- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
640

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svaneke - Svaneklapper - Svanemøllebugt - Svanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

6000 m2 med c. 170 m Bolværkslængde.
Anlægget af denne paabegyndtes 1810, men ved
Stormfloden 1872 blev den næsten helt ødelagt,
og først 1877 var den atter retableret. Siden
er der flere Gange foretaget større Arbejder,
saaledes 1907 (Bølgebryder) og 1912 (Udvidelse
og Uddybning). Med østlig og nordøstlig Vind
er den vanskelig at besejle. 1923 indgik fra
danske Havne 296 Skibe med 6082 t Ladning, og
fra fremmede Havne 43 Skibe med 3765 t
Ladning; s. A. udgik til danske Havne 301 Skibe
med 2770 t og til fremmede Havne 36 Skibe
med 144 t. Den hjemmehørende Handels- og
Fiskeriflaade bestod ved Udgangen af 1920 af
19 Fartøjer over 4 Reg. T. med tilsammen
181 Reg. T. (12 Sejl- og 7 Motorskibe); desuden
var der 168 mindre Skibe og Baade.

Kommunens Indtægter var 1921—22
124000 Kr og Udgifterne s. A. 92000 Kr; dens
Formue og Gæld ved Aarets Slutning henh.
193000 og 145000 Kr. Ved Vurderingen til
Ejendomsskyld i S. 1920 var hele Summen 3,3 Mill.
Kr, deraf Jordværdi 0,6 Mill.; s. A. var
Bygningernes Brandassurance 2,9 Mill. Kr.

Administrative Forhold. Købstaden
udgør sammen med Ibsker Sogn et Pastorat i
Bornholms østre Provsti (Kbhvn’s Stift). I
verdslig Henseende hører den til 26. Retskreds
(Neksø Købstad og Sønder Herred, Aakirkeby
Købstad med S. Købstad og Øster Herred) med
Dommer i Neksø, men Bitingsted i S., og til
18. Politikreds (Bornholm) med Politimester i
Rønne, men Kontorafdeling i S. Endvidere til
Bornholms Lægekreds, Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i Aakirkeby), 3.
Landstingskreds, Neksø Skattekreds, Østre
Skyldkreds og 6. Udskrivningskreds (14. Lægd).
Byraadet bestaar af i alt 9 Medlemmer, hvoraf
den folkevalgte Borgemester som Formand.

S. har fast Dampskibsforbindelse
med de øvrige af Øens Kystbyer og med
Kjøbenhavn, og der gaar daglig Postmotorbaad til
Christiansø; derimod har Byen ingen
umiddelbar Jernbaneforbindelse, idet den nærmeste
Station, Øster-Marie paa
Aakirkeby—Gudhjem-Banen, ligger c. 8 km derfra.

Historie. Man kender meget lidt til dens
ældre Historie; dog har den sikkert i
Middelalderen været en vigtig Fiskeplads. Som
Købstad nævnes den først i Slutn. af 15. Aarh.;
ligesom Rønne fik den sine Privilegier fornyede
1555. 1610 brændte næsten Halvdelen af Byen.
Da de Svenske under Wrangel gjorde
Landgang 1645 ved Malkværnen N. f. Neksø, ydede
en Del unge Svanekeboere tapper Modstand
under Anførsel af Albret Wolfsen, der blev skudt.
Anlægget af Havnen i Beg. af 19. Aarh. bragte
Byen et saadant Opsving, at den en Tid kunde
konkurrere med Neksø, men dette tabtes ved
Havnens Ødelæggelse under Stormfloden 1872.
(Litt.: Trap, »Beskr. af Danmark« [4. Udg.,
III]. Om Byen i Beg. af 19. Aarh., se J. N.
Madvig’s Livserindringer, S. 24 ff.).
(H. W.). M. S.

Svaneklapper, Sundet, nogle Smaaholme,
der ligger paa Saltholm Flak, S. Ø. f. Saltholm.
G. F. H.

Svanemøllebugt, Sundet, det tidligere Navn
paa Bugten mellem Kbhvn og Charlottenlund,
ved hvilken Tuborg Havn og Hellerup Havn
ligger.
G. F. H.

Svanen (Cygnus), et paa den nordlige
Himmel mellem Dragen og Pegasus og Syd f.
Cepheus liggende Stjernebillede, som efter
Backhouse indeholder 443 Stjerner synlige for det
blotte Øje, hvoraf 1 af 1. Størrelse, α, hvis
Parallakse man hidtil ikke har kunnet bestemme,
og som spektralanalytisk hører til Klassen A2.
med en Temp. af 9400°. Alle de øvrige Stjerner
i S. er svagere. Af de talrige Dobbeltstjerner
kan mærkes β, som er gul og blaa i 34″’s
Afstand, og som har haft denne Afstand, siden
Bradley 1755 maalte den. Allerede 1864 fandt
Huggins, og dette blev bekræftet af Vogel 1872,
at Spektret af den gule ligner Solens, medens
den blaa har et bredt Absorptionsbaand i det
gule og orange, hvilket nyere
fotospektrografiske Studier end yderligere har vist; i den
blaa, 5. Størrelse, er Brintrækken stærkt
udpræget, i den gule, 3. Størrelse, Soltypen
karakteristisk. Denne Dobbeltstjerne er en af
Himmelens smukkeste. er af 3. og 8. Størrelse i
2″’s Afstand med en Periode paa 377 Aar; ved
Ledsageren har man bemærket en betydelig
Farveforandring; 1826—33 var den graa, 1836
rød, 1839—41 blaa, 1856—57 vekselvis rød, blaa
og violet, atter graa 1862—63, saa rød 1865, og
siden har den vist sig blaa; 1802—26 kunde
man ikke se Ledsageren, hvilket ikke kommer
af dens Bevægelse, men muligvis hænger
sammen med de nævnte Farveforandringer. Da
Hovedstjernen er saa lysstærk, vil Ledsageren
som oftest dækkes af Interferensringene fra
den større Stjerne. Den vil være bedst at se,
før det er blevet ganske mørkt. λ er dobbelt
med en Periode paa 93 Aar. 6° NØ. f.
Dobbeltstjernen ε staar den bekendte 61 af 5,3. og 5,9.
Størrelse, hvis Afstand Bessel bestemte
1837—38. Senere Maalinger saavel visuelt som efter
Fotografier har vist, at denne Dobbeltstjernes
Afstand er 10 Lysaar; begge Komponenter har
samme Egenbevægelse, nemlig 5,2″ mod NØ. i
Retning henimod σ, som 61 vil være N. f. om
1500 Aar; for 4000 Aar siden var den i
Nærheden af ε. Af andre Dobbeltstjerner nævnes
foruden τ, som har en Omløbstid af 47 Aar, ο1,
γ og θ, der alle er tredobbelte, 51 er
firdobbelt og η femdobbelt. Af spektroskopiske
Dobbeltstjerner kendes hidtil kun ο2. Af andre
spektralanalytisk undersøgte Stjerner kan
nævnes γ, hvor Lockyer fandt, at de fleste Linier
er Metallinier, og Max Wolf paaviste, at den
ligesom α var indhyllet i en meget udstrakt
Taage. I S. findes de fleste Wolf-Rayet’ske
Stjerner.

Af foranderlige Stjerner kendes hidtil 116
foruden de tre Novæ, fra 1600: P, fra 1876: Q og
Nova 3 fra 1920. Af disse skal nævnes X
(Rosenberg, »Der Veränderliche X Cygni«, 1906),
der er rød og tilhører Miratypen. I Maksimum
kan den stige til 3,3., undertiden naar den ikke
længere end til 7,3. Størrelse; i Minimum er
den under 13. Størrelse. Perioden er paa 407
Dage, men Tiltagelsen i Lysstyrken (172 Dage)
foregaar hurtigere end Aftagelsen. Spektret er
Md. Af Algolstjerner kendes 12, men disse er
alle teleskopiske, hvilket ogsaa er Tilfældet med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free