Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fransk-farvede Klassicisme, men Begejstringen
gør et lidt udvortes Indtryk, og Praksis tager
sig ret dilettantisk ud (Projektet Gripsholm med
gr. Kolonnader, etc.). Særlig efter
Italiensrejsen 1783—84 greb Kongen ind overalt, og en
kølig, nøgtern nyantik Stil, ofte storladen i
Virkning, bliver efterhaanden eneraadende. Foruden
Desprez (af hvis mange Udkast bl. a. den bot.
Institutionsbygning i Uppsala dog blev til
Virkelighed) virkede E. Palmstedt (Ombygning
af Sthlm’s Børs m. m.), O. Tempelman (Gustaf
III’s Pavillon ved Haga med de berømte
Dekorationer af Masreliez) og den udprægede
Klassicistiker C. W. Carlberg (Herresædet
Gunnebo ved Göteborg). Under Frihedstiden
som under Gustaf var der i øvrigt livligt Røre
i det sv. Maler samfund: ingen store Aander,
men ikke faa glimrende Virtuoser, mange
Udlændinge og ikke faa Indlændinge, der i
Udlandet vinder stort Ry.
En af Hensigterne med det, efter C. G.
Tessin’s Idé, 1735 stiftede Kgl.
Ritareakademien — at opelske dygtige Dekoratører til det
ny Sthlm’s Slot, saa man ikke behøvede at
skatte til Udlandets Kunstnere — opnaaedes
saaledes kun i begrænset Grad. Franskmanden
Taraval blev Ritareakademiens første Direktør,
malede Loftsbilleder i Sthlm’s Slot, gav saa
smaat Rokokoen Indpas i S. og fik sine Elever
til Paris. Der arbejdedes da overalt — mest
efter fr. Mønster — med indsmigrende Tække,
den flatterende Portrætkunst dyrkede Forfinelse
og Esprit. Den fremragende Desmarées fik,
inden han 1724 forlod Sthlm, malet en Mængde
Portrætter (det pompøse af Tessin den Yngre,
A. Horn, Admiralinde Appelbom m. v.); en
anden Elev af Mytens d. Ældre og dennes Søn
M. Meytens d. Yngre udførte under et Ophold
i S. sit Selvportræt i udpræget Barokstil; andre
Portrætmalere var den i sin første Virketid
dygtige Lorenz Pasch d. Ældre (uddannet i London
under Dahl o. a., Elev af D. Krafft), O. Aremas,
G. Schröder, J. H. Scheffel. G. Lundberg, der
uddannedes i Paris og paa Foranledning af G.
A. Tessin, daværende Gesandt i Paris, blev
optagen i det fr. Akademi, blev den typiske
Rokokomaler, malede i lette, lyse Farver
(Pastel) forskønnende elegant unge, smilende
forfinede Damer etc. (et udmærket Værk: Julienne
Henck i Sthlm’s Nationalmus.). Den baade som
Karakter- og Klædningsskildrer fortrinlige
Roslin begyndte at vinde sit store europæiske Ry.
Og C. G. Pilo (1711-93), der som Hofmaler,
Akademiprofessor og -direktør udfoldede en
glimrende Virksomhed i Kbhvn (Frederik
V-Billederne o. m. a.), skabte i sine ældre Dage, i
den gustavianske Tid, hjemkommen til S., sit
— ufuldendte — Hovedværk: Kroningsbilledet.
Bl. Tidens Stikkere rager Floding op; andre
dygtige: J. Rehn, Gillberg.
Ogsaa i den gustavianske Tid var
Malerkunsten knyttet til Frankrig. Særlig i den første
Louis-Seize-Periode; efter Gustaf III’s Rejse
1783 blev Nyklassicismen Parolen, og Traade
knyttedes til Italien. Den meget alsidige Nic.
Lafrensen d. Yngre (religiøse og historiske
Billeder, Landskaber, Stillleben m. v.) blev den
graciøse og ejendommeligste Tolker af
gustaviansk Aands- og Kulturliv (Gouache) i den
højste galante Verden, à la Louis-Seize; i sine
Stillleben m. v., kan han nærme sig Chardin.
Miniaturkunsten blev høj Mode (P. Hall en af
Tidens bedste Miniaturister: Selvportræt,
Sergel, N. Lafrensen den Y. m. v.). Den ovenn.
Desprez viste sig som et fantasifuldt dekorativt
Talent. I Udlandet virkede P. Cogel (Lyon) og
A. Wertmüller, Roslin naaede nu sit
Højdepunkt baade i virtuosmæssigt Stofmaleri og i
realistisk-spirituel Portrætstil. Med
Nyklassicismen blev den gustavianske Stil mere borgerlig.
»Mälare- och bildhuggarakademien«
fremtraadte, med fornyede Privilegier 1773, i ny
Skikkelse med K. F. Adelcrantz som initiativrig Leder.
Portrættet dyrkedes med stor Dygtighed af Per
Krafft den Æ., Lor. Pasch den Y. (ogsaa af
dennes Søster og. Efterligner Ulrika Pasch) og
Carl Fr. Breda, der fra England tilførte
Portrætkunsten nyt Blod gennem Reynold’sk og
Gainsborough’sk Kunst- og Farveopfattelse.
Ogsaa Elias Martin havde lært meget i England
og blev betydelig som Landskabsmaler (ogsaa
Farvegravurer); med J. Säfvenbom (J. Vernet’s
Elev) faar den sv. Landskabskunst sin første
romantiske Tone; andre Landskabsmalere: J.
Korn, J. Martin m. fl. L. A. Masreliez
(1745—1800) blev Nyklassicismens fornemste
Repræsentant: en idealiserende plastisk antik Kunst,
der dog senere gik over i Manér (og ved
Elever: P. E. Linnell m. fl., ogsaa skabte
Skole-Manér), men som især paa det dekorative
Omraade ydede store Værdier (de lyse, yndefulde
Dekorationer i Haga-Pavillonen). Den geniale
Autodidakt P. Hörberg, der lidt kejtet-naivt
malede ægte følte og fantasirige Alterbilleder o.
m. a., stod fremmed for og upaaagtet af den
gustavianske Retning. Skulpturen, der
under Frihedstiden især varetoges af de indkaldte
J. P. Bouchardon (spirituel fr. Barok-Rokoko,
Udsmykning af Stockholms Slot m. v.) og
L’Archevesque (Medaillørkunsten af den berømte
Schweizer Hedlinger; hans Elever: Svenskerne
Fehrman og Ljungberger [d. 1787]), fik under
Gustaf en glimrende Repræsentant i
L’Archevesque’s Elev: Sergel (1740—1814: »Hvilende
Faun« [1770] etc.). Hans lykkeligste Aar var de
11 i Rom, da han ogsaa skabte »Diomedes«,
»Amor og Pysche«, »Mars og Venus« m. m.;
efter Hjemkomsten 1779 til Sthlm, hvor der
vel gaves ham mange, men forholdsvis smaa og
indskrænkede Opgaver, fik hans Genius
sjældnere Lejlighed til frit at udfolde sig
(Cartesius-Monum., Gustaf III som Apollo, Belvedere etc.).
Sikkert har den gustavianske Aand og det nære
Forhold til Kongen hemmet hans Udvikling og
tvunget ham hen mod den fr. »galante Manér«,
som han var kaldet til at bryde ned. Men ved
sin indgaaende Naturiagttagelse, levende Form
(Faunaen), mesterlige Marmorteknik og
alvorlige Tilegnelse af antik Kunsts Formfølelse satte
han Skel i Kunsten.
Nittende Aarh. m. v. Malerkunsten.
Aartierne efter c. 1800 var en Nedgangs- og
Stilstandsperiode. Westin, Karl Johan’s officielle,
korrekte, men lidet originale, Maler var den
betydeligste Repræsentant for den antikiserende
Retning. P. Krafft den Y. malede i David’sk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
