Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 582 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sumpgas - Sumphjort - Sumphornugle - Sumphøg - Sumphøns - Sumpløber - Sumpmejse - Sumpning - Sumpodder - Sumpplanter - Sumpskildpadder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Række. Navnet S. hidrører fra, at den først er
iagttagen som en Bestanddel af Luftarter, der
udvikles i Sumpe (Volta 1778); den dannes
nemlig ved Sønderdeling af brintrige organiske
Stoffer uden Luftens Adgang i Nærværelse af
Vand, f. Eks. ved Cellulosegæring: C₆H₁₀O₅ +
H₂O = 3CH₄ + 3CO₂. I større Mængde
optræder den undertiden i Kulgruberne
(Grubegas), hvor den, blandet med Luft, giver
Anledning til farlige Eksplosioner. I Nærheden af
Petroleumskilder udstrømmer den ofte af
Jorden og findes opløst i raa Petroleum. S.
dannes ogsaa ved tør Destillation af organiske
Stoffer; Belysningsgas indeholder 30—40 % S.
S kan fremstilles paa flere Maader, saaledes ved
Ophedning af tørt Natriumacetat med
Natronkalk: CH₂COONa + NaOH = CH₄ + Na₂CO₂;
meget ren faas den ved Reduktion af en
Opløsning af Jodmetyl i Alkohol med forkobret Zink.
Ved Indvirkning af Vand paa Aluminiumkarbid
faas S.: C₃Al₄ + 12H₂O = 4Al(OH)₃ + 3CH₄. S.
er en farveløs Luftart af Vægtfylde 0,559; p. Gr.
a. sin lave Vægtfylde kaldes den ogsaa let
Kulbrinte. Den er næsten lugtfri,
fordraabes vanskelig og først ved lav Temp. og højt
Tryk og koger da ved ÷ 164°. I Vand er den
meget tungopløselig. Den brænder med næsten
ikke-lysende Flamme; med Luft giver den en
yderst eksplosiv Blanding. Af Klor paavirkes
S. ikke i Mørke; i spredt Dagslys substitueres
dens Brint efterhaanden af Klor, og i Sollys
kan der ved Klorets Virkning indtræde
Forpufning under Udskillelse af Kul.
(O. C.). S. P.

Sumphjort, se Hjorte, S. 554.

Sumphornugle, se Ugler.

Sumphøg (norsk, d. s. s. Blaahøg), se
Kærhøge.

Sumphøns, Rørvagtler (Porzana),
kaldes en lille Gruppe af Rikser (Rallidæ), de
mindste af Familien, med et kort, fra Side til
Side sammentrykt Næb, en forholdsvis lang
Bagtaa siddende lidt højere end de øvrige ret
lange Tæer. Farverne er mørke. S. bebor
fugtige Enge og Moser, hvor de holder sig skjult
mellem Græs og Sumpplanter og sjældent viser
sig paa aabne Steder; de flyver daarligt og
griber nødig til Vingerne, men skjuler sig, naar de
forfølges, mellem Plantevæksten; overhovedet
hører de til de Fugle, der mindst røber deres
Nærværelse; om Natten høres dog ofte deres
pibende Skrig. Føden bestaar af Orme, Larver
og Snegle. Det er Trækfugle, der med henved
30 Arter er udbredte over en stor Del af
Kloden. Den plettede S. (Rørvagtel, plettet
Rørhøne) (P. maruetta Leach), af Størrelse
som en Stær, er paa Oversiden olivenbrun med
mørke Længdepletter og talrige lyse
Smaapletter; Hoved, Hals og Bryst er graa med lyse
Tværpletter, Kroppens Sider brune med hvide
Tværbaand; Midten af Bugen er hvid, Næbbet
gult, Fødderne grønne. Den plettede S. bebor
en stor Del af Europa og de vestlige Egne af
Asien; i Norge yngler den ikke sjældent op til
Trondhjemsfjorden. I Danmark yngler den
rundt om i Landet, men i ret sparsomt Tal.
Reden bygges paa Tuer; Siv og Straa, der
vokser ved Siden af den, bøjer Fuglen hen
over Reden, saa at den skjules. Æggene, 10—12
i Tal, er graagule med fine mørke Pletter. Til
Danmark kommer den i Apr., rejser i Septbr.
En mindre Art, Dværg-S. (P. parva Scop.),
saa stor som en Lærke, paa Oversiden mindre
plettet end foregaaende, paa Undersiden
væsentlig ensfarvet skifergraa, er nogle Gange
truffet i Danmark; dens Ynglepladser er ellers
Mellem- og Sydeuropa samt en stor Del af
Asien. En enkelt Gang er ogsaa truffet den
mindste af Slægten, den lille S. (P. pusilla
Pall.), der ligner foregaaende og ligesom denne
er en sydlig Form, om hvis nærmere
Udbredelse man i øvrigt savner Underretning.
O. H.

Plettet Sumphøne (Porzana maruetta).

Sumpløber, se Kærløber.

Sumpmejse, se Mejser, S. 859.

Sumpning af Ler bruges ved Fremstilling af
finere Teglsten for at bibringe Leret en
ensartet Fugtighedsgrad. Sumpen er en lille,
muret, firkantet Grube, hvori Leret udbredes i
tynde Lag afvekslende med det Materiale, der
skal iblandes. Efter at Leret har været
sumpet 1/2 Dag ell. længere Tid, fyldes det i
Forælteren. S. bruges som Regel ved Fremstilling
af røde Façadesten, da disse meget let revner,
naar Fugtigheden ikke er ganske jævnt fordelt.
En anden Art af S. foretages med Rødler til
Tagsten. Efter at Leret er foræltet og
udskaaret i smaa Blokke, lagres det nogle Dage eller
Uger, opstablet i en Kælder e. l. Derved
homogeniseres det. Processen siges at skyldes en
Bakterie og at være ledsaget af
Temperaturstigning.
E. Su.

Sumpodder, se Maar, S. 317.

Sumpplanter, se Vandplanter.

Sumpskildpadder udmærker sig over for
Land- og Havskildpadder ved de med
Svømmehud og skarpe Klør væbnede Lemmer samt
ved det ovale, forholdsvis flade Skjold, der
sædvanlig (men i Modsætning til
Flodskildpaddernes) er dækket af Hornplader. De fleste
opholder sig, hvad Navnet antyder, gerne i
Sumpe, Søer ell. Floder, enkelte dog stadig i større
Afstand fra Vandet. Af Levevis er de glubske
Rovdyr, der fortærer Orme, Insekter, Fisk og
Frøer, ja endog ikke forsmaar Fugleunger og
Smaapattedyr. En af de almindeligst kendte
Former er den syd- og mellemeuropæiske S.
(Emys orbicularis L.), hvis indtil 19 cm lange
Skjold er mørkt sortebrunt med lyse, inden for
de enkelte Hornplader radialt stillede Striber
ell. Stænk; dens Udbredelse har i tidligere
Tider ogsaa strakt sig over Danmark og
Sydsverige, i hvis Tørvemoser dens Skal ingenlunde
hører til Sjældenhederne. Af samme og af
adskillige nærstaaende Slægter kendes fremdeles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>