Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tertiærforsteninger i Nærheden af Skanör og ved
Klagshamn Syd for Malmö findes en lille
Forekomst af Grønsandsmergel (Paleocæn), det
eneste Eksempel paa faststaaende tertiære
Sedimenter i S. Ligeledes findes flere Steder i
Skåne, i Særdeleshed i Egnen Nordvest for
Ringsjön, Basalt, der anses for at være et
Eruptiv af tertiær Alder. Foruden Basalten i Skåne
forekommer saa vidt bekendt endnu kun to
mindre Omraader med tertiære Eruptiver,
nemlig ved Miensjön i det sydlige Småland og ved
Dellensjöarna i Hälsingland. Mienomraadet
bestaar af Liparit (Ryolit), Dellenomraadet af
Andesit. Begge Steder synes de rundagtige
Søbækkener at være opstaaet i Forbindelse med
Eruptionerne. — Under Kvartærtiden
undergik de nordiske Lande store
Forandringer, som ogsaa har efterladt sig tydelige Spor
i S. Fra Periodens Begyndelse bredte sig paa
Grund af en Klimaforværring et Dække af
Indlandsis ud fra Skandinavien, der rimeligvis
dengang laa højere end nu. Isranden naaede
efterhaanden langt ind i Rusland, ned i
Mellemtyskland og Holland og ud til det sydøstlige
England. Isen skurede, afrundede og sleb den faste
Klippegrund og høvlede de løse Jordlag bort.
Denne Nedisning betegner den maksimale
Udstrækning af Indlandsisen og benævnes derfor
den store (eller første) Istid. Med lange
Tidsmellemrum indtraf flere Tilbage- og
Fremrykninger af Isranden paa Grund af klimatiske
Ændringer. I Tyskland og Alperne kan
paavises 4 Istider, og i Danmark regnes med 3
Istider. I S. har den sidste Istid næsten
fuldstændig udslettet Sporene af de forudgaaende
Istider og Interglacialtider. Derfor regner man
i S. i Almindelighed med to Istider, den første
eller store Istid og den sidste eller mindre
Istid. Den sidste Istid har størst Interesse, da
det er den, som har præget S.’s Overflade mest.
Af interglaciale Dannelser findes kun
sparsomme Rester. Ved Härnösand og ved Bollnäs i
Hälsingland er paavist interglaciale Lag, der
viser, at Granen har vokset i S. paa dette
Tidspunkt. Senere er den igen fortrængt for først
i postglacial Tid at vise sig igen. I den sidste
Istid naaede Isranden ud over Danmark med
Undtagelse af det sydvestlige Jylland og strakte
sig ind over Kystegnene i Nordtyskland og de
baltiske Lande og bredte sig endelig ud over
Finland og Karelen. I den paafølgende
daniglaciale Tid rykkede Isranden tilbage fra
Nørrejylland, det meste af Fyn samt Kattegat til
en Linie langs den svenske Kattegatskyst Nord
om Sjælland og over til det sydlige Fyn og
Sønderjylland. I de øvrige Randegne skete i
denne Tid ingen videre Forandring. I
gotiglacial Tid rykkede Isranden nu helt op til
Mellemsverige og det sydlige Finland, hvor der
skete en længere Standsning, der bevirkede
Aflejring af store Strøg af Endemoræner Syd
om Vänern og Syd om de finske Søer. Under
Afsmeltningen opstuvedes store Vandmasser i
det bag Isen og Sydsverige opdæmmede
baltiske Bassin, som kun havde Afløb til
Verdenshavet gennem Flodløb paa de Steder, hvor
senere Bælterne og Øresund opstod. Da
imidlertid Isranden paa Overgangen mellem
gotiglacial og finiglacial Tid trak sig tilbage fra
Nordranden af Billingen i Västergötland, dannedes
en Forbindelse mellem den store opdæmmede,
sydbaltiske Issø og det senglaciale Ishav
(Yoldiahavet), som fra Vest naaede ind over
Vänernomraadet. Den ved Afsmeltningen
svækkede Isbarrière brød sammen, og den største
Søaftapning, som endnu er kendt paa Jorden,
fandt Sted med katastrofeagtig Hast og Kraft.
I finiglacial Tid trak Isranden sig tilbage fra
Mellemsverige og Finland til det indre af
Nordsverige. Da det sydlige Norrland og
Mellemsverige dengang laa lavere end nu, dannedes
et temmelig bredt Ishavssund mellem det
senglaciale og det baltiske Ishav. Under den
finiglaciale Tids sidste Del laa Isskellet i det
indre Norrland Sydøst for den nuværende
Række af Højfjeldssøer, og da Indlandsisens
vestlige Rand trak sig hurtigt tilbage mod Sydøst,
opdæmmedes mellem Højfjeldet og Isranden
store Smeltevandssøer. En mægtig Issø
dækkede saaledes Jämtland, men under
Afsmeltningen brød denne Issø sig Vej gennem
Isbarrièren og aftappedes til det baltiske Ishav.
Herved deltes Indlandsisen i to Omraader, og med
denne Katastrofe slutter den sidste Istid. I
postglacial Tid afsmeltede Resterne af Isen, og
de øvrige isdæmmede Søer aftappedes. —
Under Isens Afsmeltning i S. aflejredes de store
Masser af Bundmoræne, som udgør det meste
af S.’s løse Overfladelag. Hvor Isen i længere
Tid gjorde Ophold, dannedes Endemoræner.
Desuden aflejredes de Aase (Rullstensåsar), som
i stort Tal findes over det meste af S., men
som navnlig i Egnen Nordvest for Stockholm
og omkring Uppsala er pragtfuldt udformede.
De er dannede af subglaciale Vandløb tæt bag
ved og foran Isranden og bestaar i det indre
af større og mindre Blokke, der overlejres af
lagdelte Sandlag. Af andre glaciale Dannelser,
der gør sig bemærkede i Terrainet, maa
nævnes de saakaldte Drumlins, langagtige
afrundede Bundmoræner, som ofte er aflejrede paa
Læsiden af et opragende haardere Parti i
Undergrunden. Efterhaanden som Isen i
finiglacial Tid trak sig bort fra det bottniske
Kystland, fulgte det baltiske Ishav efter og ind i
Lavningerne. Brændingen spulede her
Klipperne rene for Morænemateriale og aflejrede dette
paa Havbunden. Kun paa Højderne, hvor
Brændingen ikke kunde naa op, blev der efterladt
en Morænekalot, som nu oftest er skovklædt,
medens de lavere Skraaninger er nøgne. Store
Strandvolde af Rullesten og Strandgrus
angiver tydeligt den højeste marine Grænse, der
nu ligger mere end 275 m over Havet mellem
Indals og Ume älv, idet nemlig Landet paa
Grund af Isafsmeltningen har hævet sig. I
Vigene, som det baltiske Ishav skød ind i
Landet, aflejrede Smeltevandsfloderne Materiale, og
paa Bunden af dette Hav aflejredes Masser af
Sand og Ler (Ishavsier), der udviser en
overordentlig regelmæssig Lagdeling, grundet paa
Ajfsmeltningens forskellige Styrke Sommer og
Vinter. Lagdelingen findes kun i det næsten
ferske baltiske Ishavs Aflejringer, derimod ikke
i det salte senglaciale Ishavs Aflejringer paa
S.’s Vestkyst. Disse Sand- og Lerlag (hvarfvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
