Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sveinsson, Benedikt - Sveinsson, Brynjólfur - Sveio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der virkede mest ved en ildfuld og flammende
Veltalenhed, men det laa ikke for hans Evner
at gøre en indviklet og vanskelig Sag klar for
Folk ell. gaa den simpleste Vej. Han var ofte
upraktisk og fik derfor ikke sat saa meget
igennem, som man kunde vente af en Mand med
saa betydelige Evner og Udholdenhed. Han var
meget doktrinær i sin Opfattelse, og hans
Fastholden ved Forfatningsudkastet af 1885
bevirkede Frafald baade 1889 og 1895 til Trods for
hans udprægede nationale Standpunkt. Alligevel
har han mere Fortjeneste af
Forfatningsrevisionen end nogen anden. Han skrev forsk. Afh.
ang. Forfatningssagen baade i Tidsskriftet
»Andvari« (1885, 1888, 1890 og 1893) og særskilt
(1873 og 1899), navnlig for at forfægte sit
Standpunkt. S. var Medudgiver af Bladet
»Islendingur« (Reykjavik 1865—65). (Litt.: »Andvari«
1900).
B. Th. M.
Sveinsson [’svæ^i.nså.n], Brynjólfur,
islandsk Biskop og Lærd, f. 14. Septbr 1605, d.
4. Aug. 1675. Efter at S. havde afsluttet sin
Skolegang (1617—23), rejste han til Kbhvn 1624
og opholdt sig her i 5 Aar til 1629; derefter
opholdt han sig paa Island i 2 Aar og rejste
igen ned til Danmark 1631, hvor han p. Gr. a.
sin store Lærdom blev ansat som Konrektor i
Roskilde (1632) og blev Magister (1633). 1638
rejste han tilbage til Island; da Biskop Gisle
Oddson kort efter døde, blev S. viet til Biskop
over Skalholt Stift (1639). Han blev en af
Landets dygtigste og mest ansete Biskopper, en
overordentlig human og af Aandsfrihed
besjælet Prælat. Han ordnede sit Stift paa
bedste Maade, var streng mod uduelige
Præster, men sørgede for, at Præsternes og
Præsteenkernes Kaar forbedredes; han
visiterede sit Stift og lod istandbringe Kirkemaaldager
(Fortegnelse over alle en Kirkes Besiddelser
med Beskrivelse af dens Tilstand); han havde
sin Del i, at der oprettedes 4
Spedalskhedshospitaler i Landet. Han lod en ny statelig
Kirke opføre i Skalholt, hvor han ogsaa i høj
Grad forbedrede Latinskoleforholdene; af
Skolen tog han sig med særlig Omhu. Han forlod
aldrig mere sit Land, uagtet han 1650 siges
at have faaet Tilbud om at blive kgl.
Historiograf. S. stod paa Højde med sin Tids
Dannelse, især var hans Kundskaber i Latin og
Græsk berømte. Men i en særlig Grad
interesserede han sig for Islands Oldtid og
Antikviteter, og han begyndte tidlig at samle gamle
Bøger og Haandskrifter; saaledes kom han
allerede 1643 i Besiddelse af den berømte Kodeks
(regius) af Edda-Digtene. Flere (ell. maaske de
fleste) af sine udmærkede Haandskrifter lod
han Præsten Jón Erlendsson (s. d.) afskrive;
det er kun gennem disse Afskrifter, vi kender
Are frode’s »Íslendingabók«. Mange af sine
Haandskrifter sendte S. til den danske Konge
og sine danske Venner, hvorved de er blevne
reddede og findes nu især i det store kgl.
Bibliotek i Kbhvn. De Afskrifter, han lod tage,
kom derimod for en stor Del i Arne
Magnusson’s Besiddelse og udgør en vigtig Bestanddel
af hans Samling. Selv var S. lidet produktiv
som Forf.; han oversatte det ny Testamente paa
Islandsk, men Oversættelsen blev aldrig trykt.
Han stod i en livlig Brevveksling med mange
Lærde i Danmark, især Mænd som Stephanius,
Worm o. fl. Disse hans Breve er bevarede og
indeholder meget af Interesse. Hans Brevbøger
findes delvis i den Arnamagnæanske Samling.
Til Stephanius sendte S. sine Anmærkninger til
Saxe, som Stephanius optog i sin Saxe-Udgave;
de er meget skarpsindig og bugner af Lærdom.
— S. nedlagde sit Embede Aaret før han døde;
hans sidste Levetid formørkedes af en
Familiesorg, som nedbøjede den stærke, fortjenstfulde
og retskafne Mand saare meget. (Litt: F.
Jónsson, Hist. eccles. Isl., III; Kr.
Kaalund, »Katalog over de oldn.-isl. Haandskrifter
i Det store kgl. Bibl.« [1900]).
F. J.
Sveio, Herred (tidligere Sveen),
Sunnhordland Sorenskriveri, Hordaland
Politidistrikt, Hordaland Fylke, 131 km2 med (1920)
1937 Indb., altsaa c. 16 Indb. pr km2 Land;
udgøres af S. Sogn af S. Præstegæld; det omgives
af Herrederne Moster, Bremnes, Bømlo,
Valestrand, Vikebygd, Skjold og Skaare. Herredet
ligger i den sydvestre Del af den mellem
Bømmelen og Aalfjorden liggende Halvø, hvis
østlige og nordlige Del optages af Vikebygd og
Valestrand Herreder; det udgøres af Fastland
med Undtagelse af en Del ubetydelige Holme
og Skær. Fastlandet opfyldes af lave, nøgne
Koller og Aaser og sønderrevne smaa
Fjeldpartier. Fra Bømmelen trænger enkelte Bugter
og Vige ind i Landet, der for øvrigt er opdelt
i Smaapartier ved et stort Antal af Indsøer,
Tjern og Myrer; det eneste Vasdrag af Bet. er
Vigdervandets Vasdrag med Udløb i
Rødspollen. Af Højdedrag kan nævnes Ramsfjeld og
Havaasen. Herredets Vasdrag er samtlige smaa og
kan karakteriseres som Bække; af Indsøer
findes c. 100, Vigdervand (7,1 km2). — Den
dyrkbare Mark ligger foruden omkr. Bugterne ved
Kysten tillige spredt i Herredets Indre; det
dyrkbare Areal er temmelig indskrænket, og
Græsgangene er daarlige. Af Arealet er 9,6 km2
Ager og Eng, 4,2 km2 Skov, 15,4 km2 Ferskvand;
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Herredets
Gaarde er til Dels stærkt udparcellerede. S.
Kirke, der ligger i Herredets Indre, er opført
1858; den gamle Sviðu Kirkja, nedrevet før
1692, var en Stavkirke. — Af Skov har
Herredet kun lidet, medens man kan se Spor af
frodig Skovvegetation fra Fortiden; til
Brændsel bruges meget Tørv, og der findes flere store
Torvmyrer, der ogsaa er skikkede for
Opdyrkning. Foruden Agerbrug og Fædrift spiller
Fiskeri, særlig Vaarsildfisket, en stor Rolle for
Befolkningen. Udbyttet var 1910 64000 Kr, 1918
var det 207000 Kr, hvoraf 203000 falder paa
Vaarsildfisket. Paa Nordsiden af Mølstrevaag
ligger det store Ryvarden Fyr. Lysstyrke 400
Normallys for hvidt, 100 for rødt, Lysvidde
respektive 11,5 og 8 Kvartmil. — Bl. Herredets
Kommunikationer er den vigtigste Hovedvejen
fra Haugesund til Eidsvaag i Valestrand, der
gaar forbi S. Kirke. Herfra fører endvidere
Bygdeveje mod N. til Dampskibsanløbsstedet
Tjernagel i Herredets nordvestre Del samt mod
SV. til Mølstre. Antagen Formue 1922 var
2585000 Kr og Indtægt 647000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: J. Vibe, »Søndre
Bergenhus Amt« [Oslo 1896]).
(N. S.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
