikke
er for uren, føres tilbage til Risletaarnene,
medens Cellestofmassen undergaar en langvarig
Vaskning og Bensning for endnu ikke helt
oplukkede Partikler. Til sidst bringes den paa en
Papmaskine, som overfører den til grove,
paplignende Stykker, »Halvstof«, i Form af
hvilket S. som Halvfabrikata forlader Fabrikken.
Af 1 m³ = 350 kg Træ — i Reglen Fyrretræ —
vindes c. 140—160 kg S. Metoden leverer et
fortrinligt Halvstof, med ringe Tab og af en
god stærk Kvalitet. Besværligt er det at blive
af med den store Mængde Affaldslud; c. 10 m³
pr t S.; den er en ildelugtende Vædske med et
stort Indhold af organisk Stof — c. 50 % af
Træets oprindelige Masse findes opløst i den —
som ved at ledes ud i Floder og Søer vil
ødelægge Fiskeriet. Det er et stort industrielt
Problem at udnytte og uskadeliggøre denne
Affaldslud; bedst synes det at lykkes ved at
anvende den til Spritfabrikation. Den indeholder
1—1,5 % for gærbart Sukker, Dextrose,
Mannose etc.; efter at være neutraliseret bliver Luden
tilsat Gær og visse Næringssalte for denne,
hvorpaa Gæringen gennemføres paa sædvanlig Maade.
Spritten uddrives og renses paa
Kolonneapparater for et Indhold af Methylalkohol, Acetone
etc.; det er muligt paa denne Maade til meget
billige Priser at fremstille en Sprit, som er vel
egnet saavel til Nydelsesmiddel som til teknisk
Brug. Metoden er navnlig udviklet af svenske
Ingeniører, men har ogsaa faaet betydelig
Udbredelse f. Eks. i Tyskland. Affaldsluden kan
ogsaa inddampes og anvendes som
Appreturmiddel, i Garveriet o. s. v. S.’s
Hovedanvendelse er til Papirfabrikationen, men store
Mængder anvendes ogsaa til Viscose, til
Skydebomuld, til Filtermateriale i Bryggeriindustrien
etc.
Carl J.

Sulfitlud, se Sulfitcellulose.

Sulfitsprit, se Sulfitcellulose.

Sulfoantimonsyre er den til Antimonsyre
svarende Svovlforbindelse, Dens Natriumsalt
er det saakaldte Schlippes Salt, Na₃SbS₄,
9H₂O (se Antimonsulfider).
(O. C.). S. P.

Sulfoantimonsyrling er den til
Antimonsyrling svarende Svovlforbindelse; den danner
opløselige Salte, Sulfoantimonitter, med
Alkalimetallerne.
(O. C.). S. P.

Sulfoarsensyrling er den til Arsensyrling
svarende Svovlforbindelse; den danner
opløselige Alkalisalte, Sulfoarsenitter. Til
Arsensyre svarer paa lgn. Maade
Sulfoarsensyre, som ligeledes danner opløselige
Alkalisalte, Sulfoarseniater. Disse
spaltes af Syrer under Udskillelse af Arsensulfid.
(O. C.). S. P.

Sulfoborit, et Mineral af Sammensætning
2MgSO₄,4MgHBO₃,7H₂O, der er fundet som
farveløse, rombiske Krystaller i Saltminerne ved
Westeregeln i Preussen.
O. B. B.

Sulfocyan, se Rhodan.

Sulfocyanater, d. s. s. Rhodanider, se
Rhodonbrinte.

Sulfocyansyre, d. s. s. Rhodanbrinte.

Sulfoform, (C₆H₅)SbS, er
Trifenylstilbinsulfid, et hvidt, krystallinsk Stof, der har med.
Anvendelse ved Behandlingen af visse
Hudsygdomme.
E. K.

Sulfoindigosyre, d. s. s.
Indigosvovlsyre.

Sulfokarbonater, se Svovlkulstof.

Sulfon, den divalente (togyldige) Gruppe
SO₂ som Radikal i organiske
Sulfoforbindelser, f. Eks. i (C₂H₅)SO₂, Diætylsulfon.
(O. C.). S. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>