Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svafne - Svafurlame - Svagstrømsanlæg - Svagsynethed - svaje - Swakopmund - Svalbard - Svalbarde - Svale - Svalebakker - Svalebalje - Svalegang - Svalehale (Svalerumpe) - Svalehale (se Dagsommerfugle) - Svaleklire - Svaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svafne (bedre Svaavne; oldn. Sváfnir),
1) Heltenavn (beslægtet med Folkestammen
Svaver, Svever), Fader til Kong Hjørvard’s
Hustru Sigrlinn; 2) Navn paa Odin og paa en af
Slangerne under Ygdrasil (»Søvndysseren«).
(A. O.). G. K-n.
Svafurlame, d. s. s. Svaverlame (s. d.).
Svagstrømsanlæg kaldes de ved Telefon
(s. d.), Telegraf (s. d.) og Signalvæsen benyttede
Anlæg med smaa Strømstyrker.
Svagsynethed findes, naar Synet ikke er
normalt og ikke kan blive det ved Hjælp af
Briller. Man kalder det ikke for S., naar f. Eks.
en Nærsynet ikke har normal Synsstyrke
uden Glas; thi som oftest vil han faa det med
passende Glas. Viser det sig imidlertid, at
Synsstyrken ikke bliver normal trods Glas,
findes der foruden Nærsynetheden S. Denne
kan skyldes Uklarheder i de brydende Dele af
Øjet, Sygdomme i Nethinden, Aarehinden,
Synsnerven, Hjernen o. m. m. Begrebet S.,
Amblyopi, er derfor ikke udtømmende; i hvert
enkelt Tilfælde maa det afgøres, hvad der er
Aarsag til S., og heraf er Helbredeligheden ell.
Uhelbredeligheden afhængig.
G. N.
svaje (Søv.), dreje rundt. S. for
Kompasserne foretages for at udfinde, hvilken
Indflydelse de i Skibet værende Jernmasser
udøver paa Kompasserne; kaldes ogsaa
Deviationsundersøgelse. Svajerum, saa
megen Plads, som et til Ankers liggende Skib
(et Skib, der ligger paa Svaj) behøver for at
kunne svinge rundt for sit Anker (naar Vind ell.
Strøm forandrer Retning) uden at komme paa
Grund. Svajerummets Diameter er afhængig af,
hvor mange Favne Kæde Skibet ligger til
Ankers for, og af Vandstanden. S. op, svinge til
den Retning, hvori et ankerliggende Skib paa
Grund af Vind og Strøm vil blive liggende.
(C. L. W.). C. B-h.
Swakopmund [zva.’kåpmont], den vigtigste
Havneby i det forhen tyske Sydvestafrika med
(1922) 2000 Indb., Kysten er flad med meget
stærk Brænding. Den Syd fra kommende Strøm
bevirker en stærk Transport af Sand langs
Kysten, og Sandet ophober sig foran enhver
Hindring, som hemmer dets Vandring, saaledes
at de opførte Moler hurtigst gøres ubrugelige.
At S. blev valgt til Sydvestafrikas Hovedhavn,
skyldes udelukkende, at den bedre Ankerplads,
Walfish Bay, lidt længere mod Syd var i engelsk
Besiddelse. Fra S. gaar Jernbaner til
Sydvestafrikas Hovedstad, Windhoek, og mod NØ. til
Tsumep og Grootfontein.
M. V.
Svalbard, se Spitsbergen og
Svalbarde.
Svalbarde (ɔ: den kolde Kyst) blev iflg. Isl.
Annaler opdaget 1194. Kursforskrifterne i
Landnámabók — der er skrevet i 13. Aarh. —
siger, at der er samme Antal Døgns Sejlads fra
Langanes paa Island Nord paa til S., som der
er fra Snæfellsnes mod Vest til Grønland, hvor
Vejen er kortest, altsaa c. 300 Sømil. Paa Thord
Thorlacius’ Kort fra 1668—69, der har de gl.
Kursforskrifter til Kilde, anbringes S. paa
Grønlands Østkyst paa 70 1/2° Br., og i Havet
Øst for Grønland lægges Øen Jan Mayen. —
S. er — som nævnt i »Grønlands historiske
Mindesmærker« — utvivlsomt Grønlands
Østkyst ved Scoresby Sund, ud for hvilket
Farvandet om Eftersommeren kan være
fuldstændigt frit for Drivis, hvilket det formentlig har
været ved Opdagelsen. Inde i Sundet har man
da fundet et rigt Dyreliv af Hvalros, Narhval
og Isbjørn, hvilke alle er Dyr, der var meget
værdifulde for Nordboerne. De har derfor
højst sandsynligt aarligt gentaget Besøgene,
indtil Pakisen er bleven for besværlig, eller
Dyrene er aftaget i Mængde. Landet er derefter
gaaet fuldstændig i Glemme. — Ved Norges
Overtagelse af Spitsbergen 1925 er det af den
norske Regering fastslaaet, at den officielle
Fællesbetegnelse for denne Øgruppe og Bjørneø
skal være »Svalbard«. Muligvis har
Nordboerne opdaget Spitsbergen, men denne Øgruppe
kan ikke være Kursforskrifternes S. p. Gr. a.
den fjerne Beliggenhed fra Island, nemlig c. 840
Sømil. I Ivar Bårdsón’s Grønlands-Beskrivelse
— fra Slutn. af 14. Aarh. — omtales Sejladsen
til S. mellem Sejladserne fra Island til Grønland
og fra Bergen til samme. Beskrivelsen omfatter
kun selve Grønland og Sejladsen dertil, og kan,
derfor ikke ved Navnet S. mene Spitsbergen,
da denne Øgruppe jo var Grønland ganske
uvedkommende. (Litt.: »Grønlands historiske
Mindesmærker« III, Kbhvn 1845; »Meddelelser
om Grønland« LIX, Kbhvn 1925; »Geografisk
Tidsskrift«, Kbhvn 1926, S. 80).
G. F. H.
Svale eller Svalegang, en Gang eller
Udbygning uden paa et Hus, dækket af et Tag
og aaben udadtil. Ordet, der rimeligvis kan
afledes af oldnordisk svill (Svelle), er ogsaa sat
i Forbindelse med Adjektivet sval. Svaler er
særlig et Tilbehør til de norske
Tømmerbygninger; de findes baade ved Stavkirkerne og ved
Bondegaardenes Laftsværksbygninger (smlg.
Bondegaard, S. 643). De kan hvile direkte
paa Jorden, men ved Loftsstuer skyder de sig
ud fra det øvre Stokværk. Tilsvarende
Konstruktioner findes i Sverige; et Eksempel
herpaa er det smålandske Loftshus, som er
overflyttet til Frilandsmuseet i Lyngby. I Danmarks
middelalderlige Folkeviser omtales Højenlofts
S., men hvorledes disse har været konstruerede,
vides ikke med Sikkerhed. Her i Danmark
findes S. nu kun bevarede paa
Bindingsværksbygninger fra 17.—18. Aarhundrede; det ældste
kendte Eksempel er Borgmestergaarden i
Aarhus, en typisk Købmandsgaard, hvor den aabne
S. løber langs Fløjenes Gaardsider og danner
Forbindelse mellem de øvre Stokværks Rum.
C. A. J.
Svalebakker, se Øl.
Svalebalje (Søv.), Balje, fyldt med Vand,
der tidligere under Klartskib (Forberedelse til
Kamp) blev opstillet langs Midten af
Batteridækkene til Brug ved opstaaende Ild.
C. B-h.
Svalegang, se Svale.
Svalehale, nyere Udtryk for
Svalerumpe (s. d.).
Svalehale, se Dagsommerfugle.
Svaleklire, se Klirer, S. 137.
Svaler (Hirundinidæ) kaldes en
ejendommelig udviklet Familie af Spurvefugle, delt i nogle
Slægter med c. 120 Arter, udbredte over den
største Del af Klodens tempererede og varme
Egne. Det er smaa Fugle med et lille, ved
Roden bredt Næb og meget bred Mundspalte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
