Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Litteratur) - Sverige (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bolander, August Brunius, Ernst
Didring, Ernst Fastbom, Gustaf
Hellström, Pär Lagerkvist, Sven
Lidman, Einar Smith; disse rummer
i alt Fald noget Udtryk for det yngste S.’s
Stræben. (Litt.: B. E. Malmström,
»Grunddragen av svenska vitterhetens historia«,
I—V (fra Stiernhielm til c. 1820) [1866-68]; G.
Ljunggren, »Svenska vitterhetens häfder
efter Gustaf III’s död«, I-V (til 1821)
[1875—95]; H. Schück og K. Warburg, »Ill.
svensk litteraturhistoria«, I—V (indtil 1830)
[1895-97], 2. Udg., I-V (indtil 1900) [1916];
P. Wieselgren, »Svenska Kyrkans sköna
litteratur« [1833]; H. Schück, »Svensk
litteraturhistoria«, I (til c. 1600) [1890]; G.
Ljunggren, »Svenska dramat indtill slutet af
1600-talet« [1864]; E. Wrangel, »Det karolinska
tidehvarfvets komiska diktning« [1888]; K.
Warburg, »Det svenska lustspelet under
frihetstiden« [1876]; Atterbom, »Svenska
siare och skalder«, I—VI [1841—52]; H.
Lindgren, »S.’s vittra storhetstid 1730—1809«, I—II
[1895—96]; O. Levertin, »Teater och drama
under Gustaf III« [1889]; L. Dietrichson,
»Indledning i Studiet af S.’s Litt. i vort Aarh.«
[1862]; A. Fryxell, »Bidrag till S.’s
Litteraturhistoria« [1860—62]; V. Vedel, »Svensk
Romantik« [1894]; B. Norling, »Nya Skoian
bedömd i Litteraturhistoria« [1880]; R.
Hjärne, »Götiska förbundet« [1878]; O. Sylvan,
»Svensk Literatur vid Adertonhundratalets
midt« (1830—60) [1903]; J. Mortensen,
»Från Aftonbladet till Röda rummet« [1903];
Orvar-Odd, »Grupper och personnager«
[1861]; C. Holmberg, »Frihetens sångarätt«
[1889]; Robinson (Pseudonym for O. O.
Urban v. Feilitzen), »Realister og idealister«,
1—3 [1885]; Ola Hansson, »Litterära
silhuetter« [1885]; »Das junge Skandinavien«
[1891]; »När vi började« [1902]; D.
Sprengel, »De nya poeterna« [1902]; R. G. Berg,
»Svenska skalder på nitiotalet« [1906]; Fr.
Böök, »S.’s modernlitteratur« [1921];
»Svenska litteraturens historia«, red. af O. Sylwan,
1-3 [1924]).
O. Th.
Kunst.
Den ældste Kunst (Oldtidens Kunstvirke
lades ude af Betragtningen som væsentlig
tilhørende Arkæologien) er overvejende kirkelig. Af
den ældste Bygningskunsts Træ kirker i
Rejsværk er nu kun faa Rester tilbage (Hedareds
Stavkirke, Rester af Hemse Stavkirke paa
Gotland, nu i Sthlm’s Mus.); derimod findes
adskillige Laftværkskirker fra romansk og gotisk
Tid (som Råda i Värmland). De romanske
Sten kirker er saa godt som alle af hugne
Sten; først med Overgangsstilen og Gotikken
faar Teglstensarkitekturen Raaderum
(Sydsverige [ældste kendte Teglstenskirke i Gumlöse i
Skåne, indviet 1191, i Tilknytning til Sorø
Cistercienserkloster]). De romanske Kirker er
i 12. Aarh. gennemgaaende smaa. De talrigste
Stenkirker findes i Väster- (Husaby etc.) og
Östergötland; i Östergötland Kirker med
Apsidekor og kvadratisk Vesttaarn; i
Vestsverige Kirker med smalt Kor og lige Altervæg,
uden Taarn (som de norske); Særformer er
Rundkirken (som i Vårdsberg) og
»Kløvsadelkirken« (Taarn i Vest og over Koret),
saaledes paa Öland. I Mälar-Egnen (Skt Per,
Skt Olaf i Sigtuna m. fl.) grupperer
Kirken sig om et Centraltaarn (vist under engelsk
Indflydelse); her synes Uppsala ældste
Domkirke at have været Forbilledet; i Sydsverige
rejser sig fra 12. Aarh. den prægtige Lunds
Domkirke (lombardisk-romansk, i Sandsten,
grundlagt af Knud den Hellige, indviet af
Biskop Eskil, stor Krypt forneden); den bliver
Mønstret for en Mængde Skaanske Kirker med
Apsis, bred Vestfaçade, med Taarn (Kirkerne
dog ofte kullede) aabnende sig i det Indre
med Rundbuer mod Langhuset; lombardiske
Motiver ses ofte i denne Kirkegruppe. Mange
af Landets største Kirker tilhører en
Overgangsstil mellem romansk og gotisk
(Tiden 1150—1300), saaledes Domkirkerne i
Västerås, Strängnäs (3-skibet, Tegl) og Linköping
(den sen-romanske Stils skønneste Værk, i Stil
med Magdeburg-Domen, men for store
Partiers Vedk. tilhørende Gotikken, eng. Højgotik);
endvidere Nydala (Småland),
Cistercienserkirken i Varnhem med det prægtige Kor, Kirken
i Alvastra m. v. og endelig mange Kirker og
Kirkerester i Visby og overhovedet paa
Gotland, hvor den romanske Kunst holder sig sejgt
midt i Gotikkens Blomstring, og hvor
Bygningskunsten viser talrige Variationer under
Krydsninger med de mange Indflydelser udefra: de
nu nedrevne »ikoniske« Kirker, hvis tynde
Relieffer med Jagtscener (i byzantinsk
Døbefontstil) indmuredes i senere Bygninger, de
gotiske Portaler med Buelinier under Spidsbuen,
S. Nicolai og S. Karin i Visby i rhinsk-westfalsk
Stil o. s. fr. Foruden Partier af de alt nævnte
Linköping, Strängnäs o. a. Domkirker, viser
Uppsala Domkirke (under fransk, baltisk og
nederlandsk Indflydelse), Klosterkirken i
Vadstena (i Hal-Stil) samt den meget haardhændet
restaurerede Domkirke i Skara den gotiske
Stils udprægede Kendemærker. En gotisk-baltisk
Stil raader i S. Petri i Malmö, Mariekirkerne i
Helsingborg og Ystad m. v., delvis i den
bevarede Længe i Graabrødreklostret i Ystad.
Tiden har ikke levnet meget af Middelalderens
Profanarkitektur: i Træ Ornässtugen i
Dalarne, den kvadratiske Forsvarsborg »Kärna«
i Helsingborg, Vik i Uppland, Skånes
ejendommelige 1-længede Glimmingehus (dog
renaissancepræget, J. Holgersen Ulfstand) m. v.
Billedhuggerkunsten træder frem
som en rig Stenskulptur paa Kirker, Fonte og
Gravmonumenter fra Beg. af 12. til ind i 13.
Aarh. Særlig paa Gotland, hvor Døbefonten
bliver en Eksportvare (ogsaa til Danmark):
Fonten med de 4 dæmoniske Udyr om den runde
Fod og under Arkader, Figurfremstillinger i 8
Scener om selve Skaalen; byzantinsk
Indflydelse gør sig gældende; Fontskulpturen
udvikles i 2. Halvdel af 12. Aarh. af
»Majestatis-Mesteren« (»Verdensdommeren«) — en Font fra
hans Værksted kom f. Eks. til Løjtofte, Lolland —
o. a. Til Lunds Domkirke knyttes en italiensk
Kunstnerkoloni, der indfører det vegetabilske
Ornament i stiliseret Form. Ogsaa eng.
Indflydelse viser sig i Botkyrka-Monumentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
