Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 578 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sumatra - Sumatravoks - Sumba - Sumbava - Sumbulrod - Sumbøstenen - Šumen - Sumer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	km2	Indb. 1920	pr km2
Vestkysten	46695	1522240	33
Tapiannaveli	38228	843585	22
Østkysten	93500	1197554	12
Benghulu	25887	257142	10
Lampongske Distr.	28268	233903	8
Palembang	85918	828004	10
Djambi	48481	233344	5
Atjeh	55550	736365	13
Sumatra	429527	5852137	13

Historie. Portugiserne var de første
Europæere, der (1508) besøgte S. og der oprettede
Handelsfaktorier. I 17. Aarh. fortrængtes
Portugiserne af Hollænderne, der bemægtigede sig
en Del af Vestkysten og herfra udbredte deres
Herredømme videre. 1685 grundlagde
Englænderne en Koloni i Benkulen, der dog 1824
bortbyttedes med de holl. Besiddelser paa Malaka.
1803 besatte Hollænderne det sydøstlige S. I
Løbet af 19. Aarh. fuldendtes Erobringen af det
indre og nordlige S., det sidste først efter
langvarige og blodige Krige med Atjineserne.
(Litt.: Bernard, A travers S. [Paris 1910];
Volz, »Nord-Sumatra« [Berlin 1909—12]).
M. V.

Sumatravoks, se Voks.

Sumba (Pulo Tshendana, holl.
Sandelbosch, Sandelskoven), Ø i nederlandsk
Indien, en af de smaa Sunda-Øer, ligger Syd for
Flores og har et Areal af 11360 km² med c.
200000 Indb., der bekender sig til Islam. Den
bjergfulde, vulkanske Ø frembringer
hovedsagelig Sandeltræ. Den vigtigste By er
Nangamessi paa Nordkysten.
M. V.

Sumbava, Ø i nederlandsk Indien, en af de
smaa Sunda-Øer, ligger mellem Lombok og
Flores og har et Areal af 13980 km² med c. 150000
Indb., der bekender sig til Islam. Øen er
bjergfuld og vulkansk. Bekendt er det frygtelige
Udbrud af Vulkanen Tamboro (1815), hvorved
42000 Mennesker omkom. Klimaet er tropisk
med lidet udpræget Tørtid. Bjergene er
dækkede af store Skove, medens Lavlandet er
veldyrket. Der frembringes Sandeltræ, Ris,
Bomuld og Tobak. S. er delt i fire Fyrstendømmer,
Bima, Dompo, Sangar og
Mangherai. Hollands Interesser varetages af den
nederlandske Resident i Bima.
M. V.

Sumbulrod, Moskusrod, er Roden af den
i Mellemasien voksende Ferula Sumbul, der
kommer i Handelen skaaren i Skiver og tørret.
Den har en behagelig aromatisk Lugt og
benyttedes tidligere i Medicinen. Større Rolle
spiller den af S. fremstillede æteriske Olie,
Sumbulrodolie, der er tykflydende,
mørk og har en stærk, moskusagtig Lugt; den
benyttes i Parfumeriet. S. benyttes i øvrigt
ogsaa som Betegnelse for de aromatisk lugtende
Rødder af andre mellemasiatiske Planter,
f. Eks. Nardostachys Jatamansi, Valeriana
celtica og Dorema Ammoniacum.
K. M.

Sumbøstenen, se Munken.

Šumen [’∫um_æn], det bulgarske Navn paa
Schumla, Departement i det østlige
Bulgarien med (1920) 323011 Indbyggere.
Hovedstaden S. ligger 90 km Vest for Varna paa
Balkan-Bjergenes nordøstlige Forhøjder og er
af stor strategisk Bet., da den behersker de
Veje, der fra Donau-Overgangene ved Silistra
og Russe fører over Balkan. (1920) 23975 Indb.,
hvoraf c. 1/3 er Tyrker. S. er anlagt i en
trugformet Fordybning, der omgives af 250 m høje
Bjergdrag. Selve Byen udgjorde med sine
Kaserner og Depoter Midtpunktet i den befæstede
Lejr S., der paa de mere tilgængelige Sider
mod N. og Ø. forsvaredes af en Række Forter.
Bulgarien forpligtede sig ved Freden med
Rumænien 1913 til at sløjfe S.’s Fæstningsværker.
Byen har flere Kirker og Moskeer, er Sæde for
en Metropolit og en Brigadekommando og
driver Handel samt Tilvirkning af Kobbervarer,
broderede Klæder og Silketøj. S. blev 1087
belejret af den gr. Kejser Alexios I. 1388
indtoges den af den tyrkiske Ali Pasha, og
Tyrkerne lod 1649 og 1768 Fæstningsværkerne
udvide og forstærke. Sidstnævnte Aar skete det
ved den afsatte Storvesir Hassan Pasha fra
Algérie, hvis pragtfulde Gravmæle endnu findes i
Byen. I alle flg. russ.-tyrk. Krige har S. været
det tyrk. Hovedkvarter. 3 Gange har S.
formaaet at standse den russ. Hærs Fremrykken,
nemlig 1774, 1810 og 1828, hvorimod
Fæstningen 1829 blev omgaaet af Diebitsch. I Foraaret
1854 var S. ligeledes den tyrk. Armés
Koncentrationspunkt. I Krigen 1877—78 blev den først
efter Fredsslutningen rømmet af de tyrk.
Tropper.
(H. P. S.). N. H. J.

Sumer (bedre: Shumer) kaldes den
sydlige Del af »Babylonien«, naar Talen er om
førbabylonsk Tid; det beboedes af de
»summerisk«-talende »Sumerer«. Allerede i 1850’erne i
forrige Aarh. var Assyriologer af den første
Generation (Rawlinson, Norris, Hincks)
opmærksomme paa det ejendommelige Forhold, at
adskillige, især religiøse, Tekster er affattede i
dobbelt Sprogform, saaledes at der over, ell.
foran, hver semitisk (assyrisk) Linie læses en
anden, der synes at sige det samme, men med
Ord og grammatisk Konstruktion af hel anden
Art end de semitiske; de nævnte Assyriologer
gav som Forklaring, at et uddød, ikke semitisk
Sprog havde levet videre hos Assyrerne,
reciteret i gudstjenstligt Brug som det hellige
Sprog, men for Forstaaelsens Skyld i
»Tekstbogen« forsynet med Oversættelse til det senere
gængse Maal. Ikke mindst de to sidste
Aartiers filologiske Arbejde har vist Berettigelsen
af denne Synsmaade, der en Overgang
bestredes af Jos. Halévy og hans Skole, bl. a. Friedr.
Delitzsch, der dog senere blev Forf. af baade en
sumerisk Grammatik og et sumerisk Leksikon,
med Opgivelse af Halévy’s Teoretiseren om
Teksternes »sumeriske« Del som i
Virkeligheden ogsaa semitisk, blot skreven med en
hemmelig Rebusskrift. Eksistensen af et
selvstændigt, ikke semitisk Sprog her
konstateredes afgørende ved Tolkningen af de imidlertid
fundne, gl. ensprogede Tekster i det fremmede
Maal, hvormed det trak nogen Tid ud, da de
altsaa ikke som de tvesprogede bød paa en
semitisk Oversættelse til Støtte for
Forstaaelsen. Ved disses Tolkning, hvoraf især Arthur
Amiaud og Fr. Thureau-Dangin har gjort sig
fortjente, blev det klart, at det ikke drejede sig
om en udvortes Sammenstilling af Tegn, der
lige saa godt kan læses i det ene Sprog som det
andet — som f. Eks. Tegnet »8« kan læses baade
»otte« og »eight« og »huit« — men at der forelaa
virkelige, usemitiske Ord og virkelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>