Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde, efter Oppositionens Program om, S.’s
Natur og Folk for Alvor dyrkes, den kunstneriske
Personlighed dygtiggøres. Unge — og ogsaa
unge af den gamle Skole — gennempløjede
deres Hjemstavne og kæreste Egne. K.
Nordström blev i sin paa en Gang intime og
storladne, sjælfulde Landskabskunst den egl.
Gennembrudsmand (»Paaskeild«, Varbergs
Fæstning). Ogsaa N. Kreuger hørte til
»Varberg-Skolen«. Eug. Jansson malede med blændende
Dygtighed Stockholm i blaat Mørke og kunstigt
Lys. Fjæstad blev Virtuosen i Sne, Rimfrost og
rindende Vand (Hustruen dygtig i
Vævekunst); til ham sluttede sig Skolen i Arvika:
Bror Lindh, F. Lindström, B. Ahlgrensson m.
fl. Prins Eugen dyrkede i lyrisk stemte,
dekorativt anlagte Billeder Saltsjön m. v. (1912 det
stcre Maleri for Kiruna Kirke). Hesselbom’s
Domæne blev Dalarne, A. Truelsson’s Skåne,
o. s. fr. P. Ekström fortsatte med sine skønne,
soldirrende Landskaber, A. Fahlcrantz blev
Romantikeren. Andre Landskabsmalere: H.
Norrmann (»Ved Aabredden«), A. Sjöberg, R.
Lindström. Dyrmaleren Bruno Liljefors blev
enestaaende — og europ. berømt — i Gengivelse
af Dyrenes øjeblikkelige Bevægelse i den fri
Natur. I Figurmaleriet blev C. Larsson og
A. Zorn de berømteste; Larsson, den intimt
sv. Skildrer af Familielivet i Sundborn, ejer den
store og stærke og samtidig lette og legende
dekorative Linie (mange Monumentalmalerier,
fantasirige, lysklare), Zorn, den overdaadige
Malerbegavelse, forbløffende i Virtuositet og Evne
til at gribe Øjeblikkets Liv i Lys og Bevægelser
(»En Skaal i Idun«), kosmopolitisk overlegen og
let i sine Portrætter (endvidere ypperlige
Raderinger). C. Wilhelmsson blev den solide,
forfarne Skildrer af bohuslänske Typer. Rich.
Berg ydede foruden ypperligt Historiemaleri
(»Ridder og Jomfru«) fremragende
Portrætkunst, sjælfuld og farveskøn. E. Jansson naaede
foruden i sine Landskaber højt i Billederne af
badende Mænd. G. v. Hennings’ lyse
impressionistiske Kunst fulgte aarvaagent med i de
nyeste Kunststrømninger. Andre: E. Stenberg
(Folkelivsbilleder, Portrætter), R. Thegerström,
Pauli og Hanna Hirsch-Pauli, Acke
(»Skovtemplet«), den dystre ekscentriske O. Sager
Nelson, I. Arosenius, paavirket som mange
andre af den betydelige Digtermaler og -tegner
Albert Engström (»Strix«), G. Hallström
(Idrætsliv), den meget moderne A. Törneman
(Fresker) o. s. v.; Olle Hjortzberg viste
ejendommeligt Talent i dekorative monumentale
Værker, i byzantiniserende Retning
(Aabenbarelseskirken i Saltsjöbaden etc.).
I det ny Aarh. følger Malerkunsten
aarvaagent og smidigt (men ogsaa med Særpræg) med
i de nyeste almenkulturelle Strømninger:
Kubisme, Ekspressionisme, Naivisme m. v.
Mange slutter op om Matisse. Her skal nævnes
den ejendommelige Leander Engström, Isaac
Grünewald i sin »orgiastiske Farvepragt« og
Hustruen Sigrid Hjertén-Grünewald, der
ligeledes hører Ekspressionismen til. Karl Isakson
(d. 1922 og mest knyttet til Danmark, hvor han
har grebet stærkt ind i de unge Malerkulds Syn)
har i sine mange Kompositioner og Anlæg (faa
færdige Billeder) vist en ualmindelig følsom og
tonefin malerisk Evne. Vera Nilsson er en
udpræget djærv og farvekraftig Ekspressionist. Bl.
Stockholmerne, hos hvem Naivismen ofte gør
sig gældende i smaa, intime, emailagtig
udførte Billeder, kan nævnes: Palm, Axelson, A.
Munthe, den meget talentfulde Otte Sköld, et
dekorativt Talent som J. Sten (1879-1922), H.
Linnquist. Til Göteborg-Kredsen hører Gösta
Sandels (1887—1919), en eksperimenterende høj
Malerbegavelse med romantisk Temperament,
B. Simonsson, S. Ullmann, C. Ryd, A. C. Percy
m. fl. andre: Jolin, Dardel, D. Wallin m. v.
Til Slutning skal eksempelvis nævnes forsk.
Malere, som tages op her, da der ikke har
været Lejlighed til at anføre dem i det
foregaaende ell. kun i anden Sammenhæng. I Beg. af
19. Aarh. spiller Fahlcrantz en betydelig Rolle
i Landskabs maleriet, en »Romantiker før
Romantikken«, koloristisk begavet, men
efterhaanden konventionel. Den ejendommelige
Marcus Larsson (1825—64) er ligeledes den store
Romantiker (Vildmarkslandskaber af
düsseldorfsk Karakter, de berømte Vandfaldsbilleder).
Andre Landskabsmalere: Roma-Farerne Palm
og Stäck, endvidere Holm, E. Bergh (fin
Tolker af sv. Natur), Rydberg, Hermelin,
Lindman, Kindborg, Kallstenius, den ovenn. højt
begavede Stemningsmaler Wahlberg (1834—1906);
E. Lundgren er impressionistisk i sin
Landskabskunst, og Höckert var i laplandske
Landskaber allerede inde paa moderne
Friluftsmaleri; den nyere Retning med K. Nordström som
Føreren o. m. a. (se ovf.); endvidere Behm og
Flodman. Sø maleri: Berg, O. Hullgren m. v.
I Genre maleriet gav Dahlström tidlig
Anvisning paa Optagelse af hjemlige Emner,
Amalia Lindegreen vandt stor Popularitet ved
hyggelige Billeder. Portrættet: O. Björck,
Nyberg, Tvillingbrødrene E. og B. Österman m. v.
E. Lundgren nød stort Ry som Akvarelmaler,
Scholander for sine Arkitekturstykker. Blandt
Raderere kan foruden adskillige af de her
nævnte Malere (Zorn, Larsson, Rosen etc.) blot
eksempelvis anføres A. Gellerstedt og A. Hägg;
endvidere R. Haglund og Tallberg.
Efter Sergel er i
Billedhuggerkunsten Byström og Göthe de ledende, Byström
energisk, frugtbar, dygtig Marmortekniker og
med Sans for det graciøse (Kvinder og Børn;
Efterligner af Canova), men lidt tom, Göthe
akademisk skolet, nobel, men uden megen
Aand. I Fogelberg faar S. en fremragende og
aandfuld Billedhugger (hans »Tor« og andre
nordiske Typer; endvidere hist.
Monumentalskulptur). Efter ham behandles nordiske
Emner af Quarnström (en solid Kunstner med
Evne for det karakterfulde; stor Elevkreds) og
Molin (med Evne for det lette og dekorative:
»Bæltespænderne« etc.), Kjellberg, senere den
tidlig afdøde, i det dekorative mesterlige A.
Carlsson (Vase, »Baldersbränna«). Efter
nysnævnte Kjellberg (Linné-Monumentet) bliver J.
Börjeson (energisk, ædel i Formen og med Blik
for de væsentlige Træk i Karakteren) kgl.
Statuebilledhugger og faar store monumentale
Opgaver (Oxenstierna, Holberg, »Geijers Tanke«).
Andre kendte Billedhuggere er Nyström, O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
