- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suse, Theodor - Susiana - Sušice - Susita - sus Minervam - Suso, Heinrich - Sus og Dus - suspekt - Suspension

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Hamburg, senere Syndikus i Dresden, men
bosatte sig paa ny i sin Fødeby. Som Lyriker
har han en fin og personlig Tone, har bl. a.
udg. »Verse« (1891) og »Neue Verse«, »Gärten
der Träume«, »Pygmalion« og »Stimmen des
Schweigens«. (Litt: Benno Diederich,
»Die Hamburger« [1905]).
C. B-s.

Susiana kaldtes i Oldtiden et Landskab i
Asien N. f. den pers. Bugt og desuden
begrænset af Babylonien, Medien og Persien. Det
svarer til det nuv. Chusistan. Foruden
Navnet S., der afledes af Hovedstaden Susa (s.
d.), brugtes ogsaa andre Navne, dels om hele
Landet, dels særlig om dets sydlige Del,
nemlig Elymais og Elam (s. d.).
H. H. R.

Sušice [’su∫itsæ] (tysk Schüttenhofen),
By i det vestlige Böhmen, 60 km Syd for Pilsen,
Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft S. ved
Otava og Foden af Bjerget Swatobor, har (1921)
6997 Indb. I S. findes et Kapucinerkloster,
Tændstiks- og Læderfabrikation. Anstalt for
Fiskeavl, i Omegnen Kalkovne, Glasværker,
Papirfabrikker.
(Joh. F.). O. K.

Susita, Flod i Moldau, Rumænien, Biflod til
højre Bred af Sereth. Jan. og Juli 1917 stod
der heftige Kampe omkr. S. mellem
Centralmagterne og de russ.-rum. Hære, som maatte
vige.
N. H. J.

sus Minervam, se ne sus Minervam.

Suso, Heinrich, tysk Mystiker,
Dominikanermunk, f. 21. Marts 1300 af fornem Slægt.
Han antog senere sin fromme Moders
Slægtsnavn (paa Schwabisk: Seuse, lat. Suso) for
derigennem at tage Afstand fra Faderens
verdslige Liv. Allerede som Barn bestemtes han paa
Grund af et svagt Helbred for den gejstlige
Løbebane, og i en Alder af 13 Aar indtraadte
han i et Dominikanerkloster i sin Fødeby
Konstanz. I Klosteret søgte han Fuldkommenheden
gennem den strengeste Askese (inderst, under
Skjorten, bar han et Jernkors med Pigge, og
paa Brystet indristede han med et Søm
Bogstaverne IHS); han vilde kue sit verdslige Sind
og sit forvænte Legeme. Som 28-aarig forlod
han Klosteret i Konstanz for at drage til
Strasbourg og derfra til Ordenens studium generale
i Köln, hvor han siges at have været Discipel af
den berømte Læsemester Johann Eckehart;
dette er dog formodentlig galt, da Eckehart
var død allerede 1327, men der er det rigtige
ved denne Efterretning, at S. sikkert i stor
Udstrækning er blevet paavirket af Eckehart’s
Skrifter under sit Ophold i Köln. Efter nogle
Aars Studier vendte han tilbage til sit Kloster,
hvor han snart avancerede til Lektor og Prior.
I 40-Aars Alderen opgav han sin strenge Askese,
da han rent legemligt var ved at gaa til Grunde
under den. Da S. i Striden mellem Ludvig af
Bayern og Paven tog Parti for den sidstnævnte,
fordrev Ludvig ham fra Klosteret i Konstanz,
og i en Række Aar levede han nu et uroligt
Vandreliv rundt om i Tyskland. Fra 1348 til sin
Død 1366 opholdt han sig hos sine Ordensbrødre
i Ulm. En Række Punkter i S.’s Liv er vi uden
sikkert Kendskab til. Saaledes fortæller han
selv, at han paa Grund af sine Skrifter blev
indviklet i en Kætterproces, uden at vi ved
noget om, hvornaar eller hvorledes denne
Begivenhed har fundet Sted.

Af afgørende Betydning for S.’s Udvikling var
Læsningen af Eckehart’s Skrifter, men under
sine asketiske Lidelser havde han lært, at
Fuldkommenheden og Frelsesvisheden ikke naas
gennem teologisk Spekulation, men kun gennem
den personlige Oplevelse; ved Lidelsen var
Hovmodet blevet knækket (her viser Paavirkningen
fra Franciskus-Idealet sig), men Askesen var
ikke det endelige Maal og betød ikke i sig selv
Fuldkommenheden; den skulde berede Sjælen
til Hengivelsen i den guddommelige Kærlighed.
Medens Eckehart var den tyske Mystiks store
Teolog, og Tauler dens vældige Prædikant, blev
S. »Minnesangeren blandt de tyske Mystikere«,
Forkynderen af den guddommelige Kærlighed
og Menneskets Hensynken i denne
(»Gelassenheit«), en Hensynken, der i sine højeste
Øjeblikke ytrede sig som ekstatisk Henrykkelse. I
sin Teologi staar S. Eckehart nær (hans
»Büchlein der Weisheit« er ligefrem viet Forsvaret
for den store Lærer), men hos S. er det
overalt den praktiske Interesse, ikke Spekulationen,
der gør sig gældende; han vil gøre sine Tanker
brugbare for Livet. Selv virkede han da ogsaa
gennem personlige Samtaler og Brevveksling som
Sjælesørger for store Kredse af »Guds Venner«
(stille Mystikere) og navnlig for fromme
Kvinder (især Dominikanernonner). Hans talrige
Skrifter har ogsaa saa godt som alle praktiske
Sjælesørger-Formaal for Øje. Her skal blot
nævnes: 1) Hans Selvbiografi, der skyldes en
Nonne, som nedskrev, hvad S. havde fortalt
hende om sit Liv; den skildrer væsentlig S.’s
indre Udvikling og vil anspore til at søge den
kristelige Fuldkommenhed. 2) »Büchlein der
ewigen Weisheit« (Bogen om den evige
Visdom), en af de mest udbredte
Opbyggelsesbøger i Middelalderen (den »sande Visdom« er
her Kristus og Hengivelsen i hans Lidelse).
Udgaver af S.’s Skrifter ved Dænifle (1876—80),
Diepenbrock (1884), Bihlmeyer (1907, bedste
tekstkritiske Udgave) og W. Lehmann (1911).
Johs. Jørgensen, »Den yndigste Rose«
(1907), udvalgte Stykker i dansk Oversættelse.
(Litt.: Ueberweg, »Geschichte d.
Philosoph.« II [1915], 657; A. Gebhard, »Die
Briefe und Predigten d. Mystikers H. S.« [1920];
Ludwig Diehl, »H. S.« [1921]).
H. K.

Sus og Dus, i Forbindelsen: leve i S. og
Dus
, føre et lystigt Liv, svire og sværme; egl.
leve i susende og larmende Bevægelse (jfr tysk
»in Saus und Braus leben«).
V. D.

suspekt (lat.), mistænkelig.

Suspension. Herved forstaas, at en
Funktionær midlertidig fjernes fra sin Post. Inden
for Statstjenesten kan denne Forholdsregel
træffes over for en Tjenestemand, der anholdes
som mistænkt for Forbrydelse ell. har
paadraget sig grundet Mistanke om et Forhold, der
betager ham den fornødne Tillid, ell. naar det
i øvrigt findes betænkeligt at lade ham beklæde
sin Post. Endvidere kan S. ske i Tilfælde af
Fallissement, naar vedk. Tjenestemand
forvalter Statsmidler. Den, der er suspenderet fra
sin Post, modtager indtil videre kun Halvdelen
af sin Løn; men hvis det senere ved Dom
konstateres, at den Paagældende ikke har gjort sig
fortjent til Afskedigelse, ydes der Efterbetaling
for den tilbageholdte Del af Lønnen.
K. Hch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free