Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svarfdølasaga - Svarmærke - Svarre, Søren - Svarstad, Anders Castus - Svart - Swart, Claudius Claussen - Svartån
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig poetisk Værd og Højhed). Som Sagaen
nu foreligger, er den et Produkt fra c. 1300 og
daarlig komponeret, og desuden med Lakuner
i Haandskrifterne; den er aabenbart skrevet
efter gamle mundtlige, men meget afblegede
og forvanskede Traditioner. Der har været en
ældre Saga, som citeres i Landnámabók, men
den er gaaet til Grunde. S. er udg. i »Islenzkar
fornsögur«, III (1883), overs. i 1. Udg. af N.
M. Petersen i »Islændernes Færd«. (Litt: F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litteraturhistorie«, II;
»Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist.« [1884]).
F. J.
Svarmærke. For den, der pr. Brev retter
en Forespørgsel til en anden, har det ofte sin
Bet. at kunne vedlægge Svarporto. Dette kan,
naar Korrespondancen finder Sted inden for et
Lands Grænser, ske ved, at Svarporto
vedlægges i Landets Postfrimærker, men er de
korresponderende bosatte i forsk. Lande, kan denne
Form ikke benyttes. For at give disse
korresponderende Adgang til at vedlægge (Svarporto,
er der i den internationale Postforbindelse
indført saakaldte S. ell. Svarkuponer, som kan
købes paa ethvert Postkontor og indlægges i
Brevet, hvorpaa ønskes Svar. Prisen fastsættes
af de paagældende Postbestyrelser, men kan
ikke være lavere end 40 Centimer ell.
Ækvivalentet for dette Beløb i det Lands Mønt, som
sælger dem. I Danmark er Prisen for et S. f.
T. 40 Øre. S. er paatrykt det Lands Navn, som
sælger det, men uanset, hvilket Land dette er,
kan Modtageren af et S. paa ethvert
Postkontor i de til Verdenspostforeningen hørende
Lande faa det ombyttet med paagældende Lands
Postfrimærke og dermed frankere Svarbrevet.
Postbestyrelserne udveksler de benyttede S. og
afregner Beløbene herfor. Om Svarbrevkort se
Brevkort.
Fr. O.
Svarre, Søren, dansk Redaktør, f. 26.
Septbr 1851, d. 13. Decbr 1920, var oprindelig
Typograf, redigerede Venstrebladet
»Østsjællands Folkeblad« fra dets Stiftelse 1876 og blev
senere tillige dets Ejer. S. var politisk
oprindelig Hørupper og endte paa et Standpunkt midt
imellem Venstrepartiet og de Radikale. Sin
særlige Betydning fik han som en dygtig og
idealistisk Bladmand, der havde en stærk Tro paa
Pressens Opgave i Kulturens og Oplysningens
Tjeneste og redigerede sin efterhaanden meget
udbredte Avis mønsterværdig i
Overensstemmelse hermed.
H. J-n.
Svarstad, Anders Castus, norsk Maler,
f. 22. Maj 1869 paa Ringerike. Han gik i
Slutningen af 1880’erne paa den kgl. Kunst- og
Haandværksskole i Oslo og arbejdede indtil 1897
som Dekorations- og Vægmaler i Norge og i
Udlandet, bl. a. to Aar i Amerika. Vinteren
1897—98 studerede han under Courteois ved
Académie Colarossi i Paris og har foretaget
Studierejser til London, Paris, Belgiens Byer,
Dresden, Rom og flere Steder. Han
koncentrerede sig tidlig om Skildringen af Byerne og
Bylivet, de middelalderlige Stæder i Belgien
og Italien eller de moderne Fabriks- og
Arbejderkvarterer i Oslo. Hans Arbejder af denne
Art er højst ejendommelige, fængslende og
prægede af en ægte Naivitet. Han er en af de mest
særprægede og selvstændige Kolorister i yngre
norsk Kunst. Hans Billeder af den moderne
Storby med tung Luft, Fabrikpiber og
Lejekaserner ejer en egen tungsindig Intensitet i
Stemningen, som koloristisk har fundet sin
egen Klang i graat, sort og rødt. Han har ogsaa
undertiden malet udmærkede Portrætter. I de
senere Aar har han ogsaa malt adskillige
Landskaber, saaledes en Række med Motiver fra
Rejsen i Frankrig og Schweiz 1920. S.’s
Farveskale er efterhaanden blevet mildere, men
ogsaa mindre særpræget og ejendommelig
selvstændig end i de tidligere karakterfulde
Billeder. Arbejder af ham findes i Kunstmuseet i
Oslo, i Rasmus Meyer’s Samling i Bergen og i
Bysamlingerne i Skien og Haugesund. Han har
udstillet paa Statens aarlige Udstilling i Oslo
efter 1902, paa den norske Udstilling i Sthlm
1904, paa l’exp. des indépendants i Paris 1907
og 1908, i Kbhvn og Berlin 1910, i Sthlm 1912,
samt separat i Oslo Kunstforening 1907 og
1924. (Litt.: »Kunst og Kultur« I [1911], S.
219 ff., II [1913-14], S. 195 ff., XII [1925], S.
247-50).
(C. W. Sch.). S. W.
Svart = sort (oldn. svartr); medens den gl.
Form stadig bruges i Norsk og Svensk, har
Ordet allerede i 15. Aarh.’s Dansk faaet Formen
sort; Mellemformen svort findes i mange
danske Almuesmaal. Sammensatte Ord som
Svartalf, Svartbag, Svartside er i
Dansk ikke Rester af gl Sprogbrug, men nyere
Laaneord fra andre nord. Sprog (Islandsk og
Norsk).
V. D.
Swart, Claudius Claussen (Claudius
Clavus), dansk Kartograf, var født 14. Septbr
1388 i Landsbyen Salling paa Fyn; men hans
nærmere Afstamning kendes ikke. Uden Tvivl
er han identisk med den Nicolaus Gothus, som
i 1420’erne færdedes i Humanistkredse i Rom
og skildres som et godt Hoved, men urolig af
Temperament og noget upaalidelig af Karakter.
Fremdragelsen af den græske Geograf
Ptolemæus’ Jordbeskrivelse gjorde ham til
Kartograf, og han er den første, der har føjet et Led
af væsentlig Betydning til det af den klassiske
Oldtid skabte Verdensbillede ved at indføje de
nordiske Lande. Af hans to Kortarbejder gaar
det yngre atter og atter igen hos det 16. og 17.
Aarhundredes Kartografer, og indtil 1778 var
dets Fremstilling af Grønland endnu i visse
Maader det bedste Kort over denne Del af
Verden. En Ejendommelighed hos ham, som har
forvoldt megen Forstyrrelse i Kartografiens
Historie, er hans selvlavede Opkaldelsessystem til
Floder og Forbjerge: i Sverige danske Talord,
paa Island Runenavne, paa Grønland et
Folkevisevers og i Norge samt paa Gotland en hidtil
ikke tydet Remse. Overfor de italienske
Humanister fremkom han med Beretningen om
Tilstedeværelsen af en fuldstændig Livius i Sorø,
en Beretning som i den følgende Tid fremkaldte
adskillige Forespørgsler i Danmark, alle
forgæves. Om hans Liv i øvrigt vides intet, ej
heller naar eller hvor han er død. (Litt: A. A.
Bjørnbo og Carl S. Petersen, »Fynboen
C. C. S.« [Kbhvn 1904, tysk Udg. 1909]).
C. S. P.
Svartån, Navn paa flere svenske Vandløb.
1) Flod i Västmanland, afvander Hörnsjön,
Bysjön, Hansjön, Fläcksjön, Hallsjön og danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
