Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 662 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svejsning - Svekomani - Svellepropper - Sveller - Svelleskinner - svelto - Svelviken - Sven - Svencjany - Svend (Mandsnavn) - Svend (Medhjælper)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Støbejern, men da Opvarmningen baade
tager Tid og koster Penge, svejser man tit paa
koldt Støbejern, og der bruges da en
Staalelektrode med ret stort Siliciumindhold og lavt
Smeltepunkt, og ved vanskelige S. forbindes de
to Stykker yderligere med Staaltappe, der
indsvejses.
E. Su.

Svekomani (egentlig »Svenskhedsraseri«),
et Udtryk, der særlig er bleven anvendt om det
Parti i Finland, der arbejder for
Opretholdelsen og Styrkelsen af det svenske Kulturelement
i Finland.
Eva M.

Svellepropper af haardt Træ bruges i
stigende Grad i Fyrretræs Jernbanesveller (se
Fig.), da disses Blødhed ofte medfører, at
Underlagspladerne arbejder sig ned i dem, og at
Svelleskruer og
Spiger rokkes løse. Ved
Bøg er dette ikke
Tilfældet, selv efter
28 Aars Brug har
man fundet
Skinnens Lejeflade
uden Indtryk. Ved
Forsøg med Sveller
af Fyr, Eg og Bøg
har man fundet, at
Udtrækningen af en
Svelleskrue
krævede Kræfter, der
forholdt sig som 100: 185: 218. Brugen af S. kan
regnes at forøge en olieimprægneret
Fyrresvelles Varighed med c. 3 Aar. Glatte S., der blot
skal drives ned i et boret Hul for at sidde fast,
er indført af den danske Ingeniør W.
Fridericia; de fremstilles af Avnbøg og Bøg og
olieimprægneres.
E. Su.

Svelleprop.

Sveller i Jernbanespor, det Underlag,
hvorpaa Skinnerne hviler, og hvorved Trykket af
Togets Vægt overføres til Ballasten, se
Jernbaner, II, Ac, Bd XII, S. 930.
J. F.

Svelleskinner, se Jernbaner, S. 930.

svelto [’zvælto] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: let, frit, muntert.

Svelviken, Ladested, Vestfold Fylke, i en
smuk Egn paa Vestsiden af Drammensfjorden
med (1920) 1189 Indb. S. udgør en Del af
Strømm Præstegæld; Hovedkirken ligger i S.
S. ligger ved Foden af en Fjeldskraaning langs
den trange og grunde Svelvikstrøm, som stadig
fyldes igen af Grus og Sandmasser fra
Drammensvasdraget, og derfor ofte maa opmudres.
Antagen Formue 1923 var 2823000 Kr og
Indtægt 1151000 Kr. Her er flere mindre
Baadebyggerier, Mejeri, Mineralvandsfabrik, Apotek,
Middelskole, Elektricitetsværk, Høvleri,
Papirfabrik. Der er adskillig Udskibning af Sand med
Jagter til Oslo. S. staar i Dampskibsforbindelse
med Drammen og i daglig Forbindelse med
Oslo. Hovedvej fører til Drammen. Ved S.
kniber Fjorden sig sammen til et ganske smalt
Sund. Her er anlagt Kystbefæstninger, som
sorterer under Kommandanten paa Oscarsborg
Fæstning.
(P. M.). M. H.

Sven, d. s. s. Svend, Mandsnavn.

Svencjany, se Swieciany.

Svend, nordisk, særlig dansk Mandsnavn
(»Ungersvend«, »Drengebarn«), optræder tidligst
i Kongeslægten i 9. Aarhundrede; Sønnesøns
Søn af denne er Svend Tjugeskæg; efterhaanden
videre udbredt.
(A. O.). G. K-n.

Svend. Herved forstaas en Medhjælper hos
en Haandværksmester. I ældre Tid anvendtes
Ordet ogsaa paa Medhjælpere hos Købmænd,
Apotekere o. s. v. Allerede i Middelalderen
træffer man paa særlige Svendegilder.
Fra 1403 haves saaledes en Skraa for
Bagersvendenes Gilde i Kjøbenhavn og c. 1450
lignende for Skomagersvendene i Roskilde og
Slagelse. Disse Gilder var dog mere
Sammenslutninger med rent understøttende Formaal for
Øje og savnede senere Tiders strenge faglige
Præg. Selv om der allerede i Middelalderen
inden for visse Fag har været ikke saa faa S.,
saa kan man dog ikke for denne Tid tale om
S. som en særlig social Klasse. I Levevis og af
Stand tilhørte de samme Lag som Mestrene,
og Forskellen mellem disse og S. har nærmest
kun været den, som opstod ved Mesterens
større Alder og Erfaring. Svendetiden var kun en
Overgangsperiode af ikke synderlig lang
Varighed. Saa snart som det var S. muligt, aflagde
han Mesterstykke og nedsatte sig som
selvstændig Næringsdrivende. Det var først, da
Svendeklassen (fra Midten af 15. Aarh.) blev talrigere,
og da Mestrene begyndte at afspærre Lavene
ved at fordre høje Indtrædelsesafgifter, dyrere
Mesterstykker o. s. v, at der opstod et
egentligt Modsætningsforhold mellem Mester og S.
S. maatte under disse Forhold regne med at
kunne blive længe i Svendeklassen; han kunde
ikke uden videre nedsætte sig i samme By,
hvor han havde lært, hvad der vistnok havde
været det almindeligste i ældre Tid. Heller ikke
blev det altid saa let at faa Arbejde, og ofte
maatte S. vandre lang Tid om fra By til By,
inden han kunde faa noget at fortjene.
Vandreaarene blev i det hele en staaende Periode i
enhver S.’s Liv, og til sidst blev det ligefrem en
bestemt Fordring, der stilledes til alle S., at de
skulde have vandret et vist Antal Aar, inden
de kunde faa Lov til at nedsætte sig som
Mester. Denne Vandringsskik fik afgørende
Betydning for S.’s sociale Liv. Medens S. tidligere
mere havde været betragtet som et Tyende i
Mesterens Hus, og hans Tilværelse i mange
Henseender var nær knyttet til Familielivet,
saa medførte Vandringslivet langt større
Uafhængighed og mere Selvstændighedsfølelse hos
S. Uden Familie og altid rede til at tage Staven
i Haand og give sig paa Vandring var S. fri
som Fuglen i Luften. Hele hans Tilværelse blev
saa at sige beregnet paa Vandringslivet, og
dette blev da ogsaa Grundlaget for den ny
Organisation af S., som efterhaanden opstod. Den
rejsende S. trængte til et Sted, hvor han kunde
søge hen for paa sin Vandring at faa Husly og
Oplysning om Arbejdsforholdene. Det fandt han
i Herberget, hvoraf hvert Fag som Regel havde
sit i hver større By. Der samledes de S., som
allerede havde Arbejde, og de gav deres
rejsende Fælle alle de Oplysninger, han kunde
trænge til, og en Tærepenge til Vidererejsen.
Efterhaanden udviklede dette sig under mere og
mere faste Former. Omkring hvert Herberg
grupperede der sig en fast Organisation af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>