- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
585

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundar Singh - Sunda-Strædet - Sunda-Sø - Sunda-Øerne - Sundberg, Anton Niklas - Sundbo, Jens Peter Karl - Sundby, Johannes Thor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frelse), Billeddyrkelsen og Kastesystemet. Paa den
anden Side møder vi hos S. S. Kristendommens
centrale, evangeliske Indhold i typisk indisk
Skikkelse i hans Bønsliv, hans Meditationer,
Visioner, Ekstaser og stærke læggen Vægt paa
den levende Kristus (i Tilknytning til
Johannesevangeliets Kristusforstaaelse). Han er, som
Professor Heiler udtrykker det,
urkristen-evangelisk med Tilbøjelighed til pietistisk
Subjektivitet og kirkefri Individualisme.

De foreliggende Skildringer af S. S.’s Liv er
blevet gjort til Genstand for en indgaaende
Undersøgelse af flere betydelige Videnskabsmænd,
for en stor Del foraarsaget derved, at S. S. fra
nogle Katolikkers og enkelte Protestanters Side
er blevet skildret henholdsvis som Bedrager og
som Neurotiker med forstyrret
Realitetsfunktion. Disse Undersøgelser har kastet Lys over
en Del Enkeltheder hos S. S. uden at rokke
ved det væsentlige. (Litt.: Mrs. A. Parker,
»Sadhu S. S.« [Overs. 1922]; B. H. Streeter
og A. J. Appasamy, »Samtaler med
Sadhuen« [Overs. 1922]; N. Söderblom, »S. S.’s
budskap« [1923]; Fr. Heiler, »Østens og
Vestens Apostel« [Overs. 1925]; samme, »Apostel
oder Beträger« [München 1925]; samme,
»Christuszeuge oder Hysteriker?« [1926]; O.
Pfister
, »Die Legende S. S.« [Berlin 1926]; —
Sundar Singh, »Ved Mesterens Fødder«
[Overs. 1922], »Herren kalder« [1923], »Hvad er
Sandhed?« [1924]).
H. C.

Sunda-Strædet, et Sund, som mellem
Sumatra og Java forbinder Sunda-Søen med det
indiske Ocean. I S. ligger flere Smaaøer,
hvoriblandt den for sit frygtelige Udbrud kendte
Vulkanø Krakatau.
M. V.

Sunda-Sø, det Indhav, der ligger mellem
Sumatra, Java, Celebes og Borneo. Den
vestlige Del af S. kaldes Java-Søen og er
overalt lavvandet med Dybder paa mindre end 100
m. Faunaen paa Sumatra, Java og Borneo viser,
at S. endnu paa et sent Tidspunkt af
Tertiærtiden laa højere end Havfladen, saaledes, at de
tre store Sundaøer var landfaste med Asiens
Fastland. I Modsætning hertil har den østlige
Del af S., Flores-Søen, et meget vekslende
Bundrelief med fladvandede Grunde, som paa
deres Ryg bærer Grupper af Smaaøer og
adskilles ved dybe Render, hvor Dybden mange
Steder overskrider 2000 m. N. f. Flores er
endog maalt 5283 m. Den fattige Pattedyrfauna
baade paa Celebes og de smaa Sundaøer viser,
at disse har været skilt fra Fastlandet allerede
i Beg. af Tertiærtiden, om ikke tidligere.
M. V.

Sunda-Øerne omfatter de indiske Øer med
Undtagelse af Filippinerne og Molukkerne. De
deles i de store S.: Sumatra, Java, Borneo og
Celebes, og de smaa S.: Bali, Lombok,
Sumbava, Sumba, Flores, Timor og flere Smaaøer ved
Kysterne af disse og i Farvandene mellem dem.
S. danner ikke nogen geogr. Enhed, og
Adskillelsen mellem disse og de øvrige Øgrupper i
det indiske Archipel er unaturlig. Se i øvrigt
Indiske Archipel og Art. om de enkelte
Øer.
M. V.

Sundberg [’sundbærj], Anton Niklas,
sv. Ærkebiskop, f. 27. Maj 1818 i Uddevalla, d.
2. Febr 1900, blev cand. theol. 1845 og virkede
derefter en Aarrække som Universitetslærer og
Præst i Lund. 1864 blev han Biskop i Karlstad
og 1870 Ærkebiskop og Prokansler ved Upsala’s
Universitet. Baade paa Kirkens, Skolevæsenets,
Teologiens og Politikkens Omraade spillede S.
en stor Rolle. Han bekæmpede kraftig de
frikirkelige Rørelser og værgede Statskirken
baade over for de
frikirkelige og
over for de
ikke-kirkelige.
1865-72 var
han Medlem af
Rigsdagens
Andet Kammer og
i samme
Tidsrum Formand
for det, og
efter 1876 var
han Medlem af
Første
Kammer. Et Par
Gange
opfordredes han til
at overtage
Kirkeminister-ministerportefeuillen, og
1888 ønskede man ham endog til Chef for
et nyt Ministerium, men disse Anmodninger
afslog han for bedre at kunne tjene Kirken. Bl.
de talrige Hædersbevisninger, som tildeltes ham,
kan nævnes, at han 1879, ved Kbhvn’s Univ.’s
Jubelfest, blev Æresdoktor i Jurisprudens. Af
hans Skr kan fremhæves »Jakob Ulfsson« (1877)
og »Om den kyrkliga bekännelsens vigt och
betydelse« (1880).
A. Th. J.

A. N. Sundberg.
A. N. Sundberg.


Sundbo, Jens Peter Karl, dansk
Politiker og Journalist, f. 11. Juni 1860, er
Husmandssøn fra Egnen ved Frederikssund,
uddannedes paa Højskoler, begyndte 1887 at virke
som socialdemokratisk Journalist, er siden 1898
Redaktør af »Vestjyllands Socialdemokrat« i
Esbjerg, fra 1900 Medlem af Byraadet her, fra
1918 Folketingsmand for Esbjergkredsen. S. har
særlig spillet en meget omtalt og omstridt Rolle
som Kommunalpolitiker; han har øvet
afgørende Indflydelse paa det esbjergske Bystyre, i
almindelig Politik gjort sig mindre gældende, men
dog ofte bemærket ved særlig yderliggaaende
Standpunkter, saaledes i nationalpolitiske
Spørgsmaal, og ved en drøj journalistisk Form.
Han oprettede 1910 Esbjerg Arbejderhøjskole.
H. J-n.

Sundby, Johannes Thor, dansk
Filolog, f. i Kbhvn 26. Maj 1830, d. smst. 14. Novbr
1894. Han studerede først Jura, men forlod
dette Studium for det af romansk Sprog og
Litteratur, og 1864 tog han Magisterkonferens i
Fransk og Italiensk. 1869 vandt S.
Doktorgraden ved sin ypperlige Bog om Brunetto Latino
(oVers. paa Italiensk, i noget ændret Form, ved
R. Renier 1884). I Tilslutning hertil fulgte
(Kbhvn 1873) en udmærket Udg. af Albertano
da Brescia’s Liber consolationis et consilii. S.
blev 1880 Docent i fr. Sprog og Litteratur ved
Kbhvn’s Univ., og 1887 udnævntes han til Prof.
i romansk Filologi, den første saadanne i
Danmark. I Videnskabernes Selskab optoges han
1888. Han gjorde flere Rejser i de romerske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free