Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Plante- og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begynder at optræde, ligger mod Nord c. 400 m
o. H. og hæver sig mod Syd til c. 900 m o. H.
I Dalene brydes Birkeregionen af lange Tunger
af Naaleskov, der strækker sig tæt ind mod
den norske Grænse. I Jämtland naar
Naaleskovene NV. f. Åreskutan helt ind gennem de
lavtliggende Pas i Fjeldkæden og staar i
Forbindelse med Naaleskovene paa den norske
Side. Her er Birkeregionen saaledes afbrudt, og
gennem disse Pas er Granen vandret fra
Sverige til Trondhjemsegnen. Paa Steder, hvor
Jorden er kalkholdig, optræder Birkeskove, der
særlig udmærker sig ved en Skovbund af høje,
storbladede Urter som Storkenæb (Geranium
silvaticum) og Mulgedium alpinum. For øvrigt
afveksler paa den tørre og magre Bund
Birkeheder med Bundvegetation af Revling
(Empetrum nigrum), Tyttebær (Vaccinium Vitis idæa)
og Blaabær (Vaccinium myriillus) med mosrige
Birkeskove, medens de fugtigere Egne optages
af vidtstrakte Moser, hvor Mosdækket
væsentligst sammensættes af Arter af Amblystegium
og Kransemos (Dicranum), og hvor de
egentlige Karakterplanter er Arter af Star og
Kæruld, samt Tue-Kogleaks (Scirpus caespitosus)
med sparsom Indblanding af Dværgbirk
(Betula nana), Mosebølle (Vaccinium uliginosum) og
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia). Sø- og
Flodbredder er ofte omrandede af vidtstrakte
Pilekrat, hvor foruden de ovennævnte Pilesorter
sortagtig Pil (Salix nigricans) kommer til. I
Søerne optræder Blomsterplanter endnu kun
sparsomt.
Den nordlige Naaleskovsregion
omfatter det nordlige S. neden for
Birkeregionen. Dens Sydgrænse falder sammen med
Nordgrænsen for Egens (Quercus pedunculata)
Udbredelse og gaar fra Söderhamn langs Kysten
til Dalälven og derfra i sydvestlig Retning til
Søen Skagern, hvorefter den slaar en Bue mod
Nord til Frykensjön, hvor den bøjer mod Syd
ind i Norge. Skovene er dannede af Skovfyr
(Pinus silvestris) og Rødgran (Picea excelsa) og
ikke sjældent stærkt opblandede med
Hvidbirk (Betula pubescens), hvilket særlig er
Tilfældet hen imod Birkegrænsen samt paa de
Steder, der i ikke alt for sen Tid er hærgede
af Skovbrande. Foruden Naaleskovene er
Mosernes og Klippernes Plantesamfund
bestemmende for Landskabets Karakter.
Naaleskovsgrænsen dannes i Torne älvs, Stora Lule älvs,
Pite älvs og Skellefte älvs Dale og paa enkelte
andre Steder af Fyr, men i de øvrige Elvdale
af Gran. Nærmest Birkeregionen ligger som
Regel et smalt Bælte Granskov, og i de vestlige
Dele af Ume Lappmark og Jämtland udvider
dette Bælte sig til et Granomraade af mange
Kilometers Bredde. Langs de større Elve
forekommer derimod oftest lyse Løvskove af Birk
(Betula odorata), Graaæl (Alnus incana), flere
Arter af Pil samt Fyr og Gran i sparsom
Indblanding. Medens i det indre af Landet rene
Fyrre- og Granskove er fremherskende, er
blandede Naaleskove mere almindelige i Kystlandet,
og deres Betydning tiltager Syd paa. Dyrkede
Omraader af større Udstrækning findes i
Reglen kun i de nedre Elvdale. Paa øde Steder, f.
Eks. efter Skovbrande, indfinder Birken sig
som Regel først; men den fortrænges altid før
eller senere af Naaletræerne. Som Regel
opstaar der først rene Fyrreskove, de saakaldte
Fyrreheder, der har en Bundvegetation af
Rensdyrlav (Cladonia rangiferina) og hist og her
Mosser. Mospletterne udbreder sig dog
efterhaanden til et samlet Mostæppe, hvorved de
mosrige Fyrreskove dannes. I Mosdækket
finder Granfrøene en passende Spirebund, hvorfor
Granen efterhaanden bliver Underskov i
Fyrreskoven, som derefter bliver til en blandet
Naaleskov og, idet Fyrren til Slut helt fortrænges,
omsider til en mosrig Granskov. Samtidig sker
der nogen Forandring i Skovbundens
Sammensætning, idet Hylocomium parietinum og
Dicranum-Arterne, der oprindelig er fremherskende
i Granskoven, erstattes af Hylocomium
prodiferum. I Fyrrehederne spiller Tyttebær en
fremragende Rolle i den nordlige, og Lyng (Calluna
vulgaris) i den sydlige Del. Desuden findes
indblandet Blaabær, Revling, Melbærris,
Skovstjerne samt bølgestænglet Bunke (Deschampsia
flexuosa = Aira flexuosa). I de mosrige Skove
forsvinder lidt efter lidt Lyng og Melbærris,
men de andre bibeholdes, og Tyttebær og
Blaabær kommer til at spille en endnu større Rolle.
Desuden kommer en Del andre Planter til,
saaledes i de mosrige Fyrreskove Linnæa borealis,
haaret Frytle (Luzula pilosa), Majblomst
(Majanthemum bifolium), Kohvede (Melampyrum
silvaticum og pratense) og i de mosrige
Granskove yderligere Skjoldbregne (Polystichum
spinulosum) og Polypodium phegopteris. Foruden
de ovennævnte Skovtyper maa endnu
fremhæves de forsumpede Skove, der opstaar derved,
at Forsumpningsplanter i svagere eller
stærkere Grad fortrænger den oprindelige
Plantevækst i Skovbunden. Saadanne Planter er
Jomfruhaar (Polytrichum commune), Tørvemos
(Sphagnum-Arter), Star (Carex globularis),
Skovpadderokke (Equisetum silvaticum),
Ledum palustre og Kæruld (Eriophorum
vaginatum). Løvtræerne spiller i Naaleskovsregionen
en rent underordnet Rolle. De vigtigste er
Bævreasp, Røn, Hæg og Graaæl. I de sydligere
Egne optræder desuden paa enkelte Steder
Lind, Ælm, Løn (Acer platanoides) og Hassel
(Corylus avellana) og i Kystegnene Birk
(Betula verrucosa) og Rødæl (Alnus glutinosa).
Langs Elvene træffes ofte Pilekrat, der i de
højere Egne dannes af de samme Arter som
inden for Birkeregionen, medens de i
Kystlandet hovedsagelig bestaar af Salix nigricans og
Salix phylicifolia. Moserne har mange Steder
stor Udbredelse. I de nordlige og centrale Egne
karakteriseres de ved et mindre stærkt udviklet
Tørvemosdække og ved en Bevoksning med
Star, Kæruld, Siv, Blaatop (Molinia coerulea)
samt Multebær (Rubus chamæmorus). I de
sydligere Egne spiller Tørvemosset en større
Rolle, og man træffer ofte her typiske Højmoser,
hvor snart Lyng, snart Dværgbirk samt Siv og
Multebær bestemmer Karakteren. I den
nordlige Naaleskovsregions Søer optræder et stort
Antal Blomsterplanter, men et Højgræsbælte er
kun svagt udviklet. De paa Klipperne
optrædende Plantesamfund bestaar i Naaleskovene
af et Tæppe af Rensdyrlav med indstrøede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
