- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
684

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Otto - Sverige - Sverige (Naturforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Fram«, tilfaldt Ledelsen af den tilbageværende
Del af Ekspeditionen S. »Fram« drev efter
Nansen’s Afrejse langsomt Nord over og naaede
Novbr 1895 N. f. Franz-Josefs-Land det højeste
Punkt naaet af noget Skib (85° 55,5′). Fartøjet
drev i den flg. Tid ganske langsomt Syd over
i Isen, men laa i maanedsvis omtr. paa samme
Bredde (c. 84°). Først 14. Aug. 1896 naaedes
frit, aabent Vand, den flg. Dag traf »Fram«
Andrée-Ekspeditionen ved Danskøen, og 20.
August 1896 ankom Skibet til den norske Havn
Skjærvøy, netop en Uge efter at Nansen og
Johansen var komne til Vardø. S.’s Beretning
om »Fram«’s Drift efter 14. Marts 1895 er
indtagen i 2. Bd af Nansen’s Bog »Fram over
Polhavet«. 1898—1902 foretoges under S.’s Ledelse
en Polarfærd med det opr. Formaal ved
Overvintring og Slæderejser at iværksætte en
videnskabelig Undersøgelse af Grønlands
Nordvestkyst. Denne Plan kunde dog p. Gr. a.
ugunstige Isforhold kun delvis blive fulgt.
Ekspeditionen, der bekostedes af Konsul Axel Heiberg
og Brødrene Ringnes og foretoges med
Polarskibet »Fram«, afrejste 24. Juni 1898 fra Oslo.
Den overvintrede 1898—99 paa Vestsiden af
Smith Sund, de flg. 3 Aar paa Nordsiden af
Jones Sund og foretog delt i Partier
Undersøgelsesrejser i og Kortlægning af de ukendte
Egne N. og NV. f. dette Sund, hvorunder der
indsamledes et stort videnskabeligt Materiale.
Ekspeditionen, der vendte tilbage til Stavanger
19. Septbr 1902, er beskrevet af S. i hans Bog
»Nyt Land. 4 Aar i arktiske Egne« (Bd 1-2, 1903).
Senere har S. for et norsk Selskab ledet en
Fangstfærd til Vestgrønlandshavet (1910) og en
lgn. for Alaska Whaling Company (1911). 1914
overtog han Ledelsen af to russ.
Undsætningsekspeditioner og 1920 af en til. 1921 førte han
for den russ. Sovjetregerings Regning en
Handelsekspedition til Obj og Jenissei med
Isbryderen »Lenin« og 5 Handelsskibe under britisk
Flag, og 1924 foretog han en Rejse til
Vestindien for at undersøge Mulighederne for norsk
Hvalfangst der. Senere dannedes et
Aktieselskab i Oslo med dette Formaal og med S. som
Direktør. 1926 fik han af Stortinget tilstaaet
en livsvarig Nationalbelønning af 6000 Kr
aarlig.
(K. F.). Wt. K.

Sverige (hermed 2 Kort), Kongerige i
Nordeuropa, indtager den østlige Halvdel af
den skandinaviske Halvø og grænser mod Vest
og Nord til Norge, mod Nordøst til Finland,
mod Øst til den bottniske Bugt og Østersøen,
mod Syd til Østersøen og mod Vest yderligere
til Øresund, Kattegat og Skagerrak. Arealet er
448459 km2, hvoraf 37878 km2 er Sø og
Kystvand, og S. er saaledes i Henseende til
Størrelse den 5. største Stat i Europa.
Indbyggerantallet var ved Tællingen 1925 6036118 eller
c. 15 pr km2. Navnet S., der før Unionstiden
skreves Sverike og ogsaa forekommer i
Formerne Sverge og Sverrig, kommer af
Svearike eller Svea-Rike og gjaldt oprindelig
kun Svearnes Land N. f. Mälaren (jfr ogsaa
Svea og Svithjod). Derfra udstrakte det
sig over Nabolandskaberne i Mellemsverige og
i Formen S. eller Sverike over Götaland og
Norrland, senere over de norske Landskaber
Viken, Härjedalen og Jämtland og de danske
Skåne, Halland og Blekinge samt Öland og
Gottland. Det latinske Navn paa S. er Suecia.

Oversigt over Indholdet.
Side
Naturforhold684
Klima694
Plante- o. Dyreverden696
Befolkningsforhold701
Statsforfatning og -forvaltning703
Finansvæsen709
Hær og Flaade710
Retsvæsen712
Kirke- og Undervisningsvæsen715
Mønt, Maal og Vægt715
Samfærdselsmidler715
Handel og Skibsfart717
Industri720
Landbrug723
Skovbrug725
Bjergværksdrift726
Andre Næringsveje727
Sprog727
Litteratur735
Kunst750
Musik756
Teater758
Presse759
Historie762


Naturforhold.

Beliggenhed og Grænser. S. har en
meget betydelig Udstrækning fra Nord til Syd
eller nøjagtigere fra Nordnordøst til
Sydsydvest. Det nordligste Punkt ligger ved
Kuokimmuotka paa 69° 3′ 21″ n. Br., og det sydligste
er Smyge huk paa 55° 20′ 18″ n. Br. Denne
Længde over omtrent 14 Breddegrader udgør
i lige Linie 1574 km eller paa det nærmeste
en Vejlængde som fra Kjøbenhavn til Rom.
Landets Bredde, der gennemsnitlig er c. 300
km, er mindst i Skåne og Sydsverige i det hele
taget og størst N. f. Mälaren, hvor den gaar
op til 499 km. Medens Syd- og Mellemsverige
har sin Hovedakse i Retningen Nord til Syd,
svinger hele Norrland saaledes imod Øst, at
Landets nordligste Punkt, Kuokimmuotka, hvor
S,, Norge og Finland mødes, kommer til at
ligge omtrent 2° 30′ østligere end Stockholm,
hvis Observatorium ligger 18° 3′ 30″ Ø. f.
Greenwich. S.’s vestligste Punkt er
Sydvestpynten af Rustningsfjället i Hogdal i
Bohuslän, der ligger 11° 6′ 9″ Ø. f. Greenwich, og
det østligste er Haparanda ved Torne älvs
Munding eller 24° 9′ 11″ Ø. f. Greenwich. Da S.
paa de fleste Sider omgives af Have og kun
er landfast mod Vest samt mod Nord, hvor
det gaar over i vidtstrakte, næsten folketomme
Ødemarker, har det lige til Nutiden haft en
vel skyttet og i strategisk Henseende højst
fordelagtig Beliggenhed. Dernæst har det ikke i
sin nuværende Form haft andre Vanskeligheder
for Samkvem med Omverdenen end dem, der
følger af dets Beliggenhed og af de store
Afstande i dets eget Indre. Efter Erhvervelsen i
17. Aarh. af de danske og norske Landskaber
ved Kattegat og Skagerrak er det nemlig
kommet i Besiddelse af en Mængde isfri Havne og
let Adgang til Skibsfartens Hovedveje, og
desuden har S. over Færgeruten
Trälleborg—Sassnitz samt over den sjællandske Øgruppe en
naturlig og bekvem Forbindelse med det
europæiske Kontinent, hvilken Vej i vore Dage med
de voksende Krav til Trafikmidlernes
Hurtighed og Bekvemhed nødvendigvis maa tiltage
i Vigtighed og Betydning for Landet. I den
nyeste Tid har S. ved Nordsveriges voksende
Betydning dog atter faaet at mærke, at det
indtager den uheldigst beliggende Side af
Halvøen, idet Trafikken over Vestnorges Havne har
vist sig som den nødvendige Betingelse for
Udnyttelsen af Norrlands Rigdomme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free