Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Skovbrug) - Sverige (Bjergværksdrift)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d. v. s. at der ikke maa hugges andre Træer
end dem, der har en vis Tykkelse. Herved
fredes imidlertid ikke blot de unge, kraftige Træer
i god Vækst, men ogsaa de undertrykte,
sygelige og udlevede Træer, som da bliver en
Hindring for Fremkomsten af ny Opvækst. Bl. a. af
Hensyn hertil har man ikke villet have
Dimensionslove for det mellemste og sydlige S., hvor
imidlertid Skovødelæggelsen var særlig stærk.
Derimod er der i Aaret 1903 udstedt en Lov
om »Skogsvård«, som fastsætter Regler for og
indstifter Tilsyn med Driften af Skov, især for
saa vidt den har Bet. for Skovens Foryngelse.
De sv. Skove dannes hovedsagelig af Fyr
(Pinus silvestris), Gran (Picea excelsa) og Birk
(Betula odorata), i det sydlige tillige Bøg og
Eg; de forsyner Befolkningen med Brændsel
og Træ til Husbygning samt andet Gavntræ;
men Hovedsagen er dog den store Vedmasse,
som oparbejdes paa Savværker o. a.
Trævarefabrikker samt til Papirmasse og Træuld, og
som derefter udføres til andre Lande.
Samfundet ejer c. 25 % af al Skov i S., og dets Skove
drives overvejende i den saakaldte
Plukhugstdrift, ɔ: at der spredt over hele Skoven eller
oftere over en vis Del af den hvert Aar
(»Traktblädning«) hugges de Træer, som er store nok,
og som efter Forstmændenes Skøn enten staar
i Vejen for Opvæksten ell. ikke er nødvendige
til Selvsaaning. Som Følge af denne
Driftsmaade kommer Skoven til overalt at bestaa af store
og smaa Træer uregelmæssig blandede mellem
hverandre. Paa en Del private Skovdistrikter,
særlig i det sydlige S., søger man at
sammensætte Skoven af mere lige gamle Træer, idet
man i Løbet af en Aarrække, f. Eks. 20 Aar,
hugger alle de gamle Træer paa en vis Del af
Skovens Areal og søger ved Selvsaaning eller
Kultur af Haanden at frembringe en ny
Bevoksning paa Arealet (Fagværksdrift). Adskillige
Skovejere, især af smaa Skove, sælger dog ofte
hele den staaende Vedmasse, som det da bliver
Køberens Sag at fælde og tilgodegøre i Løbet
af en fastsat, almindeligvis kort Aarrække,
medens »Naturen« selv maa om at frembringe
ny Skov paa Arealet. Megen Skov i S.
ødelægges ved Ildsvaade, og de fritgaaende
Husdyr hindrer paa store Strækninger
(»Beteshagar«) Skovens Genvækst.
»Skogsvård«-Bevægelsen har efterhaanden faaet et stort Omfang
og er blevet Udgangspunkt for stærke
Fremskridt paa mange Omraader inden for
Skovbruget som Helhed.
Undervisningen i Skovbrug er i S. som i
andre Lande en Statssag og endnu mere, idet der
paa »Skoginstitutet« i Sthlm kun uddannes saa
mange Forstmænd, som Staten mener at have
Brug for i sine egne Skove og ved Tilsyn med
Embedsskove; paa nogle »Skogsskolar« rundt
om i Landet uddannes der Underbetjente til
Statsskovene. Som Følge heraf styres adskillige
Privatskove af udenlandske Forstmænd; i de
sydlige Provinser er der saaledes og især har
der været mange danske Forstmænd. Samtidig
med, at den ovf. nævnte Fredningslov udkom,
er der stiftet en stor »Skogsvårdförening«, som
har nogen Lighed med det danske
Hedeselskab.
C. V. P.
Bjergværksdrift.
S. har fra gl Tid haft By for sin Malmrigdom,
og det med Rette. Især udmærker det sig ved
sin Rigdom paa Jernmalm. En Del
Jernmalmsforekomster er bearbejdede i flere Hundrede Aar,
andre, og det er de betydeligste, er først
komne under Drift i de sidste Aar. Geologisk
forekommer S.’s Jernmalme i Grundfjeldet. De
rigeste og reneste ligger som Linser i krystallinsk
Kalksten, Hälleflinta, Glimmerskifer eller
lignende Bjergarter. Den vigtigste Jernmalm er
Magnetjernsten, Svartmalm, dernæst
Rødjernsten, Blodmalm. S.’s Jernmalme er
kendte for deres »gode Art«, idet nogle af dem
er i høj Grad fosforfri. De bedste holder
saaledes kun 0,003 %, i Alm. varierer
Fosforholdigheden mellem 0,01 og 0,05 %, men ved
Grängesberg og de fleste af de norrbottniske
Forekomster er den ofte 4—5 %.
S.’s Jernmalme forekommer i to vidt adskilte
Omraader af Landet. Det ene og længst kendte
i det mellemste S. strækker sig fra østre Del af
Värmland gennem Örebro Län (de Gamles
»Jernbäraland«) op mod Dalarne, Gestrikland
og nordvestre Uppland og udgør en
Landstrækning paa c. 15000 km2 fra den bottniske Bugt
til Vänern. Her ligger mange berømte
Jernfelter som Persberg, Dalkarlsberget,
Striberg, Grängesberg, Bispberg,
Norberg og Dannemora. Af disse er
Grängesberg størst saavel i Udstrækning som
i Produktion, dets Forekomster har et
horisontalt Malmareal af 90000 m2, og dets Produktion
er 2/3 Mill. t, hvoraf 90 % eksporteres. Skønt
det har været i Drift over 300 Aar, har det
indtil de sidste Aartier indtaget en yderst
beskeden Stilling bl. S.’s Jerngruber. Dets Malme
er nemlig som ovf. berørt fosforholdige,
hvilket før Opfindelsen af den basiske Bessemering
gjorde dem ubrugbare for Jernvinding, da
Jernet blev koldskørt. Først i 1890’erne begynder
Efterspørgslen efter denne Slags Malm og
dermed den voldsomme Eksport, som gaar til
Tyskland.
Langt fra dette Omraade ligger det
laplandske, hvor Kæmpeforekomsterne
Kirunavaara, Luossavaara, Gellivare og
Svappavaara findes. Disse har vel været
kendte i lang Tid, men p. Gr. a. daarlige
Kommunikationer og Malmenes Fosforholdighed er
de først komne i Drift i de sidste Decennier,
Gellivare efter Bygningen af Banen til Luleå
1890 og de øvrige først i de senere Aar, efter
at Banen til Ofoten (Narvik) har aabnet deres
Produktion en let Adgang til Havet.
Gellivares Produktion, som begyndte 1889 med ret
beskedne Mængder (34815 t), var 1895 oppe i
624709 t og 1911 1400000 t; Kirunavaara
producerede 1911 2400000 t.
Uden for disse to Distrikter ligger det store
Malmbjerg Taberg i Småland, 11 km S. f.
Jönköping, en særdeles stor Forekomst, men
fattig paa Jern og desuden titanholdig.
S.’s Jernmalmproduktion var 1850 0,280 Mill.
t, 1880 0,775 Mill. t, 1900 20,608 Mill. t, eksporteret
1,620 Mill. t, 1915 6,883 Mill. t, eksporteret 5,994
Mill. t, 1925 8,169 Mill. t, eksporteret 8,702 Mill. t.
(Se i øvrigt Jernmalme).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
