- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
634

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begynder Sammenlodningen først, naar den har
naaet en vis Størrelse, og skrider efterhaanden
frem fra Basis til Top; S. med isolerede Spikler
er enten smaa, ell. de er klumpformede eller
skorpeformede. Mange Spikler rager med deres
spidse Ender ud af S. og kan da vel være
Forsvarsmidler, medens andre danner tykke
Rodduske, undertiden ligesom Reb, der forankrer
S. i blød Bund. Naar Kiselspikler og
Spongintraade findes sammen, kan de sidste enten
forbinde Spiklernes Ender til et Netværk, eller
Sponginens Fibre kan indeslutte Spikler i sig;
paa lgn. Maade indeslutter de i andre Tilfælde
optagne Fremmedlegemer.

Som omtalt er Individualiteten svagt
udpræget hos S.; som et Enkeltindivid plejer man at
betragte den unge S. med kun et enkelt
Osculum, mens andre har betragtet Fimrekamret
som et Individ ell. hele S. som en Koloni af
encellede Organismer. Nogle S. som Sycandra
(Sycon) vedbliver hele Livet at have kun eet
Osculum, men de allerfleste danner efterhaanden
et stort Antal af dem, og det maa man
betragte som en Knopskydning og S. som en
Koloni af Enkeltvæsener; tydeligst ses dette hos
Asconiden Leucosolenia, hvor de enkelte
Individer kan hæve sig som fri cylindriske
Legemer fra grenede Traade, der overtrækker
Underlaget; i de fleste andre Tilfælde er det
derimod umuligt at adskille Individerne, Antallet
er heller ikke til at bestemme nøje, da ikke
alle Individer danner Osculum. Ofte kan en stor
S. være krukkeformet med en større Aabning
i Spidsen, saa den atter ligner et Enkeltindivid,
men denne Aabning fører ind til et Rum, hvori
de enkelte Oseula atter munder ud. Som omtalt
mangler S. egl. Muskulatur, ikke desto mindre
viser mange ret tydelige Sammentrækninger,
ligesom Kanalsystemets større Aabninger kan
aabnes og lukkes; hos de lavere Former
skyldes dette simpelt hen Cellernes Kontraktion,
medens der hos de højere kan optræde særlige
kontraktile tenformede Celler. Den Vandstrøm,
som Fimrekamrenes Celler frembringer, ind
gennem Porerne og som en samlet Strøm ud
gennem Osculum, tjener dels til Aandedræt, dels
til Ernæring; denne bestaar kun af de
allermindste Organismer i Plankton: encellede
Alger, Diatomeer, Flagellater, Protozoer o. a.
samt henfaldende organiske Smaadele.
Næringen optages af Kravecellerne, hvis Fimrelag
netop er saaledes, at de faste Dele samles i
Fimrekamrene, hvor Slag af Piskene slynger
dem hen mod Cellerne, hvori de optages;
Fordøjelsen sker dog ikke her, men ved Forsøg
har man fundet, at Kravecellerne efter nogen
Tid atter er tomme, og Partiklerne findes nu i
de amøboide Vandreceller i Mellemlaget, hvor
de da fordøjes. I alle Tilfælde sker Fordøjelsen
inde i Cellen (intracellulært), idet den i Cellen
optagne Næring omgives af Vakuoler, ligesom
hos Protozoer; det samme er Tilfældet hos
Coelenterater (se Gopler) og adskillige andre
lavere Dyr, hvad der staar i Forbindelse med,
at Maverummet er fyldt med Vand, saa
Fordøjelsesvædskerne ikke kan komme til at virke,
medens det er Reglen hos alle højere Dyr, at
Næringen først i opløst Tilstand kan passere
Tarmepithelet. De nævnte amøboide Celler har
sikkert ogsaa Bet. for Transport og Fordeling
af Næringsstofferne i Legemet og for
Udskilningen af Affaldsstoffer.

S. formerer sig ad kønnet Vej ved Æg og
Sæd, der begge opstaar overalt i Legemet af
Vandrecellerne og findes enten i samme
Individ ell. fordelt paa forsk. Individer. Æggene
dannes direkte ved Udvikling af Vandreceller,
medens Sædmoder cellerne dannes ved gentagne
Delinger af saadanne; Æggene er nøgne uden
Blommehinde. Befrugtningen sker i Legemet,
og Æggene gennemgaar Udviklingen til Larver
i Mellemlaget, hvorpaa de sværmer ud.
Larverne er ret forsk., hos nogle bestaar de af en
oval Cellemasse, bestaaende af et enkelt Lag
Celler med et større ell. mindre Hulrum.
Sycandralarvens forreste Pol er dannet af lyse,
smaa Celler, hver med en kraftig Svøbe,
medens den bageste Pol bestaar af større, mørke
Celler med Blommemasse og uden Svøbe; den
sætter sig fast med sin forreste Pol, hvis Celler
ved Indkrængning danner Inderlaget, medens
de mørke Celler danner Yderlaget, hvoraf
atter Mellemlaget opstaar. Hos andre, som de
fleste Monactinellider, er Hulrummet allerede
paa det svømmende Stadium fyldt med
Mellemlag, der indeholder Spikler og er dannet af
Epithelet i den bageste Pol; Udviklingen
foregaar altsaa paa samme Maade; endelig findes
hos Ferskvands- og Hornsvampenes Larver
piskebærende Epithel over hele Legemets
Overflade. Efter Fasthæftningen dannes Osculum og
Porer. Dannelsen af ny Kolonier ved ukønnet
Formering er sjælden, kun hos nogle faa kan
unge Individer løsne sig og sætte sig fast,
derimod udvikler afskaarne Stykker sig let til ny
S., hvad man har benyttet til kunstig
Formering af Vaskesvampen. En særlig ukønnet
Formering findes hos Ferskvandssvampene ved
ejendommelige Vinterkim (Gemmulæ); de
dannes om Efteraaret som gult farvede Kugler, der
bestaar af en Gruppe embryonale, næringsfyldte
Celler fra Mellemlaget, omsluttede af en fast
Skal med regelmæssigt ordnede og
ejendommeligt formede Kiselspikler; om Foraaret kryber
S. ud gennem en Pore i Skallen og udvikler
sig. S. er af meget forsk. Størrelse, fra ganske
smaa til over 1 m, ligesom ogsaa Formen
veksler overordentlig; meget hyppigt er de
klumpformede ell. uregelmæssigt grenede ell. lappede,
andre er bæger-, tragt- ell. skiveformede; de
kan være fæstede med en Stilk ell. med hele
deres Basis. Ogsaa Farven er variabel og tit
iøjnefaldende, særlig hos dem, der vokser i
Kystbæltet. De mange Hulrum hos S. er
yndede Tilflugtssteder for talrige mindre Dyr:
Kolonier af Goplepolypper og Aktinier, der ofte
er blege og farveløse, Slangestjerner og især
talrige Ledorme og Krebsdyr; ofte hører
bestemte Former sammen, saaledes Ledormen
Syllis ramosa i Glassvampen Carterius,
Krebsdyret Typton spongicola i S. Geodia. S. er ikke
meget søgt som Føde, og her skal maaske søges
den væsentlige Betydning af de talrige
Smaaspikler; nogle faa nøgne Snegle og Børsteorme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:02 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free