Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Statsforfatning og Forvaltning) - Sverige (Finansvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Beslutninger af Kommunen tages da paa
det alm. Kommunalmøde. Af disse skal der
altid holdes tre om Aaret i Marts, i Oktbr og i
Decbr. Forhandlingerne ledes af en for 4 Aar
valgt Formand ell. Næstformand. I
Afstemningen kan ogsaa ikke personligt mødende
valgberettigede Medlemmer deltage ved at give
Fuldmagt ell., som Loven udtrykker sig,
overlade sin Stemmeret til en anden. Fuldmagten
skal dog være givet til en bestemt Person, ikke
til »Ihændehaveren« og gælder kun for 30 Dage,
og ingen kan gennem Fuldmagt stemme for
mere end een Stemmeberettiget. Har en
Landkommune over 1500 Indbyggere, skal dens
Beslutningsret altid overdrages til »Fuldmægtige«,
og selv mindre Kommuner kan vælge saadanne,
men selv, hvor Kommunalfuldmægtige findes,
skal visse vigtigere Beslutninger altid tages af
Kommunalmødet selv. Kommunalfuldmægtigenes
Antal skal være mindst 15 og højst 40, alt
efter Indbyggertallet; de vælges for en Tid af 4
Aar. Landkommunens udøvende Organ er
Kommunalnævnet, der vælges af Kommunalmødet,
samt andre særlige Udvalg, f. Eks. til Styrelse
af Fattigvæsenet, Sundhedsvæsenet og
Brandvæsenet.
b. Købstadkommunerne. Ogsaa her kan
Beslutninger tages paa alm. Kommunemøder,
der her kaldes »almindelig Raadstue«, men alle
Byer med over 3000 Indbyggere skal, og alle
mindre kan, udøve deres Myndighed ved
Fuldmægtige, der her kaldes »Stadsfuldmægtige«,
som i et Antal fra 20—60 efter Folkemængden
vælges paa et alm. af Magistraten indvarslet
Raadstuemøde. I Byerne ligger den udøvende
Myndighed under Kontrol af Magistraten hos
Stadens Kæmnerkontor, (Drätselkammar), og
de særlige Styrelser (Sundheds-, Bygnings- og
Børneværgeudvalg m. fl.) ell. Personer, der er
udsete til saadanne Formaal.
I Stockholm ligger den besluttende
Myndighed i kommunale Anliggender i Hænderne
paa 100 for 4 Aar valgte Stadsfuldmægtige, der
nu siden 1904 selv vælger deres Formand,
medens Overstatholderen tidligere var
Kommunalstyrelsens selvskrevne Formand. Den udøvende
Myndighed er hos et Stadskollegium, bestaaende
af Stadsfuldmægtigenes Formand og
Næstformand, 3 til 6 af Stadsfuldmægtigene blandt
særlig kommunalkyndige Personer for 6 Aar valgte
lønnede »Borgerraad« og 9 andre af
Stadsfuldmægtigene blandt deres Midte valgte
Medlemmer samt under dette Stadskollegiums Ledelse
hos en Række under Stadsfuldmægtige stillede
Nævn og Styrelser og kommunale
Embedsmænd, der hver inden for deres Omraade er
ansvarlige for deres Virksomhed.
c. Kirke- og Skolevæsenet. Riget er
fra gammel Tid inddelt i Kirkeforsamlinger, der
tillige oftest udgør særlige Skoledistrikter.
Forsamlingens besluttende Organ er et kirkeligt
Møde, der kaldes Kyrkostämma.
Kirkefuldmægtige findes kun i Sthlm og Göteborg. Hvert Aar
skal der holdes 3 saadanne ordentlige Møder.
Sognepræsten, der for øvrigt selv vælges af
dette Kirkemøde bl. 3 af Konsistorium
indstillede Personer, ell. Vicepastoren er selvskreven
Formand. Stemmeret har alle Valgberettigede,
der ikke tilhører fremmede Trosbekendelser ell.
er udtraadt af den sv. Kirke.
Kirkeforsamlingens vigtigste forvaltende Organ er
Kirkeraadet, som bestaar af mindst 5 Medlemmer med
Præsten som Formand. Hvor Forsamlingen
tillige udgør et eget Skoledistrikt, skal der ved
Siden af vælges et særligt Skoleraad ogsaa paa
mindst 5 Medlemmer, og ogsaa her er Præsten
født Formand, men Næstformanden skal dog
her vælges af Raadet blandt dets egne
Medlemmer.
d. Lens- ell.
Landstingskommunerne. Disse Omraader falder almindeligvis
sammen med Lenene. I hvert Len skal der
nemlig findes et Landsting. Imidlertid har dog
en By inden for Lenet, som har mindst 50000
Indbyggere, efter Loven om Landsting af 20.
Juni 1924 Ret til at udtræde af Landstingene
Landstingenes Opgave omfatter »Anliggender,
der angaar den alm. Husholdning, Landbrugets
og andre Næringers Udvikling, Anstalter for
Kommunikationsvæsenets Udvikling, alm.
Orden og Sikkerhed m. m.«, saa vel som hvad der
af Konge og Rigsdag henlægges til
Landstingene.
Antallet af Landstingsmænd skal være mindst
20, men beror i øvrigt paa Folkemængden. De
vælges tillige med Suppleanter for en Tid af 4
Aar. Valgretten er den sædvanlige kommunale,
blot at Valgretsalderen som nævnt her er 27
Aar. Landstinget sammentræder aarlig til et
ordentligt Møde den første Mandag i Septbr i
Lenets Hovedstad. Landstinget vælger nu selv
siden 1924 sin Formand, medens denne
tidligere udnævntes af Kongen.
Landstingskommunens udøvende Organ er et af Landstinget valgt
Forvaltningsudvalg samt særlige, ved
Landstinget ansatte, Tjenestemænd.
K. B.
Finansvæsen.
Statens Indtægter udgjorde i nedenstaaende
Aar flg. Beløb (angivet i Mill. Kr). Det drejer
sig her om de saakaldte virkelige Indtægter,
derunder ikke medregnet saadanne, der er
tilvejebragt ved Forbrug af Formue og Stiftelse
af Gæld:
| Direkte Skatter | Indirekte Skatter | Andre Statsindt. | Tilsammen | |
| 1911—15 | 77,8 | 129,5 | 67,4 | 274,7 |
| 1916—20 | 472,1 | 165,0 | 77,7 | 714,8 |
| 1922 | 249,1 | 283,5 | 139,2 | 671,8 |
| 1924—25 | 214,7 | 312,8 | 126,0 | 653,5 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
