Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sutherland (skotsk Jarle- og Hertugtitel) - Sutorina - Sutra - Sutri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han en af Englands største Grundejere.
G.-L.-Gower, der var Søn af Markis’en af Stafford,
blev Underhusmedlem 1778, 1798 Baron og
Overhusmedlem, var Gesandt i Paris 1790—92
og Generalpostmester 1799—1802. Han styrede
sine Godser med usædvanlig Dygtighed, men
var haard mod sine Bønder; som Kunstelsker
udmærkede han sig ogsaa og øgede Slægtens
betydelige Malerisamling. I Politikken fulgte
han først Pitt, men blev Whig og stemte for
Katolikkernes Frigørelse og Valgreformen. 1833
blev han Hertug af S. og døde s. A. Hans Søn
George Granville-Leveson-Gower,
2. Hertug af S. (1786—1861), arvede sine
fædrene og mødrene Godser, en anden Søn Frants
derimod Ejendommene efter Hertugen af
Bridgewater. Den nuv. og 5. Hertug af S., født 1888,
fulgte efter sin Fader 1913, ejer omtr. 1 Mill.
acres Land.
(J. L.). H. J-n.
Sutorina, Suttorina, Dalstrøg i den
sydvestlige Del af Jugoslavien, hører til
Landskabet Herzegovina og strækker sig med sydlig
Retning ud til den adriatiske Havbugt Bocche
di Cattaro umiddelbart V. f. Castelnuovo, idet
den som en Enklave paa begge Sider
begrænses af Dalmatien. S. har en øde Jordbund og
faa Beboere, men en Jernvej er nu derigennem
ført ud til Kysten. 1860 spillede S. en stor
Rolle i Østerrigernes Kampe mod Oprørerne i
disse Egne. Opr. hørte S. tillige med den
nordlige Enklave Klek til Republikken Ragusa, men
denne afstod begge Landstrimler til Tyrkerne,
hvorved disses indre Landskaber gennem
Dalmatien fik et Par Veje til Havet. Senere blev S.
og Klek neutrale Omraader, indtil Østerrig
besatte Bosnien og Herzegovina.
(H. P. S.). N. H. J.
Sutra (Sanskrit sutra, en Traad) er i den
ind. Litt. Navn paa en særegen Art af
Lærebøger, hvoraf de ældste altid stod i
Forbindelse med Studiet af Veda’erne (s. d.), saavel
m. H. t. den rent sproglige Behandling af de
gl. Tekster (Fonetik, Grammatik, Etymologi,
Metrik) som ogsaa m. H. t. deres praktiske
Anvendelse i Ritualet (Offervæsen og
Astronomi). Egl. betegner S. en i saa faa Ord som
muligt sammentrængt Læresætning; men ogsaa
et større Værk, der systematisk behandler en hel
Disciplin i en Række saadanne korte Regler,
kaldes i Alm. en S. Hensigten med denne
Fremstillingsform var den at skabe et System, der
med Lethed lod sig lære udenad, og i den
Retning udviklede Inderne i Tidens Løb en
ejendommelig Teknik, idet Reglerne til sidst svandt
ind til næsten algebraiske Formler, og den
Forfatter, hedder det, som faar Held til at spare
saa meget som det halve af en kort Vokal,
glæder sig lige saa meget derover, som en Fader
over en Søns Fødsel. Et Eksempel paa en
saadan S.-Stil frembyder den berømte
Grammatiker Panini’s (s. d.) Værk fra c. 300 f. Kr.;
ved en sindrig Brug af Forkortelser og
mnemotekniske Ord og Bogstaver lykkes det ham i
sine c. 4000 Regler, der trykte som en europ.
Bog næppe vilde fylde 100 Sider, at give den
fuldstændigste Grammatik, som eksisterer for
noget Sprog. Før Panini, der nærmest kun
beskriver sin egen Tids Sprog, har der eksisteret
mange lgn. grammatiske S.; men de er alle
tabte; den ældste filologiske Litt., som er os
bevaret, er de saakaldte Praticakhya’er (s.
d.), der væsentlig behandler den fonetiske Side
af Veda-Studiet (jfr. Vedanga og Indisk
Filologi). For øvrigt staar de ældste S.
mere ell. mindre i Forbindelse med den gl.
Ritual-Litt. (Brahmana’erne, s. d. S.
809—810) og sammenfattes under Benævnelsen
Kalpasutra’er (Kalpa, Ritual). Man skelner
her atter mellem Crauta- og Grhya-S., af
hvilke de første giver Anvisninger til
Anlæggelsen af Offerilden, Dyre- og Soma-Ofre, samt de
til Maane- og Aarstiderne knyttede Ofre o. s.
v., medens de sidste særlig handler om de
huslige Ofringer og Ceremonierne i det daglige og
personlige Liv (jfr. Brahmaner, S. 810 og
Brahmanisme, S. 813), en vigtig
Kilde for Studiet af Livet i det gl. Indien, saavel
som for Forstaaelsen af Vedaerne. I nær
Forbindelse med Grhya-S. staar de saakaldte
Dharma-S., der behandler baade den
verdslige og religiøse Retslære og er Kilderne til de
senere Retsbøger (Dharma [s. d.] er paa een
Gang Betegnelse for Lov, Ret og Pligt og:
for Religion, Sæd og Skik). Til Kalpa-S.
hører endelig de saakaldte Culva-S., som
indeholder detaillerede Anvisninger til Alterets
Udmaaling o. l. geometriske og astron. Arbejder
(se indisk Astronomi, S. 298). —
S.-Formen for Lærebøger bibeholdt man langt
ned genem Tiderne og anvendte den ogsaa paa
de Videnskaber, der mere ell. mindre
emanciperede sig fra Veda-Studierne, saaledes
Grammatik, Poetik, Filosofi og tekn. Videnskaber, ja
selv den bekendte ind. Ars amandi
(Kamasutra) hører til den Litteraturgren. — I den
buddhistiske Litt. svarer til S. Betegnelsen
Sutta (ell. Suttanta, ɔ: Traadens Ende),
hvorefter den 2. store Hovedafdeling af den
hellige Skrift benævnes Sutta-pitaka; den
indeholder især Buddha’s Taler ell.
Prædikener. Men medens Sanskrit-Litteraturens S.
søger at lette Hukommelsesarbejdet ved at
fortætte Stoffet til den størst mulige Vægtfylde,
søger de buddhistiske Suttaer at komme
Hukommelsen til Hjælp ad en helt anden Vej,
nemlig ved evindelig Gentagelse af de samme
Fraser og Formler, hvorved Afsnit med en ret
begrænset Stofmængde ofte kan svulme op til
en uforholdsmæssig Længde. — (Det meste af
den her omtalte Litt. foreligger nu i europ.
Udgaver og for en stor Del tillige i Overs., se
M. Winternitz, »Geschichte der indischen
Litt.«, I [»Die Litteraturen d. Osten’s« IX, 1,
Leipzig 1905]; A. A. Macdonell, History of
Sanskrit-Litterature [London 1900]; H.
Oldenberg, »Die Litt. des alten Indiens«
[Stuttgart 1903]).
D. A.
Sutri, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger
21 km SSØ. f. Viterbo 291 m o. H. mellem
Søerne Lago di Vico og Lago di Bracciano. (1911)
2765 Indb. S. er Bispesæde og har en Kirke
fra 11. Aarh. samt etruriske Murrester, 3 rom.
Byporte og et rom. Amfiteater, der ligger uden
for Porta Romana og er udhulet i Tuffen. I
Nærheden af Byen findes en i Klipperne
udhulet etrurisk Nekropolis, i hvilken de første
Kristne skal have holdt Gudstjeneste. S. hed i
Oldtiden Sutrium og laa ved den gl. Via Cassia.
I Aaret 1046 afholdtes i S. en Synode, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
