- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
649

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svartisen - Svartkvejte - Svartor - Svartside - Svartsjölandet - Svartskog - Svartsuli - Svartvik - Swartz, Johan David - Swartz, Karl Johan Gustaf - Svartöstaden - Swasiland - Svastika - Svasud - Svat - Swatopluk - Swatov - Svava - Svave, Peder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

12,5 km2, Glaambræen 10,6 km2. Arealet af S.
og de omgivende Bræer udgør ialt c. 700 km2,
Syd f. S. samt Bræerne omkr. Kovdistind (1288
m), Graataatind (1354 m) og Fjøsdalstinderne
(1307 m) N. f. S. (Litt.: J. Rekstad,
»Svartisen og dens Gletschere« [»Norske geogr. Selsk.’s
Aarbog«, 1891—92]; R. Marstrander, »S.«
i »Arkiv for Mathematik og Naturvidenskab«
1911). (P. N.). M. H.

Svartkvejte er det norske Navn for den
lille Helleflynder eller Hellefisken (s. d.).
Ad. J.

Svartor (norsk, Alnus glutinosa), se Æl.

Svartside, se Sæler.

Svartsjölandet, Ø i den østlige Del af
Mälaren, Sthlm’s Län, Sverige. 81 km2. Omfatter
Sognene Färentuna, Helleshög, Sånga, Skå med
(1925) 3146 Indb. Betydelig Handel med Sthlm,
særlig Salg af Kartofler. S. har et Slot fra
1742, der nu er overdraget til Fængselsvæsenet
og indrettet til Tvangsarbejdsanstalt.
M. H-n.

Svartskog, Dampskibsanløbssted og
Villabebyggelse paa Østsiden af Bundefjorden, 14
km Syd f. Oslo, Oppegaard Herred. Her ligger
Roald Amundsen’s Landsted Uranienborg.
M. H.

Svartsuli, se Mursvaler.

Svartvik, stort Savværk og Fabriksanlæg i
Njurunda Sogn, Västernorrlands Län, Sverige,
ved Ljungans Udløb i den bottniske Bugt. To
Dampsaverier grundlagdes 1873—78. 1891
stiftedes Trävarubolaget S., hvorunder nu hører
flere Savværker, Træsliberier og Skove i
Omegnen. Der fremstilles desuden Sulfit, Træmasse
og Karton.
M. H-n.

Swartz, Johan David, sv. Maler, f. 1678
i Sthlm, d. c. 1740. Han var Elev af D. v.
Krafft, traadte frem for Offentligheden med
»Sørgende Engel ved Kristi Lig« (Skå Kirke,
Uppland) og malede ogsaa senere Altertavler,
men vandt sit Navn som Portrætmaler. En
Mængde dygtige Portrætter er udgaaet fra
hans Atelier: Magnus Stenbock (1712), Arv.
Horn, Arv. Horn og Hustru, Rommel (1725,
Uppsala Akad.) m. v.
A. Hk.

Swartz, Karl Johan Gustaf, sv.
Politiker (1858—1926). Som fremragende
Forretningsmand og Kommunalpolitiker blev S. 1900
indsat i Rigsdagens første Kammer, hvor hans
praktiske Dygtighed snart skaffede ham stor
Anseelse og ledende Pladser i forsk. Udvalg.
1906 blev han Finansminister i den
konservative A. Lindman’s Ministerium og gennemførte
under sin Ministertid, indtil Efteraaret 1911, en
Række vigtige Forbedringer i Skatte- og
Budgetspørgsmaal. Da Hammarskjöld’s Ministerium
1917 afgik, overdroges det S. at danne det nye
Ministerium. Dettes Opgave blev i Hovedsagen
at søge at mildne Krigstidsvanskelighederne og
udad gennemføre Sveriges upartiske
Neutralitet under Krigen; dets Levetid blev kun kort,
efter et halvt Aars Forløb efterfulgtes det af et
Venstreministerium under Edén’s Ledelse. S.
var til sin Død en af det konservative Partis
ledende Kræfter i Rigsdagen, Medlem af
Statsutskottet og Udenrigsnævndet. Siden 1916 var S.
Universitetets Kansler.
G. C.

Svartöstaden, By i Nordsverige ved den
bottniske Bugt nær Luleå i Norrbottens Län.
Endepunkt for Luleå—Gällivare-Banen. Her
findes store Kajanlæg for Malmlastning, som er
anlagt af Kirunabolaget og
Bergverksaktiebolaget Freja. (1923) 1029 Indb.
M. H-n.

Swasiland, Landskab i Sydafrika SØ. f.
Transvaal og i øvrigt begrænset af Tongaland
og portug. Mosambik. 17291 km2 med (1921)
112500 Indb., hvoraf 2200 Hvide, Resten
Swasi’er, en Bantustamme, der staar Zuluerne nær.
S. stilledes 1894 ved en Traktat mellem
England og Transvaal under sidstnævntes Styrelse,
men tilfaldt England 1902 efter Erobringen af
Transvaal. 1906 blev det stillet under
High-Commissioner for den sydafrikanske Unions
Styrelse, uden dog at blive indlemmet i
Unionen. Det er et bjergrigt, men frugtbart
Landskab og særlig godt skikket til Græsning. De
indfødtes Agerland og Græsningsrettigheder er
sikrede. Der dyrkes Tobak, Majs, Hvede,
Jordnødder, Bønner og Batater i Overflod; Forsøg
paa Bomuldsdyrkning er ogsaa gjort. Af
Husdyr findes (1923) 1064 Heste, 200000 Faar og
230000 Stk. Hornkvæg; desuden drives der
aarlig c. 350000 Faar og Geder fra Transvaal
derind for at græsse om Vinteren. Landet skal
have en Del mineralske Skatte, men de
udnyttes endnu kun lidet. S. staar i Toldforbund
med den Sydafrikanske Union og modtager en
forholdsmæssig Del af Unionens Toldindtægter.
En Jernbanelinie er projekteret fra Lourenço
Marquez i Mosambik gennem S. til Ermelo i
Transvaal, men i øvrigt foregaar Samkvemmet
ved enkelte Automobilruter eller med Vogne
og Løbere. — Administrationens Sæde er
Mbabane; andre vigtigere Pladser er
Bremersdorp og Hlatikulu.
C. A.

Svastika (Sanskrit af su-asti = det er
godt, ɔ: Velfærd), en Betegnelse for Figuren ,
som er alm. anvendt i Orienten, særlig blandt
Buddhisterne, og alm. benævnes Hagekors
(s. d.).
D. A.

Svasud, d. s. s. Svaasud (ɔ: den blide), i
nordisk Mytologi Sommerens Fader.
M. V.

Svat, Swat, se Kafiristan.

Swatopluk, se Mähren (Historie).

Swatov, Traktathavn ved Kysten af det
sydøstlige Kina, Prov. Kwangtung ved Mundingen
af den sejlbare Flod Hankiang, har c. 85000
Indb. Der indføres Opium, Bomuldsvarer, Kul
etc. Fra S. foregaar en Del af Udvandringen
af kinesiske Kulier.
M. V.

Svava = Svaava, Helge Hjørvardsøn’s
Elskede.

Svave, Peder, dansk Rigsraad og
Diplomat, f. i Stolpe i Pommern 1496 (ell. 1492), d.
16. Marts 1552, tilhørte en pommersk
Adelsfamilie. Han skulde som yngre Søn gaa den
gejstlige Vej, kom 1519 ell. 1520 til Wittenberg,
hvor han boede hos Melanchton og traadte i
nær Forbindelse med denne og Luther. 1521
var han en af de meget faa, der ledsagede
Luther til Worms. Siden arbejdede S. for den
lutherske Læres Udbredelse i Pommern, var
en Tid Lærer ved Univ. i Greifswald, men
traadte senest 1526 i dansk Tjeneste som Lærer
for Frederik I’s Søn, Hertug Hans. Han blev
dog snart optaget af andre Gøremaal. Han var
en dygtig Latiner, fuldt fortrolig med den
humanistiske Dannelse, og i den publicistiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free