Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Surna - Surnabanen - Surnadal - surnumerær - Surplus - surre - Surre - Surrey - Surrey, Henry Howard, Jarl af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sør-Trøndelag Fylke, nemlig fra V. mod Ø. Vendøla,
Folla og Rinna. Fra Surnadalens østre Del
iører Vej over til Orkla. Nedslagsdistriktet
udgør 1190 km2. Dalen er temmelig trang med
høje Fjelde saavel paa Nord- som Sydsiden.
Der er følgende Kirker i Dalen, regnet
ovenfra: Øvre Rindalen, Rindalen, Mo,
Ranes og Surnadalen (Øie). Ved Udløbet i
Surnadalsfjorden ligger S. Strandsted, 52 km
fra Kristiansund med Dampskibsanløbssted,
Post-, Telegraf- og Telefonstation. Stedet er
Udgangspunkt for flere Ruter: Surna—Rindalen
35 km og Surna—Svorkmo 75 km. Her er Bank,
mange Handlende og flere Fabrikker og
industrielle Anlæg, hvoraf mærkes Maskinværksted,
Savbrug, Cyklefabrikker, Cementstøberi og
Vognfabrik.
M. H.
Surnabanen ell. Surendalsbanen
kaldes den Bane, som er projekteret at gaa fra
Surnadalsøren, Nordmør, Møre Fylke og op til
Granmo i Meldal, Sør-Trøndelag, hvor den
kommer ind paa den vordende Orklabane, der
altsaa knyttes til Dovrebanen ved Birkaak
Jernhanestation. Banen vil blive 55,3 km lang og
var før Krigen beregnet til 4,7 Mill. Kr.
Terrainet er ypperligt for et Baneanlæg, da det
er fladt og jævnt uden at kræve Tunneler eller
mange Broer. Skinnevægt er forudsat 25 kg pr
m. Maksimalstigning 20 ‰ og mindste
Kurveradius 250 m. (Litt.: H. Dørge,
»Surnabanen« [Oslo 1921).
M. H.
Surnadal, Herred, Nordmør
Sorenskriveri, Kristiansund Politidistrikt, Møre Fylke,
870,5 km2 med (1920) 2900 Indb., altsaa c. 3,4
Indb. pr km2, udgøres af S. Præstegæld med
Øye, Ranes og Mo Sogne og omgives af
Herrederne Opdal, Rindal, Hevne, Stangvik og
Aasgaard. Herredet ligger ved den inderste Del af
Surnadalsfjorden; det er opfyldt af Fjelde, der
udgør Grene af Dovres Hovedfjeldrække. Ved
S. og de fra denne mod Syd skærende Dale
falder dette i en Række Afsnit. Hoveddalføret,
S., der med udprægede og smukke Terrasser
fra Fjorden i østlig og nordøstlig Retning
gennemskærer Distriktet til Grænsen mod
Rindalen, er en ret jævnt bebygget Dal med
skovbevoksede Sider og flad Dalbund,
gennemstrømmet af Surna. Bl. de højeste Fjelde Syd for S.
kan nævnes Storlifjeld (1487 m), Troldhetta
(1642 m), Neaadalsnota (1625 m), det mægtige
Snota (1689 m) med Isbræ. Det samlede Areal
af evig Sne og Is udgør 1,6 km2. Foruden
Bæverdalen trænger fra Aasgaard Svorkas Dalføre
ind i Herredets nordlige Del; i dette Dalføre
findes omkr. de N. f. Langora liggende
Indsøer, Solaasvand m. fl., en Del Bebyggelse. —
Bl. Herredets Elve er den vigtigste Surna, der
gennemstrømmer Distriktet i 32 km’s Længde;
af dens Bielve er de største Folla og Vinddøla.
Der findes 137 Indsøer, hvoraf de største er det
ovenn. Solaasvand (1,3 km2) og Gjetøvand (0,9
km2). S., i hvilken samtlige Præstegældets
Kirker ligger, er som nævnt jævnt bebygget. Ved
Surnadalsøren er landsbymæssig Bebyggelse med
244 Indb. i 44 Huse (1910). Her er flere Hoteller.
Udgangspunkt for Automobilruter. Gode
Græsgange og et stort Antal Sætre findes i
Herredet. Af Arealet er 24,4 km2 Ager og Eng, 111,7
km2 Skov, 18,5 km2 Ferskvand, Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Herredet har
Dampskibsforbindelse med Kristiansund med
Anløbssted Surnadalsøren. De vigtigste
Kommunikationer for øvrigt er Hovedvejene fra
Surnadalsøren mod Ø. langs Surnas søndre Bred
gennem Hoveddalføret til Rindalen og mod S. over
Lykkeeidet til Kvande i Stangvik; Bygdevej
gaar endvidere gennem hele S. paa Surnas
nordre Bred og fortsætter langs Surnadalsfjordens
Nordside. (Litt.: G. Thesen, »Beskrivelse
over Romsdals Amt« [1861]).
(N. S.). M. H.
surnumerær (fr. surnuméraire), overtallig.
Surplus [syr’ply] (fr.), Overskud, Rest.
surre (Søv.), at fastbinde noget ved at
omvikle det med Linegods. Surring kaldes en
saadan Refæstelsesmaade.
C. B-h.
Surre (arab., ɔ: Pung) er Betegnelsen for
den Gave ell. Afgift som med den aarlige
Karavane af Pilegrimme sendtes fra Konstantinopel
til Mekka.
J. Ø.
Surrey [’sari], County i det sydlige
England. Det grænser mod V. til Hampshire, mod
Ø. til Kent, mod Syd til Sussex, mod N. til Berks
og Middlesex. Arealet er 1832 km2, og
Indbyggertallet (1921) 930377 i det administrative
County of S. Hertil kommer saa Byen Croydon
(County Borough) med (1921) 190887 Indb.
Befolkningstæthed (uden Croydon) 508 Indb. pr
km2. Den store Befolkningstæthed, der staar
paa Højde med de egl. Fabrikdistrikters
(Durhamshire f. Eks), forklares ved Londons
umiddelbare Nærhed. Som Helhed er S. et
frugtbart Bakkeland. Fra Grænsefloden Themsen,
der fra S. faar Tilløbene Wey og Mole, hæver
Landet sig op til North Downs Kridthøje, som
fra V.—Ø. strækker sig midt gennem Landet.
Sydligere er det stærkt bakket og naar i Leith
Hill 294 m. Undergrundens Kridtdannelser er
synlige i North Downs, der navnlig bestaar af
Grønsand og Kalksten. Overfladen bestaar
overvejende af tertiære Sand- og Lerlag (London
clay). Langs Themsen findes fluviatile
Aflejringer af Grus og Slam med Flodterrasser. For
den uden for London (og Croydon) boende Del
af Befolkningen er Landbruget Hovederhvervet.
Af Arealet er 3/5 opdyrket, og heraf er c.
Halvdelen Græsgange. Der findes ret betydelige
Skovarealer. Foruden Korn avles en Mængde
Grønsager og Medicinalplanter til Londons
Forbrug. Humle dyrkes i ringere Udstrækning end
i de omgivende Counties. Mejeribruget er
betydeligt. Industrien har sit Sæde i Londons
Forstæder. Olie- og Papirmøller drives ved
Flodernes Vandkraft. Shirets Hovedstad er
Guildford.
(M. Kr.). M. H-n.
Surrey [’sari], Henry Howard, Jarl
af, eng. Digter (c. 1517—47), var ældste Søn af
Thomas Howard, Hertug af Norfolk. Han blev
opdraget sammen med Henrik VIII’s uægte
Søn, Hertugen af Richmond, der senere
ægtede hans Søster Mary. Som ung Mand var han
nær knyttet til Hoffet, blev Hosebaandsridder
1541 og indtog trods sin Ungdom flere høje
Stillinger. I Kampene i Skotland og Frankrig vandt
han Ry for Tapperhed. Hans hovmodige
Optræden og brutale Frimodighed skaffede ham
mange Fjender, og 1546 blev han sammen med
Faderen anklaget for Højforræderi, sendt til
Tower, og trods et mandigt og glimrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
