Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsskildring i den finske Litteratur. Der var
en Grøde og Kampberedthed i den unge
Digtning, som mindede om den romantiske
Kamptid; men den svækkedes, svandt hen i
Indiffereritisme, og rundt omkring lod sig Stemmer
høre, der fordrede Fornyelse fra
»Skomagerrealismen«. O. Levertin og Heidenstam istemte
Raabet om Fornyelse fra Graavejrsstemningen;
Heidenstam betonede i »Renässans«, at
Livsglæden manglede, og fremhævede det
kunstneriske Fantasiarbejde, som Realismen ikke
havde haft Plads for, hvortil Tor Hedberg
svarede, at den moderne Vemodsfølelse hvilede
paa Tanken om den sociale Elendighed. —
Levertin, Heidenstam og Fröding fortsætter i det
væsentlige ad den engang givne Vej, selv om
de giver Fantasien, Intuitionen og Mystikken
større Raaderum end tidligere; de slutter sig
tæt til Livet, men søger hellere at give Udsyn
derover end stadig at vinde større Indsyn i
Livet.
Heidenstam har gribende og
formfuldendt givet Indtryk fra S.’s Fortidsskæbner, men
har tillige etiseret i sine Noveller og Digte,
medens den følelsesrige Levertin bliver
stiliseret i sin senere Prosa-Digtning. Fröding’s
Digtning er den modneste Aftegning af Livet,
han har ikke som Levertin og Heidenstam fyldt
sit Liv og sin Digtning med Drømme og
Grublerier; han har levet med, skildret Sorg og
Glæde i det stærke Liv, som omgav ham og
til sidst knuste ham. Til disse tre Lyrikere i
Prosa og Vers sluttede sig de to
Prosaforfattere Selma Lagerlöf, hvis Prosa ogsaa
har en Klang af Poesi, og hvis Fortællinger
helst udmaler svundne Tiders Glans med ordrig,
stiliseret Veltalenhed, og Per Hallström,
der med impressionistisk nervøs Kunst
behersker alle Stilarter og Tilværelsesformer, men
helst giver vemodige Skildringer fra Fortiden.
Disse fem samtidig optrædende har paavirket
hele den senere opvoksende Litteratur; deres
poetiske Livssyn og Skrivemaade har influeret
paa en Række Lyrikere, af hvilke den bizarre
Pelle Molin har skildret Norrlandenes
Natur og Folkeliv og saaledes indført det i
Litteraturen, medens E. A. Karlfeldt udfoldede
en ejendommelig og mandig Produktion.
Ved Siden af disse Lyrikere optraadte
efterhaanden flere, som Bo Bergman, hos hvem
efterhaanden en stærkere Pessimisme er traadt
frem, Vilh. Ekelund, hos hvem det socialt
patetiske kom i Forgrunden, Karl Erik
Forsslund, der tillige i Romaner og
Fortællinger blev naturbegejstret
Hjemstavnsskildrer, Antiindustrialist, K. G.
Ossiannilsson, Socialismens og Heltedyrkelsens
Forkynder i Digt og Prosa, Fr. Vetterlund, som
dog efterhaanden helt gik over i Essayisternes
Kreds, samt de tidligt afdøde E. Kléen og
Axel Wallengren. Ogsaa Prosaen fik ny
Dyrkere, og mest fremragende var Hjalmar
Söderberg, som sluttede sig nærmere til
Strindberg end til 1890’ernes Forfattere og ved
Aarhundredeskiftet berigede den svenske Litt.
med betydelige Romaner, Skuespil og Noveller,
skarpe Iagttagelser i vittig og spids Form,
uovertruffet af sine senere Efterlignere
Sigfrid Siwertz, Algot Ruhe o. fl., for
ikke at glemme den betydelige moderne
Proletarskildrer Martin Koch. Uden for de
ledende Strømninger optraadte ogsaa adskillige
flere Prosaister. Math. Ross forfaldt til
Overfladeidealisme, K. A. Melin staar
ligeledes med Tilknytning til den ældre
Generations Epigondigtning. Jane
Gernandt-Claine og Hilma A. Strandberg
valgte Stoffet i Udlandet, men prægede det ikke
selvstændigt. Langt bedre virkede Gustaf
Janson, Henning v. Berger og
Henning v. Melsted, uden at man derfor dog
kan sige, at de bragte virkelig Fornyelse. I
Dramaet virkede særlig Tor Hedberg og
Harald Molander ud over 90’ernes Tid.
Saaledes frembyder Aarh.’s første Tiaar et
broget Udtryk for 80’ernes og 90’ernes
kæmpende Retninger, Realismen brydes med
Skønhedsdyrkelsen og indgaar Forbindelser, medens
ny ekspressionistiske Ansigter efterhaanden
dukker frem og gør Billedet endnu
mangfoldigere, om end ikke altid dybere.
Virkelighedsstudiet fortsættes i den rige
Hjemstavnsskildring, som stadig har talentfulde
Skribenter, foruden den begejstrede K. E. Forsslund
Ludvig Nordström, der skildrer
Ångermanland, Albert Engström, som har
valgt Roslagen og Småland, Oluf
Högberg, som lever i Norrlands svundne Tid,
medens August Törnblom (Pseudonymet
Elf Norrbo) har valgt Norrlands nulevende
Proletariat til Emne; Stockholm lever baade
hos Ruhe og Sigfrid Siwertz, og Ola
Hansson’s Skåneslette er opstaaet med levende
Mennesker i Universitetsprofessor Hans
Larsson’s humoristiske Skildringer.
Verdenskrigen bringer de store Navne til
Tavshed. Levertin, Fröding og Strindberg
døde; Hallström, Heidenstam, Karlfeldt og
Söderberg skriver sjældent; kun Selma
Lagerlöf samler stadig en Verdenslæsekreds om
sine Skildringer og om S., enten det som i
»Banlyst« dukker frem under Krigens Tegn ell.
som i de senere Romaner dukker frem fra de
gamle Tider, som ogsaa inspirerede til »Gösta
Berling«. Ser man rundt i det ganske unge
S., da er det som i Danmark ikke let at
skille det helt ægte og varigt værdifulde fra
de mange veludførte Eksperimenter i
Sensation og Reklame; Journalistik og
Forretningshensyn spiller Rolle i Kampen mod Krigstidens
mange »sellers«, som Forlagene og Publikum
interesserer sig stærkt for. Men der er visse
Forfattere, som ikke endnu er gaaet under
Aaget, men har stridt for kunstnerisk Form og
Indhold; foruden de Navne, som er nævnt, vil
det være rigtigt at anføre flere, og da S.
under hele sin Litteraturudvikling har haft
Kvinderepræsentanter, kan det være rigtigt først at
fremhæve Fanny Alving, Anna Lenah
Elgström, Marika Stjernstedt og
Elin Wägner, af hvilke den sidste maaske
er naaet videst i Kendskab til Kvinden og det
Samfund, hun er sat til at virke i. Inden for
de mandlige Forfattere er der Grund til at
have Opmærksomheden henvendt paa Dan
Andersson, Hjalmar Bergman, C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>