Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Tilknytning til disse ad ukønnet Vej
dannede Sporer skal nævnes nogle Dannelser, der
findes hos mange S. og dels staar i
Formeringens Tjeneste, dels antager Sporers Karakter,
men som dog ofte har en mindre udpræget
Udviklingsmaade, saaledes at de nærmest staar
paa Overgangen mellem vegetative Hyfedele og
Forplantningsceller. Af disse Dannelser findes
3 Hovedtyper:
1) De ved Gærvækst dannede Celler;
disse udgør de egl. Gærsvampes hele vegetative
System under sædvanlige Forhold (se Fig. til
Art. Gærsvampe). Cellerne dannes ved
Knopskydning fra Modercellerne og kan før ell.
senere rive sig løs, hvorefter de vokser ud paa
samme Maade. Denne Vækstform kan Andes
hos næsten alle Svampegrupper under særlige
Betingelser. De dannede Celler har rent
vegetativ Karakter, men ved den hurtige Udvikling
og den store Mængde, hvori de dannes,
bidrager de til Formeringen ad vegetativ Vej.
2) Oidier (Fig. 13, 6—8) dannes ved, at
hele Hyfer falder hen i talrige korte Led, der
løsnes fra hinanden, men ikke har særlig tykke
Vægge ell. andre Sporeegenskaber.
3) Klamydosporer (Fig. 13, 3—4)
dannes ved, at enkelte Mycelieceller faar tættere
Indhold og tykkere, ofte vortet og farvet Væg;
de har altsaa Karakter af Sporer og kan som
disse hvile nogen Tid, inden de spirer.
Flere ell. færre af disse Forplantningsformer
optræder i forsk. Kombinationer hos de forsk.
Arter af S. (Pleomorfi, s. d.). Medens en
given S. kun kan have een Hovedsporeform (af
hvis Natur S.’s Stilling i Systemet bestemmes),
kan den have 1—flere Bisporeformer.
Sammenhængen mellem de forsk.
Frugtformer maa afgøres ved Dyrkningsforsøg; i mange
Tilfælde er den endnu ikke kendt; de enkelte
Former af Sporangier, Knopceller o. s. v.
sammenstilles da i en særlig Gruppe, Fungi
imperfecti (ufuldstændig kendte S.).
De fuldt udviklede Sporer optræder med
mangfoldige Former: kugleformede,
seglformede, traadformede, ellipsoidiske o. s. v. eller
forsynede med særlige Udvækster eller
Vedhæng; nogle er encellede, andre to- eller
flercellede; nogle har tykke Vægge, andre tynde;
Farverne kan være meget forsk. o. s. fr.
Herved har man en lang Række Egenskaber, som
i Forbindelse med Udviklingshistorien danner
Grundlaget for Klassifikationen af S.
Sporernes Spredning foregaar hos
de fleste S. med eksogen Sporedannelse derved,
at de løsnes fra Sterigmerne (ved en Art
Himmelsprætmekanisme; dette er særlig studeret
hos Basidiesporerne) og rent passivt føres
videre ved Luftstrømninger o. l. Hos enkelte Former,
som Flueskimmel (se Empusa), slynges
Sporerne et Stykke bort fra Dannelsesstedet ved en
særlig Sprøjteindretning. Hos de
laveste Former med endogen
Sporedannelse frigøres Sporerne ved
Sporeangievæggens Opløsning.
Hos Sæksvampene slynges
Sporerne ud, idet Sporesækkenes
Saftspænding (se ovf.)
efterhaanden bliver saa stærk, at Væggene
brister; dette sker ved, at der
fremkommer et Hul i
Sporesækkens Spids, hvorigennem dens
Indhold (med Sporerne) slynges
ud med stor Kraft; dette kan
undertiden iagttages med det blotte
Øje som en Sky, der rejser sig
fra Sporelejet. Endelig kan hos
nogle (Boldkaster og Bombekaster,
s. d.) hele Sporehuse slynges
bort fra deres Dannelsessted.
Sporernes Spiring
foregaar simplest derved, at der
fremkommer en Udposning paa Sporevæggen, der
vokser ud til en Hyfe; hos mere
tykvæggede Sporer findes særlige Spirehuller
ɔ: tynde Partier af Væggen, hvor
Spirehyferne dannes. I øvrigt kan Spiringen være
rent vegetativ, idet der straks dannes
Mycelium (Fig. 1), ell. fruktifikativ; i sidste Tilfælde
fremkommer der straks et Sporangium, en
 |
| Fig. 12. Udviklingen af de sporebærende Hyfer hos Penselskimmel, foregaaet fra Kl. 7 Morgen til Kl. 8 Aften. (Forstørr.). |
 |
| Fig. 13. Chlamydomucor racemosus. 3 Dannelse af Klamydosporer, 4 samme, 6 Del af Mycelie, delt i korte Led ved rigelig Ernæring, 7 Mycelie, der deles i Oidier, 8 Oidiers Spring. (Forstørr.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
