Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fødderne er smaa, Fortæerne delvis
sammenvoksede, Vingerne derimod meget lange, særlig
Haandsvingfjerene, Overarmen er paafaldende
kort. Halen er oftest kløftet. Føden, der
næsten altid tages i Flugten, bestaar af
Insekter. Reden anbringes i Huller, ell. oftere mures
den op af Ler i Skaalform. Overalt i de
tempererede Egne er S. Trækfugle. Til den største
Slægt Hirundo, der kendes paa den dybt delte
Hale med de meget stærkt forlængede yderste
Styrefjer, og hvis c. 40 Arter for en stor Del
bebor Afrika, hører Forstuesvalen
(Landsvale, Hussvale, Ladesvale, Marksvale; norsk:
Ladesvale) (H. rustica L.), der er glinsende
sorteblaa paa Oversiden, paa Undersiden hvid
med et rødligt Skær, paa Struben og Panden
dybt rustrød. Som hos alle S. er Han og Hun
væsentlig ens, medens Ungerne let kendes fra
de gl. ved at mangle de lange Halefjer.
Forstuesvalen yngler, delt i flere Racer, i det meste af
Europa, en stor Del af Asien og Nordamerika.
I Norge yngler den alm. i de sydligere Egne,
enkeltvis i de nordligste helt op til Nordkap.
Til Danmark, hvor den overalt yngler alm.,
begynder den at komme i sidste Halvdel af April
og søger, hvis Vejret er mildt, straks parvis til
Ynglestederne. Føden søger den i Luften enten
højt oppe ved godt Vejr eller strygende lavt
langs Jorden ved Regnvejr; over Vandspejlet
paa mindre Søer ser man den ofte holde Jagt
sammen med de øvrige Svalearter. Paa Jorden
sætter den sig sjældnere; derimod hviler den
sig ofte paa en Husryg, en Telefontraad ell. en
udgaaet Gren; herfra lader den ogsaa høre
Sangen, der bestaar af faa Toner i hurtig Følge.
Reden klines op af Ler, har Form som en
Fjerdedel af en Kugle, er aaben opad; den
anbringes paa en Mur ell. Væg, saa vidt muligt
under Tag, i en Lade, en Stald, en Forstue,
endog et beboet Værelse. Æggene, 4—6 i Tal,
er hvide med rustrøde Pletter; jævnlig lægges
2 Kuld. Efter Udrugningen mades Ungerne
nogen Tid af de gamle; senere slutter
Familierne sig sammen i Flokke, der hen paa
Eftersommeren bliver større, om Dagen flyver spredt
efter Føde, om Natten søger Hvilested sammen,
ofte i Rør ved Søbredder; de første Frostnætter
i Slutn. af Septbr fordriver største Delen af
Forstuesvalerne, enkelte bliver dog tilbage og
kan træffes til over Midten af Oktbr, undertiden
ind i Novbr. Af og til søger nogle, der
overraskes af Kulden, Ly i de gl. Reder ell. i
Huller i Bygninger, hvor de saa findes hel- ell.
halvdøde, hvilket har givet Anledning til den
tidligere alm., endnu langtfra helt udryddede
Tro, at Forstuesvalerne sover Vintersøvn.
Til Slægten Chelidon med faa Arter,
kendelige paa den kun lidet udskaarne Hale og den
fjerklædte Fod, hører Bysvalen (Hvidsvale;
norsk: Tagsvale) (C. urbica L.), der er
blaasort paa Oversiden, hvid paa Undersiden og
bageste Del af Ryggen, hvorved den let i
Flugten kendes fra foregaaende Art. Dens
Udbredelse er omtr. som Forstuesvalens; i Norge
yngler den ret alm. ogsaa i de nordligere Egne,
i Danmark er den hyppig mange Steder, synes
dog stærkt aftaget i de senere Aartier; den
hører til de senest kommende Trækfugle, idet
den sjælden ses i større Tal før henimod
Midten af Maj. Reden ligner Forstuesvalens, men
er helt lukket, kun med en Indgang opad ell.
paa Siden. Den anbringes frit paa stejle Flader,
oftest paa Bygninger under Tagskægget, men
ogsaa paa Klinter. I Levevis ligner den
Forstuesvalen, yngler ofte to Gange om Aaret og
rejser, snart efter at det sidste Kuld er udruget,
ofte i første Halvdel af September.
Til Slægten Clivicola (Cotyle), med en Snes
smaa Arter med matte, brunlige Farver, hører
Digesvalen (Klint-, Jord-, Sand-,
Bakkesvale; norsk: Strandsvale) (C. riparia L.),
mindre end de foreg., paa Oversiden graabrun,
paa Undersiden hvidlig med et bredt, graat
Baand over Brystet. Bl. alle Spurvefugle er den
 |
| Fig. 1. Bysvale (Chelidon urbica). |
 |
| Fig. 2. Digesvalereder i Brink. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
