- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
642

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svaner - Svaneridder - Svanesang - Swanevelt, Herman van

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Norge er den kun truffen enkelte Gange. I
Marts—Apr. kommer den til Ynglepladserne og
tilbringer derefter Tiden næsten udelukkende
paa Vandet, idet den sjældent flyver og kun af
og til gaar paa Land, hvor den bevæger sig
med Vanskelighed. Selv om flere Par yngler
sammen, holder hvert Par sig for sig selv, og
til andre Svømmefugle slutter den sig ikke,
men lever i Strid med dem; i det hele er den
stridbar og modig, angriber uden Betænkning,
særlig i Yngletiden, Mennesker og Dyr, der vil
nærme sig Rede ell. Unger. Føden bestaar
væsentlig af alle Slags Vandplanter; ofte tager
Fuglen den under Vandet, idet den staar paa
Hovedet og strækker Halsen ud. Reden bygges
paa Smaaøer ell. i Rørholme, bestaar af en
stor Hob Vandplanter, som Han og Hun i
Fællesskab slæber sammen, ligesom de afvekslende
ruger og senere leder Ungerne. Æggene er
graagrønne med ru Skal, 6—8 i Tallet.
Fældningen sker i Juli—August, alle Svingfjer tabes
samtidig, saa Fuglene bliver ude af Stand til
at flyve. Naar Ynglepladserne fryser til, drager
Knopsvanerne ud i Havet, og i vore Farvande,
særlig i Øresund, ses om Vinteren en Del,
vistnok væsentlig af de i Sverige ynglende. — I
Danmark er Knopsvanens Historie som
Ynglefugl væsentlig forbi, og i Sverige aftager dens
Tal, bl. a. fordi de, der overvintrer i de danske
Farvande, efterstræbes stærkt.

I langt højere Grad end som vild er
Knopsvanen kendt som tam ell. halvtam; dens
prægtige Farve og ejendommelige Holdning med
den krumme Hals og de halvt løftede Vinger
tiltrækker sig Opmærksomheden og har fra
de tidligste Tider været Genstand for Digternes
Lovprisning og Malernes Gengivelse og gjort,
at den holdes som Prydfugl overalt i Europa
paa Floder og Søer, i Grave og Damme, ved
Gaarde Og Slotte; i denne halvvilde Tilstand
yngler de villig. Tidligere er de mange Steder
navnlig i England holdt i stor Mængde for
Kødets Skyld, der af de Unge er særdeles
velsmagende. Skindet med Dunene paa giver et
fint Pelsværk.

Sangsvane (Vild S.) (C. musicus Bechst.),
af Størrelse og Farve som foregaaende,
adskiller sig fra den ved at mangle Knolden paa
Næbbet, som er sort i den yderste, kraftig gult
i den inderste Halvdel, ligesom den nøgne Plet
bag Næbbet. Svømmende skelnes den let fra
Knopsvanen, ved at Halsen holdes lige i Vejret.
Luftrøret har hos denne og flg. Art en stærk
Bugt, som gaar ned i den hule Brystbenskam.
Sangsvanen yngler i de nordlige Egne af
Europa og i Asien; i Norge, hvor talrige
overvintrer, yngler den i Finmarken, og paa Island er
den en alm. Ynglefugl. Foraar og Efteraar
trækker Sangsvanen i stort Tal over Danmark,
og om Vinteren findes den mange Steder ved
Kysten og ved større og mindre Søer. Dens
Leveforhold ligner foregaaende Arts, og som
denne skal den let holdes i halvtam Tilstand.
»Svanesang« i den Betydning, hvortil den
overførte Brug af Ordet hentyder, tilhører Sagnets
Verden, den døende Fugl udstøder ingen Lyd,
men ofte, ogsaa i Flugten, lader Sangsvanen
høre et særdeles kraftigt, metalklingende Skrig,
der paa Afstand lyder som en Tone fra et
Blæseinstrument.

Pibesvane (C. Bewickii Yarrell) lgn.
Sangsvanen, adskiller sig ved sin langt ringere
Størrelse, og ved at den gule Farve paa Næbroden
er mindre udbredt, aldrig naar til Næseborene;
den yngler i det nordlige Sibirien og træffes
under sit Vinterophold i sydligere Egne
regelmæssigt i Danmark, særlig ved Jyllands
Vestkyst, af og til i Norge, hvor den et enkelt Aar
(Vinteren 1879—80) fandtes i større Tal.

Den sorte S. (C. atratus Lath.), sort af
Farve med rødt Næb og røde Fødder, lever i
en stor Del af Australien, men er stærkt truet
med Undergang som vild Fugl; som
Knopsvanen holdes den halvtæmmet mange Steder
ogsaa i Europa. (Litt: Stejneger, Outlines
of a monogr. of the Cygninæ
[i Proc. U. S. Nat.
Mus.
1882]).
O. H.

Knopsvane (Cygnus olor).
Knopsvane (Cygnus olor).


Svaneridder, en Ridder, som kommer fra
ukendte (overnaturlige) Egne i en Baad draget
af en Svane, kæmper for Stedets Fyrstedatter i
retslig Tvekamp og bliver Stamfader til
Fyrsteslægten. Betegnelsen »S.« synes tidligst at
være baaren af den normanniske Adelsslægt
Toni; en Roger af Toni’s krigerske Oplevelser
i Spanien 1018 synes at have ydet det hist.
Stof. Med Roger’s Sønnedatter kom Sagnet til
hendes Ægtefælle Balduin af Bologne og
overførtes snart paa hans mere berømte Broder
Godfred, Jerusalems første Konge, og spredtes
siden ved Arv til forsk. nederlandske Slægter.
En ældgammel Tro paa den over Havet
kommende guddommelige Helt (i Slægt med
Sagnet om Skjold) synes at være optagen i
Digtningen. Bl. de middelalderlige Bearbejdelser er
den berømteste Lohengrin (s. d.). (Litt: A.
Olrik
, »Danmarks Heltedigtning«, I [1903], S.
256-61).
(A. O.). H. El.

Svanesang. Alm. menes Svanen at være
stum, men lige før sin Død at synge
overordentlig dejligt, hvilket dog ikke er i
Overensstemmelse med de virkelige Forhold (se
Svaner). Billedlig bruges S. om en Digters sidste
Digt (f. Eks. Brorson’s »S.« ɔ: efterladte
Salmer).
(A. O.). G. K-n.

Swanevelt [’sva.nəfælt], Herman van,
nederlandsk Maler og Raderer, f. i Woerden ved
Utrecht c. 1600, d. 1655 ell. 1656 i Paris, hvor
han opholdt sig 1623—24 og fra 1652 til sin
Død. 1624—37 var han i Rom, hvor han
(»Eneboeren« blev han kaldt der) kom under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0658.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free