- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
667

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særligt Reservoir paa Ovinehøj til Forsyning af de
højest liggende Steder paa Markjorderne; det
offentlige Slagtehus, opført 1917 (Arkitekt
Andreas Jensen) med Kødkontrol (oprettet 1896)
og Laboratorium for Mælkeundersøgelse;
Kvægtorvpladsen (helt overdækket 1924) med
Kreaturstald; Politi-, Brand- og Redningsstationen,
opført 1885—86 og ombygget 1924.
Amtmandsboligen »Ørkilshus«, købt af Staten 1906;
Banegaarden, opført 1874—76 (Arkitekt P. C.
Holsøe), ombygget og udvidet 1916; den tidligere
Banegaard for S.—Nyborg-Banen, opført 1897
(Arkitekt H. Wenck), anvendes nu kun til
Ilgodsekspedition; Posthuset, tilbygget
Banegaarden 1916 (Arkitekt J. Vilh. Petersen); Telegraf-
og Statstelefonstation paa Banegaarden;
Telefonstationen, opført 1892—93 (Arkitekt
Magdahl-Nielsen); Toldkammerbygningen, opført
1901 (Arkitekt J. Vilh. Petersen).

I S. findes iøvrigt mange smukke,
monumentale ell. paa anden Maade bemærkelsesværdige
Huse, deriblandt de to Apoteker,
Sognepræstegaardene, flere af Hotellerne og af
Pengeinstitutternes samt Foreningers og Selskabers
Bygninger. — Af gamle Huse er der som alt
anført ikke mange tilbage, dog findes der i
enkelte smaa Stræder, saaledes i Kyseborgstræde,
Kullingade og Gaasestræde endnu maleriske
Rester. Den ældste Gaard er den nuværende,
1913—14 restaurerede Museumsbygning, der
antagelig er opført af Anne Hvide, som døde
1577; men de fleste andre Bindingsværkshuse er
kun fra 18. Aarh.

Lystanlæg m. m.
Forskønnelsesforeningen har i Tidens Løb anlagt mange smukke
Spadserestier, ialt c. 11 km i og ved Byen,
saaledes til »Ovinehøj« (Byens gl. Rettersted,
tidligere kaldet Galgehøj), til Lystskoven
Christiansminde (15,5 ha), som fra 1828 tilhører
Kommunen, og hvor der er en stor
Restauration med ny Bygning (opført 1917—18, Arkitekt
Andr. Jensen) og en Dansesalon »Sommerlyst«
samt Badehotel m. m., ligeledes til Caroline
Amalielund, hvor der ogsaa er Restauration med
Sommerteater, opført 1890 (Arkitekt H.
Wandall), Dansesal m. m. (tæt herved ligger Ørkild
Slotsruin). Kommunen ejer ogsaa Skovene »Høje
Bøge« (7,5 ha) med Pavillon og den mindre
»Fruerskov«.

En Bronzestatue af Amtmand L. Greve
Brockenhuus-Schack er 1904 rejst foran
Raadhuset af Amtets Kommuner (Billedhugger R.
Andersen).

Erhverv. S. har en betydelig Industri og
en forholdsvis meget stor Skibsfart; dens
Handelsflaade er næst Kbhvn’s Landets
betydeligste. Haandværk og Industri, som udgør den
største Erhvervsgruppe, omfatter c. 42 % af
Befolkningen, herefter kommer Handel o. l. med
c. 20, Trafikvirksomhed med c. 11, immateriel
Virksomhed og Tyendegerning med hver 7 %,
og c. 13 % lever af de mindre Erhverv, egne
Midler ell. offentlig Understøttelse. Af
Fabrikker og industrielle Anlæg skal nævnes: S.
Skibsværft og Maskinbyggeri, oprettet 1916
(heri optaget Carl Axelsen’s Støberier), det har
2 Flydedokker og normalt c. 500 Arbejdere
(A/S.); L. Lange & Co.’s Jernstøberier,
grundlagt 1850, c. 250 Arbejdere (A/S.); H. Halberg’s
Tobaksfabrik, grundlagt 1826, c. 200 Arbejdere;
S. Klædefabrik, grundlagt 1856, c. 100
Arbejdere; Maskinfabrikken »Svendborg«, oprettet
1884, c. 70 Arbejdere (A/S.); S. Bryghus,
oprettet 1899, heri optaget Bryggeriet
»Concordia« og Sodavandsfabrikken »Ørkild« (A/S.);
S. Boghvede- og Havremølle, ny Bygning 1923;
S. Dampmølle, oprettet 1875 (A/S.); S.-Øxenbjerg
Dampmølle, oprettet 1879 (A/S.); S.
Eddikefabrik og Ciderbryggeri, oprettet 1860; S.
Andels-Svineslagteri, oprettet 1897, c. 35 Arbejdere; S.
Tekstilfabrik, oprettet 1904; J. N. Schmidt’s
Væveri; S. Tagpap- og Cementvarefabrik,
oprettet 1904; S. Sten- og Kalkværk, oprettet 1904;
S. Kalksandstensfabrik, oprettet 1907 (A/S.).
Endvidere er der Fabrikker for Tilvirkning af
Mineralvand, Soya, elektriske Artikler,
Lervarer, Lædervarer, Spiralmadrasser, Trævarer,
Træskostøvler og Skærver m. m. samt
Træskibsværft, Sten- og Billedhuggerier, Savværker,
Garverier m. m. — Af Pengeinstitutter
er der Sparekassen for S. og Omegn, oprettet
1852; S. Bank, oprettet 1872; Filial af
Landmandsbanken, hvori den 1898 oprettede
Handels- og Landbrugsbank optoges 1921, endvidere
en Afdeling af Landbosparekassen for Fyn,
oprettet 1869 (Hovedkontor i Nyborg).

Havn og Skibsfart. Ved den lille Holm,
Frederiksø (en oprindelig, men efterhaanden
opfyldt Grund) og Broen til denne deles
Havnen i to Bassiner: Hovedbassinet, hvor Dybden
ved Bolværk er indtil 7,0 m, og Sydbassinet,
som er bestemt for Rutebaade og har en Dybde
ved Bolværk af indtil 6,2 m; den samlede
Bolværkslængde er c. 1900 m. Denne nuværende
Havn er efterhaanden opstaaet siden Beg. af
19. Aarh., da der kun fandtes en Skibsbro af
Træ. Uden for Havnen er der fl. St. private
Bolværker ved Sundet. 1923 indgik fra danske
Havne 2507 Skibe med 49536 t Ladning, deraf
1593 Dampskibe med 21126 t Ladning, og fra
fremmede: 449 med 86833 t, deraf 104
Dampskibe med 47541 t; s. A. udgik til danske Havne
2481 Skibe med 24699 t Ladning, deraf 1603
Dampskibe med 9677 t, og til fremmede: 475
med 1784 t, deraf 94 Dampskibe med 330 t.
Den hjemmehørende Handelsflaade bestod ved
Aarets Udgang af flg. Fartøjer (over 20 Reg.-T.):
36 Damp- og Motorskibe uden Sejl med ialt
30437 Reg.-T. og 106 Sejl- og Motorskibe med
Sejl, med ialt 16220 Reg.-T. Desuden var der
flere Hundrede mindre Fartøjer og Baade.

Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægt og Udgift i Finansaaret 1923—24 var
henh. 1,4 og 1,3 Mill. Kr; dens Formue og Gæld
ved Aarets Udgang henh. 6,5 og 3,1 Mill. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld i S. 1920 var
hele Summen 44,2 Mill. Kr, deraf Jordværdi
13,7 Mill.; s. A. var Bygningernes
Brandassurance 35,0 Mill. Kr.

Admin. Forhold, Embedsmænd m.
m. S. er delt i 2 Kirkesogne (Skt Nikolai og
Vor Frue) under Sunds Herreds Provsti (Fyns
Stift). I verdslig Henseende hører den til 34.
Retskreds (S. Købstad og Thorseng Birk) og til
24. Politikreds (33. og 34. Retskreds) med
Dommer og Politimester i Byen; endvidere til S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free