Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendborg - Svendborg Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lægekreds, Amtets 3.
Folketings-Opstillingskreds, 4. Landstingskreds, S. Skatte- og
Skyldkreds, 3. Udskrivningskreds (60. Lægd).
Byraadet bestaar af 15 Medlemmer, heri indbefattet
den folkevalgte Borgmester som Formand. Byen
er endvidere Sæde for Amtmanden over S. Amt
samt Dommeren i 33. Retskreds (Sunds—Gudme
Herreder) o. fl. a.; der er britisk, norsk,
portugisisk, svensk og tysk Vicekonsul.
Jernbane- og
Dampskibsforbindelser. Fra S. udgaar Jernbaner til Nyborg,
Odense og Faaborg, alle private. Der er
ugentlig Dampskibsforbindelse med Kbhvn, Faaborg,
Nakskov, Aarhus og Lübeck og daglig med de
sydlige Øer, til Rudkjøbing Færgefart; Farten til
Vindeby paa Taasinge udføres ogsaa med
Færge, fra 1926 Motorfærge.
Historie. Byen er meget gl (formentlig
opstaaet som et Fiskerleje), om end Sagnet har
Uret, naar det fører den tilbage til Svend
Tveskæg’s Tid og lader ham blive opdraget her af
Palnatoke, ell. lader Svend Grade opføre
Borgen; i Valdemar II’s Jordebog nævnes Byen
ikke. Formodentlig er Borgen, der omtales
første Gang 1229 som Swineburgh, bleven anlagt i
12. Aarh. Hvoraf Navnet kommer, er usikkert,
men rimeligvis af »Svin«; af middelalderlige
Former forekommer Suyneborgh og Suynborch,
først i 15. Aarh. træffes Former som Swene- og
Suenneborgh; Formen S. gaar vistnok ikke
længere tilbage end til 17. Aarh. Byen, som
allerede i 13. Aarh. var Fyns vigtigste næst Odense,
fik sine første Privilegier af Valdemar Sejr. Den
nævnes ofte i Middelalderens Historie. Saaledes
var den efter Valdemar Sejr’s Død en Tid i
Abel’s Besiddelse, som skal have befæstet den;
1247 indtog Erik Plovpenning den; senere kom
den atter til Abel’s Søn, Junker Abel; rigtignok
indtog Christoffer I Byen og ødelagde Borgen
1253, men Junkeren fik den senere igen og døde
her 1279 og jordedes i Graabrødreklosterets
Kirke. Byen blev plyndret og brændt 1290 af
den norske Kong Erik Præstehader og 1316 af
den senere Kong Christoffer II sammen med
tyske Tropper; 1389 blev den atter overfalden
af Hansestæderne. Det ovenn.
Graabrødrekloster, der blev stiftet 1236, har efter dets
Bygninger at dømme, der laa mod Ø. i Byen ved
Klosterpladsen, været en ret betydelig
Institution. Efter Reformationen blev en Del af
Bygningerne som ovf. nævnt benyttede til Hospital,
en anden Fløj husede Latinskolen, som
ophævedes 1740, og derefter den danske Skole; de
sidste Rester af Bygningerne nedbrødes først 1875;
Kirken, som dannede Sydfløjen, stod indtil 1828.
Ved Beg. af den ny Tid led Byen meget, da
den som ivrig Tilhænger af Christian II under
Grevens Fejde efter Slaget ved Øxnebjerg 1535
blev overgiven til Plyndring. Den hævede sig
dog snart igen, navnlig ved sin store Handel
med Fedevarer, og holdt sig stadig som Fyns
anden By trods flere Ulykkesaar, saaledes 1602,
da Pesten hærgede den. Saa kom
Svenskekrigen, der hjemsøgte den haardt ligesom de
andre fynske Byer og slog den ned for lange
Tider; efter Krigen var 70 Gaarde og Huse helt
øde, og mange andre laa halvt i Ruiner; 1672
havde den c. 1000 Indb. Kun langsomt kom den
atter til Kræfter i 18. Aarh.; en voldsom
Ildebrand, der 1749 lagde en stor Del af den ældste
sydlige Del i Aske, satte den atter tilbage; 1769
havde den 1714 Indb. 119. Aarh. tog den imidlertid
et stort Opsving p. Gr. a. sin gode Beliggenhed
for Handel og Skibsfart, især har
Kornhandelen bragt den Velstand; hertil har ogsaa
Anlægget af de sydfynske Jernbaner samt Havnen
og den stadig voksende Skibsfart i høj Grad
bidraget. Endelig har de særlig naturskønne
Omgivelser medført, at Byen er bleven et meget
yndet og stærkt besøgt Turiststed. (Litt: J.
Begtrup, »Forsøg til en Beskrivelse over S.
Købstad« [Odense 1823]; J. L. Rohmann,
»Om S. før Udgangen af 14. Aarh.« [i
»Blandinger fra Sorø« 1832 og 1834]; T. P. Lund, »S.
Købstad 1869—93« [Svendborg 1894]; »Om S.,
Beskrivelse af Byens Udvikling fra den ældsto
Tid til vore Dage« [Svendborg 1903]; V.
Orloff, »S.« [i »Danske Byer og deres Mænd«, V,
Aarhus 1917]; Johs. Olsen, »S. Bys Historie«
[Svendborg 1919]; Trap, »Danmark« [4. Udg.,
IV Bd]).
(H. W.). M. S.
Svendborg Amt bestaar af den sydlige,
mindre Del af Fyn tillige med Øerne Taasinge,
Langeland og Ærø samt en Del mindre Øer,
nemlig Turø, Siø, Skovø, Strynø med Strynø
Kalv, Halmø, Birkholm, Store Egholm, Hjortø,
Drejø, Skarø, Avernakø, Bjørnø, Lyø, Ilumø og
fl. ubeboede Holme. Amtet begrænses mod NV.
af Odense Amt, og er iøvrigt mod V., S. og Ø.
omgivet af Lille-Bælt og Store-Bælt. Paa den
fynske Del af Amtet er mod SV. Kysten en Del
indskaaren; her ligger Helnæs Bugt og Faaborg
Fjord, mellem hvilke Halvøen Horneland
skyder ud; ved Sydkysten mærkes Nakkebølle
Fjord samt Svendborg Sund, der skiller Fyn fra
Taasinge; pa Østkysten findes kun eet mere
fremspringende Punkt, Halvøen Knudshoved,
der begrænser Nyborg Fjord. Hele Amtets
Areal er 1666,7 km2, hvoraf Købstæderne og
Handelspladsen Marstal optager de 27,7 km2, og
1. Febr 1921 var der 29583 Gaarde og Huse,
heraf i Købstæderne m. m. 5598 og 142909 Indb.
(1911: 136607, 1860: 105630, 1801: 62776), heraf i
Købstæder m. m. 36387 (1911: 33226, 1860: 19481,
1801: 8750). Befolkningstætheden er saaledes
for hele Amtet 86 og i Landdistrikterne 65 pr
km2.
Overfladen er i den fynske Del af Amtet
gennemgaaende højtliggende og bakket med Toppe
mellem 60 og 100 m og en Del betydeligt
derover. I det stærkt kuperede Terrain, de
saakaldte »fynske Alper« N. f. Faaborg findes
saaledes Amtets højeste Punkt, Trebjerg (128 m);
noget sydligere Lerbjerg (126 m), N. f.
Svendborg Højbjerg (112 m) og NØ. f. Kværndrup
Grønbanke (120 m). Kun i Amtets nordøstlige
Del i Egnen omkr. Nyborg er der lavere.
Jorderne er gennemgaaende lerede, nogle Steder
tillige stærkt muldede; kun i de vestlige Egne
findes en Del sandede Jorder. Det vigtigste
Vandløb er Odense Aa, der løber mod N. ind i
Odense Amt; af andre Vandløb nævnes Højerup
Aa og Ollerup Aa, der begge søger ud til
Sydkysten, samt Vejstrup Aa, Tangaa, Stokkebæk,
Kongshøj Aa, Ørbæk og Vindinge Aaer, der alle
falder ud paa Østkysten. Af de faa Søer er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
