Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Retsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og denne antager, efterhaanden som
Kongemagten styrkes, Karakter af en Rigslovgivning.
Birger Jarl’s Søn Magnus Ladulås (1275—90)
udtaler i en Forordning som almindelig Regel, at
»hvad vi bestemme og lade skrive, det skal ofte
bekendtgøres for alle Mænd, paa det at de maa
iagttage, hvad vi forordne, og undgaa, hvad vi
forbyde«. Samtidig fremtræder en ny Faktor
inden for Lovgivningen, nemlig Rigsraadet.
1335 afskaffede en kgl. Forordning fra Skara
Trældommen, 1344 udfærdigedes en kgl.
Forordning mod Aager, 1335 og 1344 lignende
Forordninger om Landefred o. s. fr., alt som
Supplement til eller Ændring i de gamle
Landskabslove.
I Midten af 14. Aarhundrede lod Magnus
Eriksson udarbejde en fælles Landslov, der
ogsaa efterhaanden, men dog ikke fuldt ud,
antoges af de forskellige Landsting; tillige
udarbejdedes en almindelig Stadslov. Ingen af
disse Love medtog Kirkeretten. Nogen Enhed i
Retsvæsenet var saaledes ikke naaet, og først
et Aarhundrede senere, under Unionskongen
Christoffer af Bayern’s kraftige Regering,
gjordes et nyt Skridt til Fremme af Retsenheden,
idet den gamle Landslov i revideret Skikkelse
promulgeredes 1442 under Navn af Kong
Christoffer’s Landslov. Den blev
imidlertid aldrig forelagt Landstingene og synes ej
heller at være godkendt af Gejstligheden,
hvorfor ogsaa den mangler Kirkeret, og i det hele
synes den mere at have forøget end afhjulpet
den herskende Forvirring. Ved Afskrivning af
de foreliggende Love blev disse jævnlig
sammenblandede, og undertiden vedtog man ligefrem
at indsætte Dele fra den ene i den anden. I
Løbet af det følgende Aarhundrede kom det
saa vidt, at der efter Sigende ikke i hele Riget
skal have eksisteret to Lovbøger, der var
indbyrdes overensstemmende.
Efter flere forgæves Forsøg under de første
Vasa-Konger paa at forbedre Loven eller i det
mindste tilvejebringe en autentisk Lovtekst lod
Karl IX 1608 Christoffer’s Landslov trykke,
forsynede den med sin egen Stadfæstelse og paa
bød dens almindelige Brug med de samtidig
trykte Landskabslove som subsidiære Love.
Nogle Aar senere lod man ogsaa den
almindelige Stadsret trykke. Herved blev man saa
staaende i mere end et Aarhundrede, uden at
Lovarbejdet dog derfor standsede. Saaledes
udkom 1667 S.’s første Sølov, 1669 en
Formynderforordning, 1671 en Veksellov, 1686 en
Testamentforordning o. s. v.
Efter at den katolske Kirkes Magt var brudt
gennem Reformationen, var en Kirkeforordning
udkommet 1571, den afløstes 1686 af den endnu
gældende »Sveriges Kyrkolag«.
Efter flere forudgaaende forgæves Forsøg
lykkedes det ved Gustaf II Adolf’s Frd. af 1614 at
regelbinde den processuelle Instansordning. Det
bestemtes nemlig da, at regelmæssige Herreds-
og Lagmandsting skulde afholdes, og Svea
Hofrätt oprettedes som Overinstans. Dog
indrømmedes kort efter et beneficium revisionis,
hvilken udøvedes af Kongen og Raadet, og for
at forberede de Sager, som skulde foredrages i
Raadet, oprettedes 1669 Revisionskancelliet.
Hofretter oprettedes yderligere 1623 i Åbo, 1630
i Dorpat og 1634 i Jönköping. Hermed var
Instansordenen færdig, saaledes som den i
Hovedsagen har holdt sig til den Dag i Dag, efter at
Lagmandstingene er afskaffede og Raadet 1789
udskilt som »Högsta Domstol«.
Hofretternes og Kong. Majestæts Domme
virkede selvfølgelig lovsupplerende og
retsbelærende. Hertil kom, at Juristuddannelsen højnedes
ved, at Gustaf II Adolf 1621 oprettede to
Lærerposter i Jura ved Upsala Højskole.
Da Karl XI gennem Rigsdagsbeslutningerne
1680 og 1682 havde gjort sig enevældig,
nedsattes 1686 en Kommission til at revidere og
kodificere den gældende Ret. Den arbejdede
kraftig til Kongens Død 1697. Under hans
Efterfølgers Krige i Polen, Rusland og Tyrkiet
hemmedes Arbejdet stærkt og gik til Tider helt i
Staa; men 1723 lykkedes det dog at føre det til
Ende og forelægge det for Stænderne. Disse
havde Lovforslaget under Behandling paa
Rigsdagene 1731 og 1734, hvor det vedtoges. Loven
(»Sveriges Rikes Lag«) blev stadfæstet af Kong
Frederik I 1736, men kaldes dog sædvanlig
»1734 års lag«. Den danner endnu den Dag i Dag
Grundlaget for svensk Ret og er anset for et
Mesterværk i formel Henseende.
(Ch. Norelius).
Denne Lov staar fuldt paa Højde med og er
noget mere omfattende end de et halvt Aarh.
ældre Christian V’s Danske L. (fra 1683) og Norske
Lov (fra 1687). »1734 års lag« er inddelt i 9
Afdelinger »balkar«, nemlig: »giftermåls-, ärfda-,
jorda-, bygninga-, handels-, missgärnings-,
straff-, utsöknings- og rättegångsbalken«. Loven
har i alt væsentlig været Sveriges gældende
Hovedlov lige ned til vore Dage. Der har
allerede i det 19. og navnlig i det 20. Aarhundrede
gentagne Gange været udført store Arbejder i
Regeringskommissioner paa en gennemgaaende
Revision af denne Lov. Men først i de sidste
60 Aar har Arbejdet sat praktisk Frugt.
Saaledes afløstes i 1864 »missgärnings- og
straffbalkarne« af »Straff-Lagen«, og i 1877 kom den
nye »Utsökningslag«. Omkring
Aarhundredskiftet 1900 fattede man den storstilede Plan at
skabe nye civile og processuelle Love, der
kunde udfylde alle »1734 års lag«s Rammer.
Der foreligger nu (1927) en Række færdige Love,
Lovforslag og Kommissionsbetænkninger. Dette
Arbejde har et vist Sammenhæng med de
Bestræbelser for at udarbejde Civillove ved fælles
nordisk Virksomhed (se »nordisk
Civillovgivning«), som paabegyndtes med Vekselloven af
1880 og stadig fortsættes, et Arbejde, som man
altid fra svensk Side har omfattet med den
største Interesse. Love af denne Oprindelse
betegnes i det følgende med nord. Lov.
Vigtige nord. Love, der vedrører
»handelsbalken« og i det hele Handelsforhold og
Obligationsretten er Sølov, Cheklov, Købelov,
Aftalelov, Kommissionslov, Lov om Køb paa
Afbetaling, samt Forslag 1924 til en almindelig Lov
om Forsikringsaftaler; endvidere kan blandt
rent svenske Love her nævnes Aktie- og
Konkurslov. Af Forslag til ny »jordabalk« er visse
Dele vedtaget 1907; endvidere maa mærkes
»nya giftermålsbalken« (1915 og 1920),
Adoptionslov (1917) og Lov om Formynderskab (1924);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
