Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stilksporen har Navn deraf, at den
dannes paa en stilkformet Udvækst fra en
sæklignende Modercelle (Basidie), se Fig. 9.
Forud for Dannelsen af Basidien gaar en
Sammenbringning af 2 x-Kerner, idet Væggen mellem to
Naboceller opløses; af den herved dannede
Celle opstaar efter et (i Reglen stort) Antal
Delinger den unge Basidie, der saaledes i
cytologisk Henseende ganske modsvarer den unge
Sæk; ligesom denne indeholder Basidien altsaa
opr. 2 x-Kerner, der før ell. senere smelter
sammen til en 2x-Kerne (Fig. 9, 1). Denne sidste
deler sig under Reduktion ved 2 paa hinanden
flg. Tvedelinger i 4 x-Kerner (Fig. 9, 2—3).
Imidlertid har Basidien i sin Top dannet 4
horn- eller stilkformede Udvækster (Sterigmer),
i hvilke de 4 Kerner klemmer sig ind; yderst
i hvert Horn opstaar en Opsvulmning, i hvilken
Kernerne vandrer op, og hvoraf Basidiesporen
dannes (Fig. 9, 4—5). Basidierne er hos de
laveste Former uregelmæssig spredte paa
Myceliet, men hos højere Former samles de til
et palisadeagtigt Lag, Hymeniet; dette kan hos
de højeste Former udvikles paa Stromaer af de
forskelligste Former (se Fig. til Art.
Giftsvampe og Madsvampe).
II. Ukønnet Forplantning. Medens
de 4 ovf. nævnte Hovedsporeformer
dannes ved en mere ell. mindre let erkendelig
kønnet Proces, opstaar de talrige Typer
af Bisporeformer bestandig ad ukønnet
Vej. Den bedste Oversigt over Bisporeformernes
Mangfoldighed faas ved at betragte deres
Dannelsesmaade, idet de enten (ligesom
Sæksporerne) dannes endogent, d. v. s. ved fri
Celledannelse i det indre af bestemte Celler
(Sporangier), ell. (ligesom Basidiesporerne) eksogent,
d. v. s. ved Afsnøring fra Spidsen af bestemt
udformede Hyfeender (Sterigmer).
a) Den endogene Bisporedannelse findes
i sin simpleste Form hos de laveste S.,
Chytridiaceerne (Fig. 10). S.’s Legeme er her ofte
ikke udformet i en vegetativ og sporedannende
Del, men den bestaar af een Celle, hvis Indre
helt falder hen i Sporer; disse bliver her til
nøgne Sværmsporer, der
slipper ud gennem et Hul
i Sporangiets Væg.
Hos andre, højere
udviklede Vandsvampe, som
Saprolegniaceerne (se Fig.
til denne Art.), dannes
Sværmsporerne i et
særligt Sporangium i
Hyfernes Spids. De med disse
beslægtede Landformer,
Peronosporaceerne, har
for nogle Arters
Vedkommende Sporangier, der
løsner sig fra den Hyfe,
der danner dem (se Fig. til Artiklen
Phytophthora); de løsrevne Sporangier spiller
her samme Rolle som ellers Knopceller (se
ndf.); først ved Spiringen viser de deres
Sporangienatur.
Andre Luftformer, som Mucor (se Fig. 2 og
11), danner paa Spidsen af lodrette, tykke
Hyfer kugleformede Sporangier; i disse udvikles et
meget stort Antal encellede Sporer, der er
omgivne med Væg og aldrig er selvbevægelige.
I alle de nævnte Tilfælde er Antallet af
Sporer ubestemt, hele Sporangiets Indhold gaar
med til Sporedannelsen, og forud for denne
sker der ingen Cellekernesammensmeltning.
b) De eksogent dannede Bisporer kaldes
Knopceller ell. Konidier. Som
Eksempel kan nævnes Knopcelledannelsen hos den
almindelige danske Penselskimmel (Penicillium);
Fig. 12 viser, hvorledes der udvikles særlige
Hyfegrene, paa hvilke der fremkommer smaa
Spidser, Sterigmer; disse danner først een
Knopcelle og derefter stadig ny under den først
dannede, saaledes at de til sidst danner lange
Kæder med et stort, meget varierende Tal af
Knopceller.
De knopcelledannende Hyfer
(Konidiebærerne) kan som hos Penicillium være samlede i
flade Lag. Hos andre Former findes de paa
den indre Væg af kugleformede Beholdere,
Pyknider, der ellers ligner Peritecier;
Knopcellerne kaldes da Pyknokonidier.
I det hele er Knopcellernes Dannelses- og
Forekomstmaade meget varierende hos de forsk.
Typer.
 |
| Fig. 8. Aabnet Apotecie af Lachnea pulcherrima. (Forstørr.). |
 |
| Fig. 9. Basidiesporers Udvikling. 1—2 Modercellens Kerne deler sig, 3 ny Deling, 4 Kernerne vandrer ud i Sporeanlæggene, 5 Udvandringen fuldført. (Forstør.). |
 |
| Fig. 10. Pseudolpidium Saprolegniæ, snyltende i Spidsen af en Saprolegnia. 3 Sporangier, hvoraf det ene udtømmer sig. (Forstørret). |
 |
| Fig. 11. Sporehus af Mucor mucedo. c Columella, m Membran, sp Sporer. (Forstør.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
