Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Industri) - Sverige (Landbrug)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Motbok-Systemet). Produktionen af Brændevin
andrager c. 35 Mill. 1 à 50 % Alkoholstyrke, det
personlige Forbrug c. 25 Mill. l.
Beklædningsindustrien har paa Basis af et
stærkt beskyttet Hjemmemarked opnaaet et
meget betydeligt Omfang; af Uldspinderier og
Væverier findes 122 Virksomheder med 14000
Arbejdere og 122 Mill. Kr’s Produktionsværdi
(11700 t Garn, 8500 t Klæde). Norrköping
har gennem mange Aar været et Hovedsæde
for Uldindustrien og senere i øvrigt ogsaa for
anden Tekstilindustri. I Malmö med flere
Steder findes andre store Uldvarefabrikker.
Bomuldsindustrien, der særlig er samlet i og
omkring Göteborg, beskæftiger 80 Virksomheder
med 15000 Arbejdere og 125 Mill. Kr’s
Produktionsværdi (17000 Tons Garn og Traad, 12000
Tons Stoffer). Dertil kommer betydelige
Trikotagefabrikker, Konfektionsfabrikker (Stockholm
og Göteborg), Jutevæverier m. fl.
Skotøjsindustrien (bl. a. i Örebro, Vänersborg o. a.)
beskæftiger 11000 Arbejdere og producerer for
100 Mill. Kr. Galochefabrikker findes i
Hälsingborg og Malmö.
Inden for den kemisk-tekniske Industri har
tidligere Tændstikfabrikationen været den mest
betydende; den opstod i Jönköping i 1840’erne
og har opnaaet at gøre svenske
Sikkerhedstændstikker til en Verdensartikel, som dog nu
spærres ude fra mange Lande, der beskytter
deres egen Tændstikfabrikation, som dog i stort
Omfang beherskes af den bestaaende svenske
Trust. Nu har den kemiske Industri ved den
elektriske Krafts Anvendelse og Udbredelse
faaet mange ny, store Grene; Staal-, Zink- og
Kobberværker, der arbejder ved Elektricitet,
har bragt Jern- og Metalindustrien ind paa ny
Spor; Fabrikker for Karbid, Klorater, Alkali og
andre lignende Produkter er opstaaede og
synes at have store Fremtidsmuligheder. Andre
kemiske Fabrikker har allerede en Aarrækkes
Virksomhed at se tilbage paa: Svovlsyre- og
Superfosfatfabrikker f. Eks., der nu producerer
80000 Tons Svovlsyre og 180000 Tons
Superfosfat; blandt Sprængstoffabrikker kan særlig
fremhæves Nobel’s Dynamitfabrik i Vinterviken.
I S.’s Industri, som i andre Industrilandes, gør
der sig en Udvikling gældende ikke blot i
Retning af Dannelsen af Storvirksomheder, men
ogsaa ved hele Industrigrenes Omorganisering
i Truster (Sukker-, Cement-, Tændstik-,
Superfosfatindustrien) eller ved Karteldannelser
(Glas-, Papir-, Jute-, Uld-, Trikotageindustri,
litografiske Anstalter), men i andre, selv
betydningsfulde Industrigrene har en saadan
Koncentration endnu ikke gjort sig gældende, i al
Fald aabenlyst. De industrielle Foretagenders
indbyrdes Organisering er i det hele stærkt
gennemført. Den egentlige Centralorganisation
er S.’s Industriforbund.
J. D.
Landbrug.
De ret store Forskelligheder, som findes i
Landbrugsforholdene i Sverige, skyldes ikke
alene Landets Størrelse og udstrakte Form, der
giver ret betydelige Afvigelser i klimatologisk
Henseende fra Syd til Nord, men ogsaa, at
Terrænet i mange Egne er ret kuperet, og at
Landet som Helhed er rigt paa Skov og Sø, der
falder i »Bælter«, hvorved de enkelte
Landskaber bliver skilte fra hinanden; dette medfører,
at gl Sæd og Skik, gl. Dyrkningssystemer kan
holde sig i enkelte, særlig isolerede Egne
længe efter, at de er forsvundne fra andre Egne,
hvis Beliggenhed skaffer dem hurtigere i
Berøring med Udviklingen. Man vil derfor i
Egne af S. se Landbrug, der staar fuldt paa
Højde med de mest fremskredne Landes, saaledes
ikke mindst i det frugtbare Skåne, og Egne
f. Eks. i Dalarne for ikke at tale om det
nordligste S., hvor Nomade-Landbruget endnu
bruges, og som m. H. t. Driftssystem hører de
gl. Tider til.
Det dyrkede Areals Størrelse i S. er
forholdsvis ringe, fra Statistikken oplyses det
saaledes, at af det samlede Landareal var de
9,4 % dyrket Areal, 2,2 % naturligt Græsland,
59,9 % Skovland og Resten, de 28,5 %,
uproduktivt Areal. Dette sidste bestaar i væsentlig
Grad af øde Fjeldvidder og Klippepartier; men
ogsaa dertil er regnet den Del af S.’s mange
Moser, som endnu er uproduktive. Der er i S.
en Mængde Søer, Elve og Aaer med Enge og
Græsland omkr., og i Skovene er der mange
aabne Partier med Græsland, de saakaldte
Hagar ɔ: Indhegninger. En Del af disse naturlige
Græsgange vil p. Gr. a. Terrænforholdene ikke
egne sig for Opdyrkning; men de kan dog ved
passende Foranstaltninger give ret god
Græsning.
I de sidste Aartier har man faaet aabent Øje
for de store Værdier, som ligger gemt i disse
naturlige Græsarealer og tillige i Moserne, og
fra Forsøgsvæsenets Side er der allerede gjort
meget for at anvise de Veje, ad hvilke disse
Værdier kan gøres virksomme. I det hele
taget har S. endnu store Strækninger af udyrket,
men dyrkbar Jord, der venter paa Ploven.
Angivet i 1000 ha anvendtes i 1925 af det
dyrkede Areal til: Hvede 147, Rug 352, Byg
166, Blandsæd 264, Havre 729, Bælgsæd 47,
Kartofler 159, Sukkerroer 40, Foderroer 93. Man
lægger Mærke til det store Areal med
Kartofler, og at Havren er langt den vigtigste
Kornsort, dernæst kommer Rugen, der dyrkes mest i
Skåne, Östergötland og paa Mälarsletten, Hveden
dyrkes i Malmöhuslen, paa Gotland og i det
østlige Mellemsverige. Der arbejdes i S. med stor
Dygtighed paa Kornsorternes Forædling, og
Forædlingsanstalten og Saasædanstalten i
Svalöf, der blev grundlagt 1886, har indlagt sig en
overordentlig stor Fortjeneste af Planteavlens
Udvikling, den indtager ogsaa en høj Rang bl.
lgn. Anstalter i Europa og Amerika.
Kornudbyttet er voksende og er forholdsvis stort i
Landets sydlige Egne, hvilket ogsaa foruden
bedre Dyrkningsmaader skyldes en stedse
stigende Anvendelse af Kunstgødning. Der
indføres dog stadig store Mængder af Brødkorn,
tillige Majs og Oliekager til den stadig
stigende Fedevareproduktion. Som nævnt er der
rigelig af Jord i S., som trænger til
Opdyrkning og Kultur, og der er i de sidste Aartier
med Støtte fra det offentlige gennem
Opdyrkning. Vandafledning, Mergling o. s. v. bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
