Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Industri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for de store Søer med Dannemora og
Grängesberg og mange andre Gruber samt Taberg
noget sydligere (ved Jönköping), og de
nyopdagede i Norrbottens Län, mellem 67. og 68.
Breddegrad, med Kirunavaara og Gellivare som de
rigeste af de hidtil udnyttede Lejer; andre Felter
i de samme Egne forefindes ved Svappavaara,
Luossavaara, Ekströmsberg, Ruoutevare m. fl.
Medens Malmproduktionen i 18. og første
Halvdel af 19. Aarh. er ansat til 150000—200000 Tons
aarlig, er den i 1870’erne steget til 7 à 800000
Tons, og i 1890’erne, da man er begyndt at tage
de nordsvenske Felter i Anvendelse, til 1 1/2 à 2
Mill. Tons. Før Verdenskrigens Udbrud var man
oppe paa 6 1/2 Mill. Tons; de følgende Aar
viser nogen Stilstand, men 1925 er Produktionen
naaet til 8,2 Mill. Tons, hvoraf 6,1 Mill. Tons
fra Norrbotten. Langt det meste af denne
Malmproduktion eksporteres til Jernværker i
Tyskland, England, Belgien og Amerika, hvor den
opblandes med disse Landes egne Malme.
Eksporten af Jernmalm var tidligere kun af ringe
Omfang, men i 1887 begyndte en regelmæssig
Eksport fra Grängesberg, og noget senere fra
Gellivare. Først da Kirunavaara sattes i
Jernbaneforbindelse med Ofoten (1902) var der dog
Mulighed for en Eksport af det Omfang, den
nu har faaet (se under Handel).
Brydningen af Kobbermalm i Falun er nu af
ringe Betydning. Zinkmalm forekommer i
Åmmeberg og Kul i Skånes nordvestlige Del
(Höganäs, Billesholm m. v.). Produktionen af Kul
udgør c. 300000 Tons om Aaret.
Sammen med Malmbrydningen gaar
Udvinding og Forarbejdning af Jern og Metaller langt
tilbage i Tiden som industriel Virksomhed i S.
Af Raajern fremstilles nu c. 400000 Tons; før
Verdenskrigen var Produktionen dog oppe paa
700000 Tons. Den ganske overvejende Del af
Jernværkerne (i alt c. 100) er samlede i
Mellemsverige i Egnen Nord for Søerne. Fremstilling
af Trækul til Jernværkerne har sin Udbredelse
i alle Skovegne fra Småland mod Syd til
Jämtland mod Nord. Jernværkernes Forbrug af
Trækul udgør 30—40 Mill. hl om Aaret.
Nær knyttet til Jernudvindingen har den
videre Forarbejdning af Jernet været allerede
fra gammel Tid, og Jern- og Maskinindustrien
har efterhaanden udviklet sig til en af de mest
betydende i S. Støberier og »Mekaniske
Verksteder« findes spredt i stort Antal over hele
Mellem- og Syd-S., men dog med visse
Hovedcentrer, som f. Eks. Eskilstuna, der ligesom
Sheffield i England og Solingen i Tyskland er
Sæde for en stor og meget anset Fabrikation af
Knive, Værktøj, Husholdningsgenstande o. s. v.
Blandt store Virksomheder paa
Maskinindustriens Omraade kan i øvrigt fremhæves:
Separator, der fremstilles og har en Verdenseksport
af de Laval’s Centrifuger og andre
Mejerimaskiner, Husqvarna, specielt for Symaskiner,
Munktell for Landbrugsmaskiner,
Værktøjsmaskiner, Lokomotiver m. v., Scania-Vabis for
Automobiler, Svensk Kullager Fabrik for
Kuglelejer til Vogn- og Maskinhjul; Bolinder for
Kedler, Motorer m. v., Trollhättans, Motala,
Lindholmens mekaniske Værksteder og endelig
Skibsværfterne og Maskinfabrikkerne Kockum i
Malmö, Götaverken og Lindholmen i Göteborg.
Af specielle Fabrikater fra den mekaniske
Industri, der er blevet store Eksportvarer, kan
fremhæves Ericsson’s Telefonapparater,
Primus-Kogeapparater, Elektrolux-Støvsugere,
Lux-Lamper og Dalin’s Lamper til Fyr- og
Lyssignaler. S.’s mægtige Skove yder Materiale til en
omfattende og mangesidig Industri for
Forarbejdning af Træ og Fremstilling af Produkter
af Træ, begyndende med Træfældningen om
Vinteren, Transporten pr Slæde og Flaadningen
ad Elve og Søer ud til Kysten, hvor Tømmeret
samles ved Savskærerierne, som er
Hovedvirksomheden i alle Byerne ved den bottniske Bugt,
i Særdeleshed Härnösand, Sundsvall,
Söderhamn og Gefle; dog ligger der ogsaa i det indre
af Landet mange Savskærerier, især fra ældre
Tid, da de dreves ved Vandmøller. I
Savskærerierne færdiggøres al den Trælast, der eksporteres
eller gaar til indenlandsk Forbrug som Tømmer,
Lægter, raa eller høvlede og pløjede Brædder
o. s. v., medens den videre Forarbejdning af
Træ til Træmasse, Tændstikker, Snedkerarbejde
o. s. v. foregaar i Specialfabrikker. Af
Savværker og Høvlerier er Antallet c. 1200 med 43000
Arbejdere og en Produktionsværdi af 336 Mill.
Kr. Af Fabrikker for Fremstilling af mekanisk
eller kemisk Træmasse findes 104 med 17000
Arbejdere og 234 Mill. Kr’s Produktionsværdi,
af Pap- og Papirfabrikker 74 med 16000
Arbejdere og 177 Mill. Kr’s Produktionsværdi.
Produktionsmængden af Træmasse var omkring
1900 c. 400000 Tons, 1924 c. 1600000 Tons, af
Pap og Papir henholdsvis c. 100000 Tons og
500000 Tons; hele denne Industri for
Videreforarbejdning af Træ er saaledes i stærk
Udvikling og omfatter adskillige store
Virksomheder, hovedsagelig beliggende i Värmland og
langs den bottniske Bugt.
Andre Industrier, der har deres Raastof i
Landets naturlige Rigdomme, er Tørve- og
Tørvestrøelsesfabrikker; Stenbrud og Stenhuggerier, der
særlig findes i Bohuslän, Skåne og paa Gotland
og beskæftiger c. 11000 Arbejdere i over 300
Virksomheder for Tilvirkning navnlig af Granit
og Sandsten; Cementfabrikker (bl. a. Limhamn
ved Malmö) og Fabrikker for Varer af ildfast
Ler (Höganäs m. fl.). I Forbindelse hermed
kan nævnes Glasværkerne, hvoraf adskillige
findes i Kronoberg Län ved Växjö, og
Porcelænsfabrikkerne Rörstrand og Gustavsberg.
Under Næringsmiddelindustrien kan fremhæves
en Række store Virksomheder inden for
Kornmølleriet, der har en betydelig Toldbeskyttelse
og nyder Fordel af at eksportere mod
Toldgodtgørelse formalet fremmed Korn. I Skåne
findes flere store Sukkerfabrikker og
-raffinaderier, en Industri, der først er bragt frem i
1880’erne, og nu producerer 150—200000 Tons
Raasukker pr Aar. Tobaksfabrikationen er siden
1916 Statsmonopol, hvorimod Handelen
foregaar gennem den almindelige Detailhandel.
Produktion af og Handel med Spiritus og Vin
er undergivet en gennemgribende Kontrol ved
at være overladt til monopoliserede Selskaber,
hvoraf en væsentlig Del af Udbyttet tilfalder
det Offentlige; samtidig har den enkelte Person
kun Ret til at købe en begrænset Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
