- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendborg Amt - Svendborg Sund - Svendebrev - Svendeforeninger - Svendelade - Svendelav og -gilder - Svendeprøver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arreskov Sø (s. d.) den største. Angaaende
disse Naturforhold paa de til Amtet hørende Øer
henvises til de særlige Artikler om de enkelte
Øer.

M. H. t. Frugtbarheden svarer Amtet omtr.
til Gennemsnittet af Øernes Amter, idet der
gaar c. 5,6 ha paa 1 Td. Hartkorn. I
Landdistrikterne fandtes der 1920 145 større Gaarde
(12 Tdr Hartkorn og derover) med tilsammen
4658 Tdr, 5059 Bøndergaarde (1-12 Tdr
Hartkorn) med tilsammen 17844 Tdr og 6022 mindre
Landbrug (under 1 Td Hartkorn) med i alt 2660
Tdr. Vurderingssummen til Ejendomsskyld var
s. A. for hele Amtet 445,9 Mill. Kr, hvoraf
Jordværdi 199,6 Mill.; af hvilke Summer henh. 44,2
og 13,7 faldt paa Købstæderne og Marstal. Af
det samlede Areal var 1919 139316 ha Ager,
Eng, Græsgang, Have o. l., 1862 ha Tørveskær,
16664 ha Skov og Plantage, 169 ha Lyngbakker
og 568 ha Stenmark og anden udyrkelig Grund;
6587 ha optoges af Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l., og 1504 ha var Vandareal. Det ses
altsaa, at det ikke udnyttede Areal er
forholdsvis meget ringe. Amtet er efter danske Forhold
godt forsynet med Skov; et Bælte N. og V. f.
Linien Faaborg—Svendborg—Nyborg maa endog
kaldes skovrigt. Af de vigtigste Husdyr fandtes
der 1922: 29624 Heste, 126542 Stkr Hornkvæg,
16778 Faar og 86884 Svin.

Amtet danner eet Amstuedistrikt og bestaar
af Købstæderne Svendborg, Faaborg, Nyborg,
Rudkjøbing, Ærøskjøbing samt Handelspladsen
Marstal og Herrederne Sunds, Sallinge, Gudme,
Vindinge, Langelands Nørre- og Sønder-Herred
samt Ærø Herred. Det hører til Fyns Stift og
har 5 Provstier: Sunds Herreds, Sallinge
Herreds, Gudme og Vindinge Herreders,
Langelands Herreders og Ærø Provsti. I verdslig
Henseende er det delt i 6 Retskredse, nemlig:
32. Nyborg Købstad med Vindinge Herred, 33.
Sunds—Gudme Herreder, 34. Svendborg
Købstad og Thorseng Birk, 35. Ærøskjøbing
Købstad og Ærø Herred, 36. Rudkjøbing Købstad
og Langelands Herreder og 37. Faaborg
Købstad og Sallinge Herred med Muckadel,
Holstenhus og Brahetrolleborg Birker. Af disse
Retskredse udgør 32. og 37. henh. 23. og 26.
Politikreds, 33. og 34. tilsammen 24., 35. og 36.
tilsammen 25. Politikreds. Dommer- og Hovedtingsted
er i Retskredsens Købstad, og de 4 Politimestre
har Bopæl henh. i Nyborg, Svendborg,
Rudkjøbing og Faaborg. Amtet hører endvidere til 4.
Landstingskreds og 3. Udskrivningskreds; det
har 6 Folketings-Opstillingskredse med
Valgsteder henh. i Nyborg, Gudme, Svendborg,
Ærøskjøbing—Faaborg, Højerup og Rudkjøbing, 4
Lægekredse, 4 Skatte- og 9 Skyldkredse. Amtet
var fra 1660 delt i to: Nyborg Amt, der
indbefattede Sunds, Sallinge, Gudme og Vindinge Herreder
(samt Hindsholm Birk, der regnedes til Sallinge
Herred), og Tranekær Amt, hvortil hørte
Langelands to Herreder; 1799 forenedes de til S. A.;
Ærø Herred blev først efter Wien-Freden 1864
forenet med Amtet. (Litt.: C. Dalgas, »S. A.,
beskr. efter Opfordring af det kgl. danske
Landhusholdningsselskab« [Kbhvn 1837]; »Aarsskrift
for S. A.’s hist. Samfund« [1908 flg.]; Trap,
»Danmark« [4. Udg., 4. Bd]).
(H. W.). M. S.

Svendborg Sund er det snævre Farvand
mellem Fyn og Turø paa den ene Side og
Taasinge paa den anden Side. Sejlløbet gennem
Sundet gaar stejlt op til den brede, næsten
tørre Landgrund og er godt afmærket. Dybden
er fra 6—17 m undtagen paa Dødmanden, en
kort læg Strækning i den vestlige Del af
Sundet, paa hvilken den mindste Dybde er 1,3 m.
Over Dødmanden er gravet et Løb, hvis Dybde
er 6,9 m. Omtrent midt i Sundet ligger
Svendborg Havn med indtil 6,9 m Vand, hvilket er
den mindste Dybde i Løbene til Havnen saavel
Øst fra som Vest fra. 4 Ledefyrlinier leder Øst
fra gennem Sundet.
G. F. H.

Svendebrev, det af de offentlige
Svendeprøvekommissioner udstedte Bevis for, at en
Lærling har bestaaet Prøven. Ogsaa de af
forskellige Lav eller Mesterforeninger organiserede
Svendeprøveudvalg udsteder S. Ifølge
Lærlingeloven af 6. Maj 1921 § 11 skal Mesteren, naar
Læretiden er udløbet, og Lærlingen ikke
aflægger Svendeprøve, meddele ham et Lærebrev,
der skal indeholde Bevidnelse af, hvor længe
han har staaet i Lære, og om han har opnaaet
Duelighed i Faget. I tidligere Tid udstedtes et
særligt S. til rejsende Haandværkssvende
(Kundschaft, Kundskab) til Bevis for, at han er
den, han udgiver sig for, eller af Lavet i den
By, hvor han har arbejdet, til Vidnesbyrd om
hans Opførsel.
A. N.

Svendeforeninger, se Svend.

Svendelade. Herved forstaas den Kasse
eller det Skrin, hvori Svendelavene i ældre Tid
opbevarede deres Papirer, Bøger og Penge. De
var ofte pragtfuldt udstyrede og meget
kunstfærdigt forarbejdede. Se f. Eks. den i dansk
Folkemuseum opbevarede Lade for de
kjøbenhavnske Snedkersvende. I udvidet Betydning
forstaas derved S. ogsaa selve Svendelavet.
R. B.

Svendelav og -gilder, se Svend.

Svendeprøver. Ifølge Frd. af 1. Septbr 1762
skulde Haandværkeres Lavsdrenge gøre
Svendestykke, forinden de kunde indskrives i Lavet
som Svende. Medens oprindelig kun de Drenge,
der havde udstaaet deres Læretid, kunde
aflægge denne Prøve, og derefter blive Svend,
bestemte Forordningen om Haandværkslavene
af 21. Marts 1800 § 6, at enhver, der havde
lært et Haandværk, hvad enten denne
Kundskab var erhvervet ved Undervisning hjemme
i Huset eller paa et Sted, hvor der ej var Lav,
eller paa anden Maade, skulde have Ret til at
blive Svend uden at have staaet visse Aar i
Lære, naar han blot ved at gøre forsvarligt
Svendestykke godtgjorde, at han havde lært det
Haandværk, ved hvilket han vilde ernære sig.
Ved Næringsloven af 29. Decbr 1857 § 27
ændres disse Bestemmelser saaledes, at enhver,
der ønsker det, kan aflægge S., og ved to
Bekendtgørelser af 3. Oktbr 1884 fastsættes af
Indenrigsministeriet Begulativer for Aflæggelse
af S. henholdsvis i Kjøbenhavn og i
Købstæderne. Disse Svendeprøvekommissioner bestaar
i Kjøbenhavn af et Medlem af Magistraten som
Formand, to af Haandværkerforeningen paa 3
Aar valgte Medlemmer og to praktiske
Haandværkere, der vælges af det paagældende Fags
Mester- eller Lavsforeninger, eventuelt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:02 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free