- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
635

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svampe - Svampegalle - Svamperod - Svampesporer - Svampmyg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ernærer sig af S. De fleste S. findes paa lavere
Vand; paa dybt Vand lever især Glassvampene;
i fersk Vand træffes Spongillidæ. Fossilt træffes
Kiselsvampene allerede i Kambrium, i stor
Mængde i mesozoiske Dannelser (Lithistidæ);
Kalksvampe træffes fra Trias. S.’s systematiske
Plads er stadig omtvistet; de fleste stiller dem
som en Dyrerække i Nærheden af
Coelenteraterne, idet Cellelagene paralleliseres som Ekto-,
Ento- og Mesoderm, omend ganske vist
Tilstedeværelsen af en Mesoderm vilde modsige
Slægtskabet. Den første Larveform opfattes da
som Blastula, og Indkrængningen som en
Urtarmdannelse; i saa Fald fæster S. sig ved deres
Urmund, og den fasthæftede Ende vilde svare
til Coelenteraternes Mund. Andre mener
derimod, at de slet ikke er beslægtede med andre
flercellede Dyr, men uafhængigt af disse har
udviklet sig af encellede (Choanoflagellater?).

S. deles i 3 Klasser: Kalksvampene
(Calcispongiæ), Triaxonia og Tetraxonia.
Kalksvampene deles som nævnt i Homocoela,
der har simpelt Gastralrum og ganske tyndt
Mellemlag, med Familien Asconidæ, hvortil
hører Leucosolenia (Ascandra) og Assetta, og
Heterocoela med Familierne Syconidæ
(Sycandra), Sulleibidæ (Leucilla) og Leuconidæ
(Leucandra). Spiklerne er af kulsur Kalk og findes
kun som Naale ell. som 3- ell. 4-Straaler, der
kan optræde alene ell. kombinerede. Adskillige
Arter er meget vidt udbredte. Til Triaxonia
hører især Hexactinellidæ (Glassvampe, s. d.).
Fimrekamrene er sækformede, og Mellemlaget
tyndt, Skelettet af 3-aksede Naale forbundet
med Kiseldannelser; hertil henregnes dog ogsaa
Hexaceratinæ (Myxospongiæ), der til Dels er
skeletløse, saaledes Halisarca, hvoraf findes en
Art i danske Farvande. Tetraxonia er
livligt farvede S. med kompliceret Kanalsystem,
smaa runde Fimrekamre og stærkt udviklet
Mellemlag. Skelettet er af Kisel, som kan være
forbundet med Spongin, ell. det bestaar kun af
Spongin; de deles i 3 Ordener: Tetractinellidæ,
Monactinellidæ og
Ceraospongiæ, hertil hører den
overvejende Mængde af S.
Tetractinellidæ har
4-mangeaksede Spikler; hertil
Familien Geodiidæ med
kugleformede Svampelegemer,
til Dels meget store og med
et fast Barklag. Endvidere
Lithistidæ, hvis stærkt
udviklede Spikler er
sammenloddede med deres Ender og
danner et meget fast
sammenflettet Skelet; de fleste findes
fossilt, saaledes i vore
Kridtlag, hvis Flintknolde og
Flintlag hidrører fra dem; nogle
faa lever endnu paa dybt Vand.
Monactinellidæ har kun simple
Skeletnaale, der kan være forbundne med Spongin
ell. helt indesluttede i Spongintraade. Til
Familien Suberitidæ hører den alm. Suberites
ficus
, der overtrækker Sneglehuse, som helt kan
Omvokses af S. Herhen regnes ogsaa
Boresvampen (Vioa), der borer i Kalksten, Koraller,
Snegle- og Muslingeskaller; paa Skallen ses da
kun de smaa, runde Huller, hvorindenfor S.
har sine Oscula, mens selve S. ligger i
netformede Kanaler, dannede i Kalkmassen
aabenbart ved kemiske Midler. Efter nyere
Undersøgelser skal det være den samme S., som ogsaa
kan leve frit og vokse ud til de mægtige
Neptunsbægere (Poterion). Til Halichondriidæ
hører vor alm. Halichondria panicea, der danner
lappede Overtræk paa Alger og Skaller; alm.
hos os er ogsaa den frit grenede Chalina
oculata
, hvis Spikler er forbundne ved et
Sponginnetværk. Til Ferskvandssvampene
(Spongillidæ) hører den kosmopolitiske Spongilla
lacustris
, der ogsaa hos os er meget alm.
Lædersvampene (Chondrosiidæ) er lappede, nogle ganske
uden Kiselnaale. Hornsvampene (Ceraospongiæ)
har Skelet udelukkende af Spongin, der dog
kan indeslutte Fremmedlegemer; hertil
Euspongia (Vaskesvamp, s. d.). (Litt.: A Treatise on
Zoology
ved B. Lankester, Part II:
Porifera and Coclenterata [Lond. 1900]; Bronn,
»Klassen und Ordnungen des Tierreichs«, 2. Bd;
Vosmaer, Porifera [1887]).
T. K.

Fig. 6. Snit gennem en Kalksvamp (Sycandra).<bEct Yderlag, En Inderlag med Kraveceller, Mes<bMellemlag, N Kalknaal i dette, Eiz Ægcelle.
Fig. 6. Snit gennem en Kalksvamp (Sycandra).

Ect Yderlag, En Inderlag med Kraveceller, Mes

Mellemlag, N Kalknaal i dette, Eiz Ægcelle.


Fig. 7. Oqhlitaspongia seriata. osc Oscula.
Fig. 7. Oqhlitaspongia seriata. osc Oscula.


Fig. 8. Chalina<boculata. osc Oscula.
Fig. 8. Chalina

oculata
. osc Oscula.


Svampegalle, se Galle.

Svamperod, se Mykorrhiza.

Svampesporer, se Spore og Svampe.

Svampmyg (Mycetophilidæ), en af talrige
Arter bestaaende Myggefamilie, hvis Larver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:23 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free