Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Visingsöformation, som findes spredt i
Gravsænkningen omkring Vättern, bl. a. ogsaa paa
Visingsö (i Vättern), som har givet
Formationen Navn. Den bestaar af Sandsten, Mergel og
Skifre, som ikke indeholder bestemmelige
Fossiler. Tidligere regnedes den til Devon, af
Törnebohm og andre til Keuper. Paa hosstaaende
geologiske Kort regnes den endnu til Keuper.
Til de jotniske Aflejringer maa endvidere
regnes en Gruppe fossilfri Aflejringer, der
udgør en Del af Højfjeldet. I S. kendes de under
Navnet Sevegruppen, medens de i Norge
kaldes Sparagmitformationen. Sevegruppen
bestaar af Sparagmit, Sandsten, Kvartsit,
Kalksten og Konglomerater. Den er yngre end den
jotniske Sandsten og indgaar sammen med de
kambrisk-siluriske Lag i den saakaldte
Højfjeldsformation.
Det palæozoiske System er i S. kun
repræsenteret af Kambrium og Silur. De
kambrisk-siluriske Dannelser betegnes i
Skandinavien ofte med Fællesnavnet Silur, som
underafdeles i Kambrium, Ordovicium (nedre Silur)
og Gotlandium (øvre Silur). De palæozoiske
Dannelser findes i S. kun som spredte Rester
af en tidligere langt større Udbredelse og
optræder i to forskellige Facies, den normale,
østlige Facies og den vestlige Højfjeldsfacies.
Den normale Facies findes Øst for
Højfjeldskæden som en lang, smal Zone, der strækker
sig langs dennes Fod fra Torne träsk til
Jämtland, hvor den opnaar stor Udbredelse. I
denne Del, som mest bestaar af Kvartsit, Sandsten
og Lerskifre, findes kun faa Fossiler. I
Jämtland forekommer alle Systemets 3 Afdelinger,
medens i Dalarne Kambrium mangler. Det
bestaar her nederst af Oboluskonglomerat, og
derover følger Ortoceratitkalk, Leptænakalk og
Orsasandstenen, som ellers ikke findes i S.’s
øvrige Silur. — De resterende Forekomster af den
normale Facies er mest knyttede til
Sænkningsomraader og Grave, i hvilke de har været
forholdsvis godt beskyttede mod Erosion. Her
nævnes den ringformige Brudregion omkring
Siljansjön, det submarine bottniske Omraade,
Felterne i Närke, Öster- og Västergötland samt
Skåne. Den fuldstændigste Lagserie ses i
Kinnekulle ved Vänern i Västergötland. Her hviler
paa Grundfjeldet nederst en 34 m mægtig graa
og gulgraa Sandsten (Olenellussandsten), og
derover følger 22 m Alunskifer (nederst
Paradoxideslag, øverst Olenuslag). Derefter følger
Ordovicium, bestaaende af 4 m
Dictyonemaskifer, Ceratopygekalk og nedre Graptolitskifer, 53
m rød og graa Ortoceratitkalk, 10 m
Chasmopskalk, 28 m Trinucleusskifer og 5 m graa og
graagrøn Brachiopodskifer. Gotlandiet i
Kinnekulle bestaar af 56 m øvre Graptolitskifer. Det
hele dækkes af et 30 m mægtigt Diabaslag. I
Skåne ligger de palæozoiske Dannelser Syd for
Grænsen af Grundfjeldet, der omtrent følger
en Linie fra Skälderviken til et Punkt Nord for
Simrishamn. Mellem dette Punkt og
Sandhammaren strækker de sig langs Kysten og mod
Nordvest ind gennem Skåne. I Skåne ligger
oven paa den øvre Graptolitskifer den
gotlandiske Colonus- eller Cardiolaskifer og endelig den
saakaldte Öved-Ramsåsa- eller Klintagruppe,
bestaaende af Sandsten, Lerskifre og Kalksten.
De kambrisk-siluriske Lag i Skåne og paa Öland
og Gottland ligger næsten uforstyrrede i samme
Stilling, som da de aflejredes i Havet. Öland
bestaar overvejende af Ordovicium, hvor
navnlig Ortoceratitkalken er fremherskende og
udgør store Dele af Øens Overflade (Alvaren).
Gottland er helt opbygget af Gotlandium
(Sandsten, Kalksten, Koralrev o. s. v.). Lagene paa
Öland og Gottland hælder svagt mod Sydøst. —
Den vestlige Facies (Højfjeldsfacies) af de
palæozoiske Dannelser forekommer som en
20—50 km bred Zone langs den norske Grænse fra
Frostviken i Syd til Torne träsk i Nord. Her er
de kambrisk-siluriske Lag (Köligruppen)
sammen med Sevegruppen blevet stærkt foldede og
metamorfoserede ved den caledoniske Foldning.
Lagfølgen er ofte meget indviklet. Hyppigst
ses Grundfjeld dække de kambrisk-siluriske
Lag — et Forhold, som Törnebohm forklarer
ved, at mægtige Flager af ældre Lag fra Vest
er skudt ind over de yngre palæozoiske Lag i
Øst — en lignende Overskydningsteori, som nu
ogsaa anvendes paa Alperne og andre
Foldekæder. Østgrænsen for disse Overskydninger
angives paa hosstaaende geologiske Kort ved
en tyk, sort Linie.
Devon, Karbon og Perm findes ikke i S. Hvis
Dannelser fra disse Perioder har eksisteret i
S., er de i hvert Fald senere fjernede
fuldstændig af Erosionen. — Mesozoiske
Dannelser. Fra Trias (Keuper-Afdelingen)
forekommer i det nordvestlige Skåne 200 m mægtige
Aflejringer af rødbrun Sandsten og Ler. De
findes mellem Kullen, Skälderviken og
Höganäs, mellem Söderåsen og Landskrona, ved
Hoby og Löddeån Nord for Lund. Ved
Boringer er de endvidere paaviste under Skånes
stenkulsførende Formation. Fra Overgangen
mellem Trias og Jura kendes nogle
Rhæt-Lias-Lag, bestaaende af Ler, Stenkul og Sandsten.
Disse Dannelser forekommer i 4 Omraader, der
tilsammen dækker over c. 800 km2. Det
nordligste og største, Hälsingborgomraadet,
omfatter Egnen mellem Höganäs, Skälderviken,
Hallandsås, Söderåsen og Egnen Nord for
Landskrona. Det mellemste, Stabbarpomraadet, ligger
Nordvest for Eslöf; det sydligste,
Kurremöllaomraadet (Lias), danner en smal Zone langs
Silursystemets Grænse fra Våmbsjön til Egnen
Nordøst for Ystad. Endelig findes i
Höromraadet ved Landsbyen Hör Nord for Ringsjön den
saakaldte Hörsandsten, som ligeledes hører til
Lias. — Kridttidens Dannelser findes ogsaa
næsten kun i Skåne, hvor de næst efter
Grundfjeldet optager det største Areal, skønt de kun
sjældent træder frem i Dagen, da de som
Regel dækkes af yngre Dannelser. Kridt findes
i Kristianstadegnen, under hele det sydvestlige
Skåne samt ved Båstad i det sydlige Halland.
Aflejringerne bestaar af Mergel, Sandsten,
forskellige Slags Kalksten, Skrivekridt,
Saltholmskalk, Faxekalk og Limsten. Saltholmskalk
brydes ved Limhamn Sydvest for Malmö og flere
Steder. (Se i øvrigt under Skåne). —
Kænozoiske Dannelser. Fra Tertiær findes
næsten ingen Aflejringer i S. Dog har man i
Skåne fundet enkelte Kalkstensblokke med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
