Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sumy - Sun - Sunbury - Sunbury-on-Thames - Sund (Farvand) - Sund (Herred) - Sunda-Panter - Sundarban - Sundar Singh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Sted som den gamle By Lipenski. 1708
lagde Peter den Store i S. Planen til Felttoget
mod Karl XII og Mazeppa.
(H. P. S.). N. H. J.
Sun, se Japan, S. 822.
Sunbury [’sanbəri], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 65 km N. f. Harrisburg paa
venstre Bred af Susquehannah, (1910) 13770 Indb.
S. er et vigtigt Baneknudepunkt og har
Jernbaneværksteder og Silkeindustri.
G. Ht.
Sunbury-on-Thames [’sanbəri-ən-’temz],
Landsby (Urban District) i det sydlige
England, Middlesex County, ved Themsen oven for
Hampton Court (vestlig Forstad til London)
med (1921) 5350 Indb. I Nærheden findes
Pumpeværker og store Filtrerbækkener til Londons
Vandforsyning samt Udklækningsdamme for
Fiskeyngel til Themsen. NØ. f. S. ligger
Kempton Park med stor Traverbane.
(M. Kr.). M. H-n.
Sund, et smalt Farvand ell. Stræde mellem
Fastlandet og en Ø ell. mellem to Øer, især
naar det er en Forbindelsesvej mellem et større
indre Farvand og det udenfor liggende Hav.
Ordet S. benyttes ogsaa om et snævert, men
passabelt Sted i en Fjord.
G. F. H.
Sund, Herred, Midhordland Sorenskriveri,
Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke, 94,4
km2 med (1920) 2731 Indb., altsaa c. 29 Indb.
pr km2 Land, udgør S. Sogn med Kausland
Kapel under S. Præstegæld; det omgives af
Herrederne Fjell, Fana, Os og Austevoll. —
Herredet bestaar udelukkende af Øer og Holme
i et Antal af 308; dets største Del udgøres af
den sydlige Del af den betydelige Ø Store
Sartor (Sotra), liggende paa Nordsiden af
Korsfjorden, Indløb til Bergen. Store Sartor er en
Klippeø med golde Fjeldformationer, der i Øens
østre Del naar op i en Højde af c. 280 m.
Førdesveten (285 m), Manden (171 m), Indrefjeld
(232 m). Større Dalfører findes ikke. Samtlige
Vasdrag er smaa og uden Bet.; ligeledes er
Herredets Indsøer, hvoraf i alt findes 35, alle
smaa. Bebyggelsen ligger væsentlig i Bugterne
og til Dels spredt i det Indre af Store Sartor.
Skov har Herredet lidet af; det dyrkede Areal
er særdeles indskrænket, og Græsgangene er
middelmaadige, hvorfor Agerbruget og
Fædriften, der dog er i jævn Fremgang, har store
Vanskeligheder at kæmpe med; ved Siden af
disse Næringsveje er derfor Fiskeriet en
Hovednæringsvej for Befolkningen. Udbyttet var
1910 213000 Kr, deraf 171000 Kr paa Sild og
Brisling. 1918 var det 1164420 Kr. Af Arealet er
5,4 km2 Ager’og Eng, 1,41 km2 Skov, 3,87 km2
Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld og
Myr. Af industrielle Anlæg findes
Tranbrænderi og Møllebrug. — S. Kirke, liggende paa
Østsiden af Store Sartor, er opført 1877,
Kausland Kapel 1880; Herredets ældste Kirke,
opført før 1327 og ødelagt i Slutn. af 18. Aarh.,
har vistnok været en Stavekirke. — Herredets
Kommunikationer er daarlige, idet større
Køreveje ikke findes; Dampskibsanløbssted er S.
Langs Kysten, der er indskaaret af adskillige
mindre Bugter, findes en Flerhed af
Havnepladser. Antagen Formue 1922 var 6,0 Mill. Kr
og Indtægt 1339000 Kr. (Litt.: »Norges Land
og Folk«: J. Vibe, »Søndre Bergenhus Amt«
[Oslo 1896]).
(N. S.). M. H.
Sunda-Panter er en mørk Varietet af
Leoparden (s. d.). Denne melanistiske Form
forekommer især paa Sumatra og Java, men ogsaa
paa Malaka, i Sydindien og i Abessinien. I
visse Belysninger ser man klart den plettede
Tegning træde frem. At det ikke drejer sig om
en særlig Art, fremgaar klart deraf, at der i
samme Kuld kan forekomme baade sorte cg
normalt farvede Unger.
M. D.
Sundarban, se Sunderbands.
Sundar Singh, kristen indisk Sadhu. S. S.
er født 3. Septbr 1889 i Landsbyen Rampur i
Staten Patiala (Nordindien). Forældrene hørte
til en gammel, rig og fornem Sikhslægt.
Moderen fik stor Betydning for S.’s religiøse
Udvikling; af hende blev han ført ind i Sikhreligionens
og Hinduismens hellige Skrifter, og S. S.
tilskriver det hendes Indflydelse, at han senere
besluttede at leve Sadhu’s hellige, gudindviede
Liv. S. var 14 Aar gammel, da Moderen døde,
og befandt sig i en alvorlig, religiøs Krise, idet
han forgæves søgte Fred gennem Studium af
Upanishaderne, Bhagavadgita, Koranen og
Sikhernes hellige Bog Granth’en og ved Hjælp
af aandelige Øvelser (Meditationer og
Yogaøvelser). Over for Kristendommen stillede han
sig meget afvisende, sønderrev Bibelen og
forfulgte de Kristne. To Dage før sin Omvendelse
til Kristendommen opbrændte han i Raseri en
Bibel. I sin Fortvivlelse beslutter han at
berøve sig selv Livet, men kort forinden, medens
han bad til Gud for sidste Gang om at tage
Uvisheden og Uroen bort fra hans Liv, saa han
Kristus i et Syn, og hvad han selv ser som et
større Under, samtidig fyldte en uudsigelig
Fred hans Hjerte. Han er nu omvendt til
Kristendommen, trods Slægtningenes
Overtalelsesforsøg, Trusler og Forfølgelser. Han
erklæres arveløs og udstødes af Familien. 3. Septbr
1905 døbes han i den anglikanske Kirke i
Simla, og kort Tid efter ifører han sig den
safrangule Sadhudragt og begiver sig paa Vandring
som Evangeliets Forkynder. 1909 opholder han
sig en kort Tid paa det anglikanske St Johns
Divinity College i Lahore, men afbryder snart
efter sin Forbindelse med den anglikanske
Kirke for at kunne virke uden Hensyn til nogen
bestemt Institution eller Konfession. Hans
Arbejdsmark er først og fremmest det nordligste
Indien, Grænseegnene ved Tibet. 1908 gør han
et første Forsøg paa at naa ned i Tibet, som
senere blev efterfulgt af flere andre, hvor han
under Forfølgelser forsøgte at forkynde
Evangeliet i dette ugæstfri Land. 1918 er han i
Sydindien og rejser videre derfra til Ceylon og
Østen (bl. a. Japan og Kina). 1920 besøger han
Europa, Amerika og Australien. Paa sin 2.
Rejse til Vesten i 1922 besøger han bl. a. Danmark.
Tusinder samledes overalt for at lytte til hans
enfoldige Budskab om Kristus. I Missions- og
Religionshistorien betegner S. S. noget af en
Epoke. Uden noget Forsøg paa Kompromis eller
Sammenblanding (Synkretisme) mellem
Hinduisme og Kristendom, møder vi hos S. S.
Kristendommen i ægte indisk Skikkelse. Hans Brud
med Hinduismen er tydeligt paa en Række
Omraader som f. Eks. Læren om Sjælevandring,
den panteistiske Gudsopfattelse, Nirvanatanken,
Intellektualismen (Erkendelse som Vej til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
